Har du har en (krævende) hverdag, som du egentlig trives i, men er begyndt at føle dig presset af? Er din krop begyndt at sige fra og det påvirker din søvn, dit humør og din handlekraft? Eller er dine hukommelse og koncentration begyndt at dale eller oplever du
tankemylder som du har svært at få kontrol over?
Og skræmmer det dig, at du føler dig presset på denne måde?
Hjertebanken, spændinger, uro og andre fysiske ubehag gør stress til en bekymrende og generende tilstand. Sammen med søvnbesvær, koncentrationsvanskeligheder, hukommelsesbesvær og andre kognitive udfordringer påvirker den med tiden evnen til at fungere optimalt. Ofte mindskes også lysten, motivationen og energien til håndtere udfordringer og der kan komme tendens til at undgå, trække tilbage og isolere sig og overskud og handlekraft til at gøre noget ved situationen viskes ud.
Ofte er det omgivelserne der lægger mærke til de første stresstegn, da dit humør er ændret. Det kan være, at du har humørsvingninger eller blot opfører dig anderledes end du plejer. Du er ikke helt dig selv kort sagt.
Men uanset, hvor du er eller hvor hårdt du er ramt, så er der hjælp at hente.
Vores trænede og dygtige psykologer er specialiseret i stressbehandling baseret på metakognitiv teori og metode og vi ved, at der findes en vej tilbage uanset hvor umuligt det synes i øjeblikket.
Hos MIND CPH får du behandling for din stress her-og-nu og du får samtidig varige redskaber til at forebygge og håndtere stress i fremtiden.
Vores stressbehandling er mere end blot almindelig stressreduktion gennem diverse teknikker. Vi arbejder med en grundlæggende måde at leve livet præcis som du ønsker - også selv om det indebærer krav, forventninger, ambitioner - og en travl og presset hverdag.