Test dig selv: Er du en julemartyr?

| |
| Af Erla Højsted20. december |
Del artikel

Tilhører du den gruppe, der næsten ikke kan få nok af julen? – Eller udholder du smerten ud af pligt og ansvarsfølelse, men ville allerhelst stikke hovedet i sneen, indtil juleræset er passeret?

Svarer du ja til det sidste, så læs endelig videre. Glæder du dig som et barn, og elsker du jul, så læs alligevel med. Måske du lærer en ting eller to om en af dine nære og kære!

Vi kender alle en julemartyr. Én, der har det skidt med julen, men som stiller op på trods af smerten, fordi vedkommende er overbevist om, at det er det rigtige at gøre!

Der findes 3 typer af julemartyrer. Vi har ærkejulemartyren, excel-ark julemartyren og så har vi socialfobi julemartyren.

# Ærkejulemartyren

Føler pligt og ansvar for, at julen glider - for de andres skyld!

Ærkejulemartyren er den pligtopfyldende værtinde (eller vært), der sveder i køkkenet i dagevis, laver ALT fra grunden og handler i fjerntliggende specialbutikker for de helt rigtige ingredienser.

Alt er topstyret og udført af toppen. Fejlfrit og til UG.

Tanken er: Man kan ikke invitere gæster uden at have styr på hver enkelt petitesse-detalje! Det være sig uhøfligt, uforskammet og ikke mindst pinligt skulle alting ikke være perfekt.

Denne julemartyr er ofte fra en tid, hvor man skal yde før man kan nyde. Hvor værten er tjener. Hvor det at bede om hjælp er en skam og tegn på, at man ikke har styr på det. Og man løber på ingen måde fra sit (selvpåtagne) ansvar.

Sådan er det bare!

Er du nogensinde blevet beværtet af en ærkejulemartyr så ved du, at det ikke er specielt hyggeligt. Maden er fantastisk og hele set-uppet er lige til en Grammy!
Men du ved, at der er noget galt, for du har en underlig dårlig smag i munden på trods af den vidunderlige julemad.

Er du selv en julemartyr kan det godt være, at du har tænkt:

”Jeg ville ønske, at det var anderledes! Hvorfor er det mig den hænger på - altid! Hvorfor er jeg den eneste, der tager ansvar? Hvornår kan jeg slappe af og nyde det? Tror de, at det hele bare sker af sig selv? At alt dette dukkede op på magisk vis?”

Og du føler dig udnyttet, frustreret og skuffet. Men du udholder alligevel smerten, mens du længes efter, at julen er forbi.

Men ikke desto mindre havner du i samme rolle år efter år!

# Excel-ark julemartyren 

Excel-ark julemartyren har et enormt behov for, at projekt jul glider uden gnidninger, for vedkommende kan ikke udholde julehalløj og kaos.

I et forsøg på at tage styringen og undgå julestress planlægger excel-ark julemartyren nøje, hvordan julefesten skal forløbe.

Ofte starter planlægningen længe før de store butikskæder tillader sig at jule. Der er desuden gennem mange år udarbejdet en detailplan for rækkefølgen af beværtning, indkøb, samt hvem står for hvad. Alt dette for at undgå konflikter, undgå at rippe op i ulmende sår, undgå at såre nogen og for at opretholde en millimeter retfærdighed, hvor ingen får for meget og ingen får for lidt!

Er det Excel-ark julemartyren, der er årets vært, er der ligeledes udarbejdet en minutiøs projektstyringsplan for juledagene.

Alt er arrangeret således, at der ikke skal være ventetid ej heller opstå uro eller andet tumult og halløj, der kan forstyrre projektets tidsplan.

Intet er overladt til tilfældighederne.

Er du til sådan en julefest kender du følelsen af at være en elefant i en porcelænsfabrik!

Men få ting er så skidt for den gode julestemning, som denne overdrevne styring mod målet: Projekt jul skal overstås – ikke nydes.

Men hvor hyggeligt er det lige?

# Socialfobi julemartyren

Forbereder og står i køkkenet det meste af tiden fordi vedkommende ikke bryder sig om at være sammen med så mange, så intenst, i så lang tid.

Julen kan være svær, når du ikke trives sammen med mange mennesker. Allerhelst ville du blive hjemme, men du er nødt til at deltage i festlighederne. Du gør det for dine børn skyld. Du gør det for din partner, dine forældre og familien.

I et forsøg på at få nogenlunde styr på dig selv begynder julens førfest flere uger i forvejen. Bekymringerne sniger sig på og eskalerer som tiden nærmer sig.

”Hvad nu hvis jeg ikke magter det. Hvad hvis jeg får angst. Hvad vil de andre tænke? Hvorfor skal jeg altid ødelægge stemningen? Kan vi gøre noget andet i år? Hvorfor skal vi altid være sammen med nogen? Hvordan klarer jeg mig igennem denne jul.”

For at håndtere det ubehag, der følger med lægger du detaljerede planer. Du planlægger dit og familiens tøj, alle gaver, indkøb og alt tænkeligt (og utænkeligt) lang tid i forvejen. Du har simpelthen gennemtænkt ALT. Også hvordan du skal håndtere dig selv, skulle du få det skidt under festen. Hvad du skal sige og gøre for at komme væk, så uset som muligt.

Men hele december har du ondt i hovedet, ondt i maven, har ingen appetit, og du sover dårligt. Du føler dig tyndslidt og har mest af alt lyst til at melde afbud til det hele.

Når dagen kommer, opholder du dig helst i køkkenet. I smug ryger der gerne et par ekstra glas rødvin indenbords. Og du spenderer en del tid på toilettet (især hvis du er af hankøn). Du har generelt en hel masse undgåelsesmanøvrer og festen varer sjældent længe for dig.

Når alt er overstået kan du ånde lettet op. For denne gang. Men socialfobi er desværre en lidelse, der følger alle sociale situationer. Så letheden varer sjældent længe.

***

Har du fået øje på en julemartyr, du genkender? Man kan selvfølgelig være julemartyr i større eller mindre grad. Det kan også være, at du kan genkende dig selv, eller en du kender, i alle beskrivelser, uden at det behøver være et problem. Men sidder du fast i en rolle, du ikke bryder dig om, så er der god hjælp at hente.

Vil du gerne slippe din martyr-rolle? (eller andre uhensigtsmæssige mønstre)?

Så hop på et af vores januar kurser, hvor du lærer at bryde uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre både effektivt og skånsomt.

Husk du også kan lægge et gavekort under juletræet, så en du holder af kan få hjælp til at bryde et uhensigtsmæssigt mønster.

Men inden vi når så langt, skal du have et lille jule råd med på vejen: Hold dit fokus på dét, du er i gang med. Hold dit fokus på de mennesker, du er sammen med. Giv slip og forsøg at være i processen fremfor at race mod enden.

Tak for at du læste med midt i alt julehalløjet 🙂

Kh Erla

PS: Er du rigtig meget i knibe, så kan det være vi kan hjælpe dig individuelt allerede inden jul. Kontakt os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk

Illustration by Florence Duchâteau

Vi kan også anbefale: 

Jeg er leder. Jeg kan IKKE gå ned med stress

Pling.... Der tikker en mail ind, der dog lander blødt oveni de øvrige 1127 ulæste […]

3 simple råd mod bekymringer

  Er dit angstniveau steget markant indenfor de sidste uger? Har du bekymret dig mere end […]

Hvorfor du skal lægge det mentale termometer på hylden

Hovepine, feber, rindende næser og en diskussion med ens partner (der giver associationer til en […]

1 2 3 10

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram