Et noget overraskende syn må jeg indrømme, da hverken jeg eller min mand plejer at være ivrige efter at tale med sælgere.
Jeg opsnappede hurtigt, at den unge og velformulerede mand ville sælge os et nyt tv- og internet abonnement. Men det jeg ikke opdagede var, at han på få sekunder havde fået os begge til at overveje at skifte til hans (selvfølgelig) bedre og billigere abonnement.
Og ser du.
Blot sælger trigger-tanker sjældent bedre og billigere internet.
De sælger negative tanker:
”Du er ikke god nok”
”Du kommer aldrig til at klare det”
”Du kan da ikke tage den kjole på”
”Er du sikker på, at du er en god nok mor, kæreste, kollega, leder …. osv.
Dét der sker for mange af os er, at vi lukker sælgeren indenfor og begynder at drøfte hans produkt (de negative tanker).
Nogle gange svarer vi igen, andre gange forsøger vi at affeje tankerne, modbevise dem eller vende dem til noget positivt:
Jeg er da god nok! Hvorfor siger du sådan? Det gik da ok i går?
Men ligeså velformuleret som en rutineret sælger svarer tankerne prompte:
Husk nu alle de gange, hvor du været en fiasko!
Tænk på alle de gange, hvor det ikke gik så godt.
Er du måske stolt over det?
Forestil dig hvad de andre tænker, hvis du dukker op i den kjole!
OSV.
Hvis du har en tendens til at lukke triggertanker indenfor, så kender du dialogen.
Du kender også de følelser, der følger med en trigger-tanke. Og du ved også, hvor svært det kan være at komme væk fra dem igen. Tankerne vælter rundt i hovedet og du kan ikke slippe dem.
Du har sikkert længe kæmpet en brav kamp for at sikre din bevidsthed mod triggertanker og udarbejdet strategier til at afvise dem ved døren.
Men det har endnu ikke virket (godt nok).
Hvis du gerne vil blive de negative tanker kvit, så prøv næste gang at gøre noget andet end det du plejer.
Prøv i stedet at:
IKKE
ÅBNE
DØREN
Hvad tror du så der sker?
Jo, sandsynligvis vil den kække sælger opgive og gå videre.
På samme måde har tanker en tendens til at opløse sig selv og gå videre, når vi ikke dvæler ved dem. Og kan du lade være med at åbne døren, har du sparet dig selv en masse bekymringer og grublerier og bedst af alt: Du har ikke købt en negativ tanke (inklusiv følelser) som du overhovedet ikke har brug for.
Har du allerede købt for mange negative tanker og har du svært ved at stoppe dialogen med dem? Føler du overrumplet af dine tanker, og har du svært ved ikke at lukke dem indenfor? Så kan du lige nu nå at komme med på det næste metakognitive gruppeforløb, hvor du effektivt lærer at lukke døren for de negative tanker.
Og ikke nok med det, så kan et gruppeforløb gøre det muligt for dig at slippe både stress, angst og depression og kaste de unødige bekymringer og grublerier over bords, for i stedet at leve det liv, du så gerne vil.
Du booker din plads på hjemmesiden.
Gode hilsner
//Erla Højsted, psykolog i Mind Cph
PS: Huk nu, at hvis du ikke ønsker at lukke en triggertanke ind i dit hoved, så skal du ikke først åbne døren for sige til dem, at de skal blive væk. Så er de allerede inde og kan bruge sine evner til at overtale dig til at købe noget, som du ikke ønsker og absolut ikke har brug for.