Tilskud til psykolog
MIND CPH er en privat psykologpraksis og vi har ikke mulighed for at tage imod en henvisning fra lægen.
Vi tilbyder tilgengæld metakognitiv behandling af stress, angst og depression uden ventetid i vores populære metakognitive grupper til samme fordelagtige pris (325 pr. time), som ved lægehenvisning.
På den måde kan du få metakognitiv psykologhjælp til sygesikringspriser uden at bruge en lægehenvisning. Du kan evt. gemme din lægehenvisning, hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for psykologsamtaler. Det er dog ikke aktuelt i langt de fleste tilfælde.
Vores metakognitive gruppeforløb er ikke traditionel gruppeterapi, hvor man sidder i rundkreds og udveksler tanker og følelser. De er strukturerede og effektive behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet med at nedregulere dine symptomer på stress, angst og depression.
Læs mere og tilmeld dig et gruppeforløb
Øvrige tilskudsmuligheder
Har du en sundhedsforsikring?
Mange arbejdspladser har tegnet en sundhedsforsikring, som giver mulighed for dækning af psykologhjælp til medarbejdere og deres familier. Du kan kontakte dit forsikringsselskab direkte, og du behøver ikke at orientere din arbejdsgiver om, hvad du bruger din forsikring til. Så undersøg om din egen privatforsikring, dit pensionsselskab eller din arbejdsplads er dækket af en sådan sundhedsordning.
Har du en indbo/familie forsikring, der dækker psykologsamtaler?
Undersøg om din indbo/familieforsikring giver mulighed for krisehjælp el. anden form for psykologbistand. Nogle forsikringsselskaber betaler også for psykologhjælp til krise i parforholdet/skilsmisseproblematik. Kontakt dit forsikringsselskab for nærmere information.
Er du medlem af en fagforening?
Hvis du er medlem af en fagforening, kan du undersøge om du kan få tilskud til psykologbehandling af stress, udbrændthed, belastningsreaktioner eller andre arbejdsrelaterede problemstillinger. Forhør dig om mulighederne hos din fagforening.
Metakognitiv terapi hos MIND CPH
Vi tilbyder dig et skræddersyet metakognitivt forløb hos universitetsuddannede psykologer, som er specialiseret i metakognitiv terapi. Hos MIND CPH er du i centrum og vores terapi er tilrettelagt efter dine behov og udfordringer. Vi gør vores bedste for at skabe trygge rammer, du føler dig tilpas i, så vi kan hjælpe dig bedst muligt på vej.
Metakognitiv terapi er en ny og markant anderledes terapiform
Metakognitiv terapi er en nyere terapiretning med en veldokumenteret effekt, der egner sig særdeles til at arbejde med langt de fleste psykiske problemstillinger.
Metakognitiv terapi er effektiv, fordi den går til sagens kerne, og retter sig mod den særlige tænkningsstil, der forårsager de psykiske problemstillinger.
Metakognitiv terapi fokuserer på konstruktive fremadrettede handlemuligheder. Metakognitiv terapi går ikke op i problemerkendelse og fejlfinding: Man går ikke tilbage i barndommen og fortiden og ’bearbejder’ den, som man gør i mange andre terapiformer.
Ny forskning påpeger, at vores psyke er selvregulerende: Den ”passer sig selv” ligesom vores åndedræt. Man behøver derfor fx ikke at tænke positivt, bearbejde sine tanker eller tænke over sine værdier for at trives mentalt. Tværtimod: Alt peger på, at mennesker med psykiske problemstillinger tænker for meget.
Metakognitiv terapi optimerer din tænkningsstil
Metakognitiv terapi kan hurtigt og effektivt fjerne det uhensigtsmæssige tankemønster. Behandlingen er således primært fokuseret mod selve tankemønstret og kun i mindre grad tankeindholdet. I Metakognitiv terapi er man ikke særlig optaget af de konkrete tanker, vi tænker, men optaget af at begrænse den tid, vi bruger på at være hængt op i tanker, som gør os angste og bekymrede.
Målet med Metakognitiv terapi er at udvikle mental fleksibilitet, så du får kontrol over dine tankeprocesser og selv kan bestemme, hvor meget dine tanker og følelser skal fylde. Når du føler dig tryg og får tillid til dine egne mentale processer, vil symptomer på generaliseret angst og bekymringer forsvinde.
Ring til os på 31 11 13 15 og hør mere om, hvad metakognitiv terapi kan gøre for dig. Du kan også skrive på hello@mindcph.dk. Det er gratis og uforpligtende.