Jeg har opdaget 2 syndere i vedvarende stress

Jeg sidder i en lufthavn i en halvtom café. Det er tirsdag aften og jeg har været på et intensivt kursus i to hele dage. Jeg er totalsmadret og havde egentlig besluttet mig for at hvile mit hoved en times tid før afrejse.

Det er dog en smule svært at finde den ro, som jeg havde håbet, at den halvlunkne Cafe Latte kunne bringe med sig. Så jeg beslutter halvhjertet, at jeg lige så godt kan bruge tiden til noget fornuftigt.

Computeren kommer op af tasken, og jeg åbner min kalender.

Det er dog ikke et smukt syn der venter, og jeg er om muligt endnu længere væk fra at finde den eftertragtede ro.

Jeg mærker en snigende følelse af panik krybe op langs min rygrad og alarmklokkerne i min hjerne blinker i takt med min stigende puls.

Jeg har en kraftig stressrespons i min krop og jeg tænker:

Hvordan i alverden kommer jeg igennem resten af ugen?

”Hvad har jeg dog tænkt på siden jeg arrangerer min uge på denne måde?

Du er da også altid sådan en sk…. tidsoptimist Erla! 

Hvornår begynder du at lære af dine fejl!? Idiot?! 

Du bliver nødt at fordele og forbruge din tid mere hensigtsmæssigt, hvis du nogensinde skal lykkes med at oparbejde en velfungerende klinik!” 

Resten af tankerækken er ikke for sarte sjæle, så jeg censurerer her.

Men genkender du scenariet?

Du har meget om ørene, og du har egentlig brug for at tage den lidt med ro. Men det er fuldstændig umuligt, for dine tanker kører derudaf på autopilot.

Du ser ingen udvej andet end at trække stikket, gå fra det hele eller at få løst ALLE opgaver og problemer ASAP.

I know – sådan får jeg det også!

Men er det muligt at trække stikket? Og hvad er konsekvensen af det? Og kan du løse alle dine problemer og opgaver NU?

Nej desværre. Det kan jeg heller ikke.

Det der sker for mig den tirsdag aften er, at jeg er træt og reagerer på den triggertanke jeg helt naturligt får – fordi min kalender ganske vist var fyldt til over bristepunktet.

Men det gør ikke min situation bedre, at jeg ”hopper på triggertanken” og begynder at bekymre mig og gruble over min situation og hvordan jeg kan løse den.

Tværtimod gør det mig værre i stand til at løse problemerne.

Desuden forlænger det min ubehagelige stressrespons, hvis jeg vedvarende fokuserer på noget, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – lige nu.

Og virkeligheden var det slet ikke meningen, at jeg der en sen tirsdag aften skulle løse mine problemer – end mindre bekymre mig om dem.

Jeg skulle hvile mit hoved.

Heldigvis ved jeg, at bekymringer og grublerier blot får mig i kulkælderen. Jeg vælger derfor at lukke min computer og jeg praktiserer i stedet nogle af de teknikker jeg lærer mine kursister.

Og så får jeg ro på mine tanker.

Og når jeg får ro på mine tanker, falder min krop også til ro.

Og jeg fik den times hvile.

***

Jeg tog flyet hjem, gjorde det der skulle gøres derhjemme, lagde mig til at sove og mødte på arbejde dagen efter og gik i gang med mine opgaver. Ugen var hård, men jeg havde ikke vedvarende stress.

Og jeg er uendelig taknemlig for, at jeg ved hvordan jeg kan berolige mine tanker, så de ikke løber af sted med mig.

Og det er i denne erkendelse, at jeg opdager, at de 2 største syndere i vedvarende stress hverken handler om udfordringer, problemer eller selve stressresponsen. Det er derimod de bekymringer og grublerier, der kan opstå i kølvandet af en stressrespons, der gør at “normal” stress bliver vedvarende stress.

Kan du også se det?

***

Hvis du gerne vil have styr på dine bekymringer og grublerier så starter vi i morgen et nyt metakognitivt gruppeforløb. Her lærer du de samme teknikker og strategier som jeg bruger, når det hele er for meget.

Du lærer også at bryde den bekymringsproces, der kører, hvis du har angst. Du kan også lære at bryde de vedvarende grublerier forbundet med  tristhed og depressive tilstande.

Du kan læse om Metakognitiv gruppeterapi på hjemmesiden

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph