Har jeg en vinterdepression?

Det starter ofte allerede i slutningen af sensommeren, og når efterårsdagene bliver kortere, koldere og mørkere, bider tungsindet og det lave energiniveau sig mere og mere fast. Udsigten til de tunge og mørke vintermåneder får de sidste dråber af sommerens lethed til at tørre ud.

Omkring 5-10% af befolkningen vurderes at lide af vinterdepressioner i større eller mindre grad. Men hvad er det? Hvordan føles det? Og hvad kan du gøre ved det, hvis du, eller en du kender, lider af en vinterdepression?

Hvad er vinterdepression?

Vinterdepression er en form for depression, der kun optræder i efterår- og vintermånederne. Det er en såkaldt sæsonafhængig affektiv lidelse, hvilket betyder, at de depressive symptomer optræder under en afgrænset periode på året. Vinterdepression er den mest kendte form for sæsonbetinget depression, mens f. eks. sommerdepressioner måske er lidt mindre velkendte.

For at blive diagnosticeret med en vinterdepression kræver det, at symptomerne har været der i mindst 3 år, og at depressionen har optrådt på ca. samme tidspunkt hver gang. Hvis du fx. også har depressioner på andre tidspunkter af året, vil det ikke karakteriseres som en vinterdepression.

Sådan føles en vinterdepression

I vores hverdag som psykologer møder vi mange med vinterdepressioner. Susan på 49 er en af dem, og hun har givet tilladelse til, at vi fortæller om vinterdepression med hende som eksempel.

Susan har lidt af tilbagevendende vinterdepressioner i mange år. Hvert eneste år i takt med at dagene bliver mørkere mærker hun, at hendes energiniveau daler og hendes lyst til at pakke sig ind under dynen vokser.

Hun synes, at hun har prøvet alt! Hun spiser sundt og regelmæssigt, motionerer, passer på sig selv, skærer ned på krævende aktiviteter og sørger for mindst 1½ times lysterapi hver dag.Men hendes depressioner har endnu ikke sluppet taget i hende!

Hendes kollega havde sidste vinter prøvet metakognitiv terapi – og derfor sidder hun nu her hos mig.

Det store problem i vinterdepression

Når Susan mærker de første tegn på vinterdepressionen, holder hun øje med dem. Hun fører dagbog over symptomerne og mulige årsager til dem. Hver dag mærker hun efter og måler sit humør både morgen og aften, og når det er rigtig slemt, måler hun det også midt på dagen.

Når hun mærker trætheden sørger hun for at hvile. Hun prøver også at gå lange ture, hvor hun forholder sig til livet, arbejdet, familielivet og hendes personlige liv.
Hun spekulerer også en del over årsagerne til, at hun bliver deprimeret og prøver at forstå problemet for at komme nærmere en løsning.

Det føles som en vigtig og nødvendig del af bedringsprocessen.
Men hun kan også godt mærke, at det er en hård proces, so iøvrigt endnu ikke har løst hendes problem med vinterdepressioner.

Udfordringen er, at hendes tanker kører i ring som racerbiler på en racerbane. Jo flere runder de kører, jo mindre er hendes overblik. Hun føler sig stresset og træt på samme tid, og formår ikke at finde ro.

For tankerne er ligeglade! De fortsætter racet!

Når jeg spørger Susan, hvor lang tid hun bruger på at håndtere og forstå vinterdepressionen, kan hun til sin egen overraskelse konstatere, at hun bruger størstedelen af vinterens timer på at dvæle ved depressionen. Det bliver til mange timer på en dag – og skræmmende mange timer på en hel vinter.

Timer hun i stedet kunne have brugt på
børnene,
vennerne,
hendes gamle far,
karrieren,
og andre aktiviteter.

Susan føler dog ikke, at hun kan gøre andet! Hun er ramt af depressionen - og på en måde fanget i eftersøgningen af en løsning.

Dette er et gennemgående (men ofte overset) mønster i depression. Den depressive er fanget i grublerier og gentagne forsøg på at forstå, analysere og håndtere symptomerne, der trods alle forsøg på kontrol, lever deres eget liv og lægger sig som et tykt filter mellem den depressive og livet udenfor.

Susan selv beskriver det som om, at hun går med ekstremt fedtede briller hele vinteren og ikke evner at se klart.

Heldigvis er det ikke så kompliceret at pudse brillerne, når man bruger det rigtige middel.

Symptomer på vinterdepression

Typiske symptomer på vinterdepression er tungsind, dalende energiniveau, manglende lyst og overskud til at være aktiv og gøre ting, der normalt giver glæde og tilfredsstillelse. Der hviler en tung dyne af tristesse og opgivenhed over skulderen og livsmotivationen udebliver.

Desuden kan der være mange bekymringer. Hvad hvis det aldrig går over? Hvad hvis det denne gang sætter sig fast og bliver permanent. Hvad hvis det giver permanente skader på min hjerne?Hvad hvis jeg mister venner, familie og arbejde pga. min depression? Hvad hvis jeg ikke kan grave mig ud af dette hul igen?

En vinterdepression er også forbundet med mange grublerier der ofte kommer forklædt som forsøg på en tankeløsning af problemet. Det fører til endeløse analyser af årsager og forklaringer, selvbebrejdelser og selv-skæld-ud og den vinterdepressive kommer til at være hængt op i disse negative tanker.

Samtidig mærker man efter, følger med i udviklingen af symptomer og følelser og følger deres bevægelser tæt. Dette giver sammen med de mange tanker om fremtid, fortid og problemløsning et stærkt indre fokus og skaber en slags distance til livet omkring.

Disse grublerier, bekymringer og mærke efter strategier leder dog til mere tristhed, tungsind og mindre overskud og bidrager mindre til løsninger og overskud. Ofte ender man med en følelse af, at sidde fast i et selvkørende loop af negative tanker og følelser uden et effektivt middel til at stoppe det. Hvilket blot bekræfter og forstærker den håbløse tilstand.

Hvad kan du gøre?

Har du fået en vinterdepression? Eller kender du en der har?

Så spild ikke dyrebar tid i denne smukke årstid, men gå vinteren i møde uden vinterdepression. Der findes effektive behandlingsmetoder med bevist effekt, der angriber de udløsende og vedligeholdende faktorer i depressionen og hjælper dig til at bryde ud af de evige grublerier og bekymringer og få den tunge tilstand til at lette.

Der stadig ledige pladser på vores metakognitive gruppeforløb, og vi har altid åbent for nye individuelle forløb.

Du kan nemt booke en tid online og du er altid velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15.

Vi besvarer gerne dine spørgsmål.

Gode hilsner,

Erla Heinesen Højsted, psykolog MIND CPH

Læs også gerne mere om metakognitiv behandling af depression