Men Claus ønsker ikke at leve et andet slags liv. Han ønsker ikke at begrænse sit liv og han vil aldrig kunne finde fred ved at dyrke egne grøntsager i kolonihavehuset og se Netflix resten af tiden.
Men Claus har det dårligt. De sidste uger har han haft tiltagende hjertebanken, været irritabel, har manglet overskud og har håndteret nogle situationer ret dårligt som følge af det. Han er begyndt at frygte, at han ikke er skruet godt nok sammen til at varetage jobbet, og han ligger søvnløs om natten og spekulerer.
Claus føler sig stresset og er tæt på at gå i panik, samtidig med han nægter at give efter for alle symptomerne.
For han frygter for konsekvenserne ved at gå ned med stress.
***
Og det er en reel bekymring han har. Men spørgsmålet er om en sygemelding og tilbagetrækning fra hans ellers tilfredsstillende arbejdsliv er den eneste udvej for Claus.
Stress er jo en evolutionært udviklet mekanisme, hvor kroppen får tilført den nødvendige energi for at kunne håndtere en given situation på passende vis.
Så i sig selv er stress hverken farligt eller negativt.
Men det der er rigtig interessant og relevant er, at når vi antager at noget er farligt, så igangsætter det en anden respons end når vi ikke antager at noget er farligt.
Og Claus er i øjeblikket overbevist om, at han er på kanten af et sammenbrud. At hans mor og ekskone endelig får ret i deres spådomme. At han arbejder for meget, at han ikke kan holde til det, og at hans system er ved at bryde sammen.
Og ja, Claus har det rigtig skidt. Han udfører ikke sit arbejde ordentligt lige nu, og han håndterer heller ikke sit privatliv særlig godt.
Men det handler ikke om travlhed. Det handler ikke om mængden af arbejdsopgaver. Det handler ikke om graden af udfordringer.
Det handler om at Claus bruger coping-strategier, der langsomt slår ham ud.
Eftersom at Claus tror, at hans stress er en trussel for ham, er Claus begyndt at bekymre sig ret heftigt og til trods for at han rationelt og ihærdigt har forsøg at slå bekymringerne ned, har de fået taget i ham. Hans problem er nu, at han er overfokuseret på sine bekymringer, sine stresssymptomer at han tolker sin stressrespons som noget, der er farligt og helbredsskadeligt. Alt denne misere dulmer han med en masse dyr rødvin og desuden trækker sig fra det sociale liv og øvrige sunde aktiviter, der ellers skabte en pause fra bekymringer og grublerier.
Hans copingstrategier handlingslammer ham - og gør ham sårbar, og han føler sig ude af stand til at aktivere bedre coping-strategier.
***
Men den viden og erfaring vi har med stress gør, at vi kan tilbyde Claus en helt anden form for behandling, hvor vi ikke anviser alene-tid i kolonihaven foran Netflix. Vi tilbyder en behandling, der består af en øget bevidsthed om mentale strategier og anvisning af mentale strategier til at håndtere udfordrende tanker og til at kontrollere bekymringerne. En behandling, der hjælper Claus til at holde fast i de ting i hans liv, der er vigtige for ham.
Så er du stresset som Claus, men kan lide at have travlt og ikke ønsker at trække dig fra dit nuværende liv, så kan vi også tilbyde dig hjælp til behandling af din stress. Vi hjælper dig blandt andet med at ændre dine antagelser om stress. Og når du har ændret dine antagelser, så vil du ikke længere føle dig belastet af din stress.
Så nej – travlhed og stress er ikke det samme – faktisk behøver de to ting ikke at have noget som helst med hinanden at gøre.
***
Jaja, den er god med dig... tænker du måske. Det er nu ikke så lige til at ændre overbevisninger og gamle vaner.
Der skal mere til end som så.
Men det er netop det, som vi er specialiseret i. Og det virker hurtigt.
Ved brug af evidensbaserede psykologiske metoder arbejder vi med at ændre tankemønstre og hjælper dig med at genvinde kontrol og styring over dine reaktioner.
***
Læs mere om metakognitiv gruppeterapi, som er et af vores mest populære og effektive behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet og struktureret på at nedregulere dine symptomer på stress, angst og depression, samtidig med at du holder fast i dine normale aktiviteter.
De bedste hilsner
Erla Højsted, psykolog i MindCph