Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]
Er du sådan en, der udskyder projekter?
Det kan være personlige projekter (f.eks. komme i form eller stoppe med at ryge), arbejdsmæssige eller studiemæssige projekter, eller blot ting på din to do liste, som du gerne vil have gjort.
Så er disse tricks til dig!
Vi oplever ofte i MIND CPH, hvordan det er helt specifikke strategier, der spænder ben for, at du opnår de ting, som du gerne vil.
Helt overordnet gælder, at de mennesker, der udskyder projekter, bruger tid på at bekymre sig om projektet.
Faktisk ret meget tid.
Og hvorfor er denne bekymringsstrategi uhensigtsmæssig?
Jo, ser du! Den tid, som du bruger på at bekymre dig, er tid og energi, som du ikke bruger på projektet.
Kan du bekymre dig
Nej vel?
De mål, du har eller de projekter, som du gerne vil føre ud i livet, kræver handling.
(Ikke bekymring).
For vi kan ikke bekymre os i mål.
Ovenikøbet kan det være, at du bekymrer dig om, at du ikke handler nok.
Men denne bekymringsstrategi hjælper dig ikke til at få ting gjort.
Desværre.
Det er ellers en rigtig populær strategi, og mange tror, at den kan give en et kick eller motivation til at få tingene gjort.
Dét, der i stedet sker er, at du får det dårligt eller bliver ubehageligt til mode af alle bekymringerne. Det er ikke rart at bekymre sig i længere tid. Og det ender ofte med, at ubehaget fører til, at handlinger udskydes. Ubehaget ved bekymringen gør, at du helst flytter dig fra at skulle forholde dig til projektet.
Derfor laver du også overspringshandlinger.
Overspringshandlinger som en flugt for at bekymre dig om projektet.
Overspringshandlinger gør, at du ikke bruger tid på projektet.
Og det regnestykke du nu står med hedder:
Bekymringer + overspringshandlinger = meget mindre tid og handling brugt på projektet!
Du ved helt sikkert godt i forvejen, at overspringshandlinger ikke er vejen frem. Men vidste du, at det er denne vekselvirkning mellem bekymringer og overspringshandlinger, der godt og grundigt spænder ben for dig?
Bekymringerne gør, at du ikke får lyst til at bruge tid på det, fordi det bringer dig ubehag at tænke på det. Derfor laver du overspringshandlinger. Og begge dele tager din tid.
Tid (og energi), som du i stedet kunne have brugt på at handle aktivt på dit projekt.
Hvis du gerne vil bryde din cirkel af uhensigtsmæssige strategier og overspringshandlinger kræver det:
Er det svært?
Ja, det kan være rigtig svært.
Særligt i starten, når man skal til at bruge nogle nye strategier (aktiv handling på dine mål og udskydning af bekymringer) frem for de gamle strategier, som man jo er vant til at bruge.
Det kræver, at du øver dig.
Kunne du tænke dig hjælp i processen, så har jeg lige nu ledige tider. Læs mere om mig og mit terapeutiske arbejde HER.
Held og lykke med dine projekter!
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]
Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]
Hvor længe vil du sidde på hegnet? Kender du det, at der er noget du […]
I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]
Kender du det, lidt for mange dage i joggingbukser og lidt for meget hygge kan […]
"Jeg duer ikke til det her job, det MÅ de da snart opdage"!? "Det er […]
Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.
Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.