For meget at lave og for kort tid at lave det i? ǀ MIND CPH

| |
| Af Erla Højsted17. marts |
Del artikel

Jeg har ikke tid! Jeg når det ikke!

Vi flyver fra det ene sted til det andet. Henter og bringer vores børn. Transporterer dem til og fra aktiviteter. Prøver at være sociale, gør rent, handler, laver mad, arbejder og passer vores egne interesser (hvis vi er heldige), og vi spørger os selv: Hvornår får vi tid til at holde fri, slappe af, nyde livet og bare være?

Svaret er ganske enkelt!

Det har vi ikke tid til!

Vi løber efter tiden som aldrig før.

Vi stresser over alt det, vi ikke når.

Når vi endelig har fri, kan vi ikke lade være med at tænke over det, vi enten ikke nåede i går, eller det vi skal nå i morgen.

Af samme årsag kan vi heller ikke sove. Selv i nattens mulm og mørke kører tankerne på højtryk.

Og så begynder fysikken at halte. Og vi orker endnu mindre.

Men der er to vigtige spørgsmål at stille sig selv:

1. Hvor meget tid bruger jeg på at udføre/handle, være tilstede i nuet og give opgaven/handlingen min fulde opmærksomhed?

Og

2. Hvor meget tid bruger jeg på at tænke og overveje, hvordan jeg skal få tid, lyst og mod på at udføre opgaven/handlingen.

Mange os gør desværre meget af nummer to. Vi grubler over livet og vi lader os irritere og frustrere.

Hvorfor skal det være så hårdt? Jeg ville ønske det var anderledes? Hvordan får jeg det liv, jeg gerne vil!

Vi bruger enorme ressourcer på at modstå nuet.

Det er muligt, at du ikke er lige der, hvor du gerne vil være. Endnu. Men en ting er sikker. At modstå nuet bringer dig ikke tættere på. Snarere tværtimod.

Når du bruger tid og energi på at dvæle ved og ruge over tingenes tilstand, så bliver du blot skidt tilpas. Du taler dig selv ned og du mister gejsten. Du bruger energi på at dvæle ved noget, der allerede sker. For tiden er nu. Det der sker nu, sker nu. Hvad enten du vil det eller ej!

Og du har to valgmuligheder: 

Du kan enten prøve på at undslippe nuet, bekæmpe det, modstå det – eller du kan være i det og få det bedste ud af det.

Og ærligt!

Nuet sker! Der bliver ikke spurgt efter din tilladelse.

Din kamp for at ændre det er spildt arbejde. Den gør dig demotiveret, trist og utilfreds.

Du kommer til at stresse over, at du ikke får brugt din tid på den optimale måde og det giver dig følelsen af at mangle tid og overskud.

Og tænker du, at løsningen er et par ekstra timer til dit døgn?

Jeg kan kun svare for min del. Jeg ved, at når jeg har en time til en opgave, ja så bruger jeg en time på den opgave. Har jeg en uge, ja så bruger jeg formentlig en uge.

Når jeg er presset får jeg udnyttet tiden langt bedre. Så er jeg i nuet og bruger tiden på at handle – snarere end på at planlægge, overveje og bekæmpe nuet.

Og sådan fungerer det for de fleste af os.

Det er en myte, at jo mere tid vi har, jo mere får vi udført.

Problemet ligger i, at vi bruger for meget tid på at dvæle ved vores ønske om at ændre på ting, vi ikke kan ændre på.

At vi bruger for meget tid på at være utilfredse, begræde og bekæmpe, at ting kommer i vejen. At livet sker.

Og det får vi ikke noget konstruktivt ud af.

Det gør os blot stressede og nedstemte.

***

Vil du lære at tænke mindre og handle mere?

Vil du lære at være i nuet og nyde det i stedet for at bekæmpe det?

Jeg lover dig, at du får et mere tilfredsstillende liv. Du vil også nå mere og stresse mindre.

Vil du med på det nye stresshold kan du stadig nå at tilmelde dig.

Ses vi?

Gode hilsner

Erla Højsted, Psykolog i Mind Cph

Vi kan også anbefale: 

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed!  Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

Jagten på en Work Life Balance er som jagten på skattekisten for enden af regnbuen

Familie, karriere, sundhed, personlig udvikling, rigdom, bæredygtighed og [indsæt dit eget ønske] - Vi vil gerne det hele, og helst uden for mange strabadser. Drømmen om det enkle liv, der balanceret indeholder det hele er så fint udbasuneret på instagram og andre sociale medier. For at lykkes skal du blot kende de 7 tips, den hurtigste vej eller de 3 skjulte vaner. SÅ finder du den optimale balance.

Jeg er leder. Jeg kan IKKE gå ned med stress

Stress kan ramme alle. Også ledere. Ledertitlen fungerer desværre ikke som skjold mod stress, og […]

1 2 3 10

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram