”Det starter allerede fra begyndelsen af efteråret. Jeg lægger mærke til dagene bliver kortere og ærgrer mig over, at vi får mindre dagslys dag for dag. Jeg tænker over alle de ting, jeg ikke kan lave om vinteren. Jeg kan føle mig sådan helt tung og trist over det, allerede inden efteråret sådan er i gang for alvor. Jeg gruer altid for mørket. Jeg frygter vinterdepression hjælp.”

(Lad os kalde hende Hanne, 54 år)

 

Er du en af dem, ligesom Hanne, der gruer for vinteren?

Mange oplever, at bekymringer om vinterens komme allerede begynder i sensommeren eller begyndelsen af efteråret.

Bare tanken om, at sommeren snart går på hæld, kan sætte gang i grublerier om, hvordan det kommer til at gå, når det bliver mørkere igen.

For Hanne kommer det konkret til udtryk ved, at hun oplever nedtrykt humør bare ved tanken om mørket og vinteren. Det begynder hun at gruble over, og jo mere hun grubler over det, des mere nedtrykt bliver hun over det. Altså allerede inden mørket har sat ind, bruger Hanne meget tid på sine negative tanker om vinteren.

Lad os se på, hvordan grublerier og bekymringer kan skabe utilsigtede konsekvenser for Hanne, og måske også for dig?

 

 Dét at gruble på forhånd over vinteren kan skabe problemer, fordi:


(1) Det gør, at du nyder sommeren og lyset mindre, fordi dit fokus allerede er på, at det vil blive mørkere!

(2) Vedvarende grublerier om negative tanker om vinterens komme kan øge tristhed – netop én af de ting, du ikke ønsker, hvis du har tendens til vinterdepression!

(For nogle kan grublerierne udvikle sig yderligere)

(3) Hvor de kommer ind i en negativ loop, hvor de grubler meget over deres negative tanker og tristheden. Dette øger tristheden og jo længere man er i gang med det, des mere medvirker det til følelser som opgivenhed, håbløshed, samt markant mindre energi, motivation og lyst. Denne bekymringsloop er altså meget udmattende at være i, hvis du ikke ved hvordan du stopper igen.

(4) For dem, der føler sig fastlåst i grublerier og bekymringer, kan der også ske det, at deres opmærksomhed føles låst fast på de negative følelser og tanker. De oplever altså ikke kontrol over deres opmærksomhed, og kan derfor have markant sværere ved at koncentrere sig om deres opgaver og de mennesker, der er omkring dem.

(5) Hvis dem, der føler sig fanget i den negative bekymringsloop, også begynder at trække sig fra de aktiviteter og de mennesker, som de ellers før nød at være sammen med, kan det give yderligere tristhed og negative følelser, mindre energi og lyst til ting. Denne negative loop kan altså fastholde og øge tristhed, opgivenhed og håbløshed, samt reducere motivation, lyst, energi og give koncentrationsbesvær!

 

 

Kan du genkende denne negative bekymringsloop?


Der er flere grunde til, at det er vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du har tendens til vinterdepression!

Hvis du føler, at du sagtens kan stoppe med grublerier og bekymringer omkring vinteren, så er det nemt at træde ud af bekymringsloopen.

I så fald, er bekymringer og grublerier ikke et problem for dig.

MEN!

For mange mennesker, så føles grublerierne og bekymringerne ikke som et valg!

Hvis du kan genkende følelsen af ukontrol, så er der altså ikke tale om, at du har sat dig ned og tænkt: ”Nu vil jeg gruble over det her!” Tværtimod, er der tale om en tankeproces, der føles helt eller delvist automatisk og ukontrollerbar.

Hvis grublerierne og bekymringerne føles ukontrollerbare for dig, så er det et problem.

For så er det ikke længere et valg, om du vil stoppe eller ej!

Det er ikke et problem, hvis du ved, hvordan man kan stoppe.
Men ukontrollerbare bekymringer og grublerier kan være en alvorlig hæmsko, hvis du gerne vil være fri af vinterdepression.

 

 

Er du en af dem, hvor grublerier og bekymringer føles ukontrollerbare?


Så vil vi meget gerne hjælpe!

Du kan godt være en, der klart foretrækker sommer og forår uden at skulle gå mørket i måde med bekymringer og grublerier.

Du kan godt være en, der føler mere energi i de lyse måneder, uden også at skulle hæmmes af bekymringer og grublerier, der øger tristhed om vinteren.

Efteråret og vinteren behøver altså ikke være en tid, hvor du føler dig fastlåst i bekymringer og grublerier.

Der er nemlig redskaber, du kan lære, til at kunne kontrollere dem, sådan at disse processer ikke går ind og øger tristhed, opgivenhed og giver mindre motivation, lyst og energi.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, hvor du kan lære redskaber til ikke at gå vinteren i møde fastlåst i bekymringer og grublerier.

Og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på hello@mindcph.dk eller på 31 11 13 15.

 

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog
& konsulent hos MIND CPH