Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]
Det er mandag morgen på arbejdet og alle hilser på hinanden. Der høres et par "går det godt?" og "hvordan har din weekend været?” og de fleste er fælles om at melde positivt tilbage. Det er rutinen hver mandag. Du gør ligesom de andre og giver en positiv tilbagemelding.
For hvem gider egentlig høre om dine timelange bekymringer, der efterlod dig træt, uoplagt og ødelagde dit humør – og hele din weekend?
Det vil du ikke ødelægge de andres dag med.
Du oplever, at dine bekymringer har taget overhånd og det ønsker du ikke at dele med andre. For hvad ville de så ikke tænke om dig?
Udover kollegaerne og vennerne vil du heller ikke belemre din familie med dine bekymringer. Du gør det måske et par gange, men stopper hurtigt, fordi du tænker, at de nok ikke gider at blive ved med at lægge øre til alle dine bekymringer og negative ting.
Når du er nået hertil, så er du tilmed begyndt at bekymre dig om det faktum, at du bekymrer dig!
Det er altså dobbelt op på bekymringerne så at sige - og herfra bliver det kun værre.
Dit humør svinger jævnligt, overskuddet forsvinder gradvist og din lunte bliver kortere og kortere. Der skal ikke så meget til, før du enten bliver vred eller ked af det netop pga. alle bekymringerne.
Det udvikler sig til en ond og selvforstærkende spiral, som efterhånden tager al opmærksomhed fra de vigtige ting i dit liv samtidig med, at du har overbevist dig selv om, at du udelukkende er en belastning for andre, hvis du deler dine bekymringer med dem.
Men dine bekymringer går udover din indsats på arbejde, relationen til vennerne samt familielivet og parforholdet. Og herfra kan det være svært at se hvad man så skal gøre? For bekymringerne forsvinder åbenbart ikke af sig selv.
Hvor meget hjælper det egentlig at tænke og tale om bekymringerne? Oftest ender det jo blot med, at der dukker nye aspekter op, som du derefter kan medtage i dine bekymringer.
Men vidste du, at der findes afprøvede teknikker, der effektivt kan nedbringe bekymringer, og at det ikke indebærer langtrukne samtaler hos psykolog om årsager og forklaringsmodeller?
I metakognitiv terapi lærer du at forholde dig anderledes til dine bekymringer – du lærer sådan set at lade dine bekymringer være, således at du ikke behøver at bruge flere timer på dem. Samtidig vil du opleve, at behovet for at tale om bekymringerne bliver mindre og derfor forsvinder bekymringerne om bekymringerne også.
Du kan læse mere om metakognitiv terapi HER
Gode hilsner
Michael, Psykolog i Mind Cph
Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]
Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]
Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed! Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]
Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]
Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]
Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]
Hvor længe vil du sidde på hegnet? Kender du det, at der er noget du […]
I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]
Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.
Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.