Døren smækker, og pludselig sidder du tilbage i stuen med en følelse af at være lukket ude. Måske havde du glædet dig til en snak over aftensmaden, men i stedet hører du kun musikken bag den lukkede dør eller ser lyset under sprækken. Mange forældre til teenagere beskriver netop den oplevelse: at kontakten glipper, selvom de længes efter nærhed.

Som forælder kan det være fristende at tolke afvisningen som et tegn på, at dit barn ikke længere vil dig eller har brug for dig. Men i virkeligheden er det ofte ikke et fravalg af dig, men et udtryk for, at de har brug for dig på en ny måde. De har brug for plads til at øve sig i at være selvstændige, samtidig med, at de stadig har brug for din tryghed i kulissen.

Ofte handler det om misforståelser – læs om 3 tegn på, at du ikke forstår din teenager

Tre ting, der er vigtige at huske når din teenager trækker sig

1. Afvisningen handler ikke (kun) om dig

Når teenagere trækker sig eller reagerer følelsesladet, er det ofte et resultat af, at deres hjerner er i fuld udvikling. Når dit barn råber ‘Lad mig være!’, er det ikke nødvendigvis dig, de afviser – ofte handler det om deres behov for selvstændighed.

2. Du er stadig deres trygge base

Selvom de skubber dig væk, betyder det ikke, at du er irrelevant. Tværtimod. Forskning viser, at unge søger tilbage til deres forældre som en tryg base, også når de virker fjernest. Din ro og vedholdenhed er afgørende.

3. Det er dit ansvar at blive ved med at række ud

Det kan være svært, når du selv bliver ramt af følelsen af afvisning. Men husk: du er den voksne. Når du fortsætter med at vise interesse, selv efter en dør i hovedet eller et surt svar, lærer dit barn, at relationen kan tåle modstand.

Så hvad kan du gøre i praksis for at styrke relationen til din teenager?

Det er ikke altid let, men her er tre små greb, du kan bruge i dagligdagen:

• Vær nysgerrig i stedet for kontrollerende: Spørg åbent og lyt, uden at presse på svar.
• Vær tilgængelig uden at trænge dig på: Ofte dukker de unge selv op, når de er klar.
• Vær tålmodig og vedholdende: Relationer bygges ikke på én god samtale, men på mange små handlinger over tid.

Teenagere fortæller også selv, hvad de ønsker, forældre forstod

At være forælder til en teenager er at balancere mellem at give plads og at insistere på relationen. Det kræver mod at stå fast, også når du selv føler dig såret. Men når du gør det, giver du dit barn en af de vigtigste gaver: visheden om, at du bliver stående også når det stormer.

Hos MIND CPH møder vi mange forældre og unge, der står midt i de her udfordringer. Du er ikke alene og der er hjælp at hente til at finde balancen mellem at give plads og stå fast i relationen.

De bedste hilsner,

Olivia, ungepsykolog

Hos mig kan du få hjælp til at forstå dynamikken bedre og til hvad du kan gøre