Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt uden for landets grænser. I Danmark stiger priserne på brændstof og dagligvarer som konsekvens af den usikre verdenssituation, og gør fremtiden usikker for alle uden luft i økonomien til uforudsete udgifter.

Mange vil opleve, at der er grund til bekymring. Prisstigningerne er jo reelle, og det vil derfor være både fornuftigt og nødvendigt at overveje, hvordan man kan nedbringe sine faste udgifter. Spørgsmålet er dog, om man også kan lade bekymringerne om prisstigninger ligge, når de nødvendige praktiske tiltag er iværksat. Kan man f.eks. beslutte sig for indimellem at ty til cyklen uden samtidigt at bekymre sig for, om der bliver råd til sommerferie? Eller fortsætter bekymringerne – på trods af de hyppigere cykelture og det billigere brand i indkøbsturen – med at fare rundt i hovedet og foregribe alle de ting, der kan gå galt? Bliver varmeregningen for høj? Må bilen sælges? Hvordan skal børnene afleveres i skole og institution?

Hvis sidstnævnte er tilfældet for dig, er du ikke alene. I krisetider er det naturligt, at bekymringsniveauet stiger. Vi kan imidlertid spørge os selv, om det forøgede alarmberedskab egentlig gavner os. 

Hvad kan vi bruge bekymringer til?
Mange bruger bekymring og katastrofetænkning som en strategi til at opnå en følelse af kontrol. Rationalet er, at hvis bare man bekymrer sig længe eller grundigt nok, så kan man forberede sig på hvad end livet nu finder på at bringe. Antagelserne kan f.eks. lyde: ’’ved at bekymre mig er jeg forberedt på det værste, og når jeg er forberedt på det værste, gør det mindre ondt når ulykken rammer’’, eller ’’ved at bekymre mig er jeg forberedt, og derfor har jeg mere kontrol over situationen, når ulykken rammer’’.

Men måske trænger disse antagelser til et lille realitetstjek. For hænger verden virkelig sådan sammen? Er du bedre rustet, når en ulykke rammer? Gør det mindre ondt? Har du mere kontrol? Bliver du rent faktisk beroliget af at have gennemtænkt alverdens ulykkesscenarier, eller gør de bare livet nu og her rigtig surt og utrygt for dig?

Heldigvis er det jo sådan, at den der søger kontrol ved at bekymre sig, oftest erfarer at bekymringerne var unødige. Det værst tænkelige scenarie indtraf aldrig, og de mange ubehagelige timer, som er brugt på bekymring og udtænkning af katastrofemanagement, er spildt.

Selv hvis ulykken er ude, er sandheden også, at de mange timers bekymring sandsynligvis vil være forgæves. For planlægning og forberedelse kan aldrig skærme en imod skuffelse og smerte – det vil gøre ondt for en stund uanset hvad, og sådan er det. 

I komplekse krisetider vil det i praksis også ofte være umuligt at forudsige det komplette scenarie. Man kan ikke forudsige hvilke muligheder og ressourcer, der vil være tilgængelige midt i katastrofen, og hvilke begrænsninger som vil præge situationen. De nøje udtænkte flugtruter vil derfor efter al sandsynlighed skulle tilpasses forholdene, og det man tænkte var en skudsikker plan B, suppleret med en OK plan C, og en lige akkurat udholdelig plan D, ender med at være planer som er ubrugelige i praksis. Først når krisen indtræffer bliver det tydeligt, hvad som må gøres. Bekymring er derfor spild af tid.

Pas på dig selv
Forskning viser, at mennesker som bekymrer sig i overdreven grad, risikerer at udvikle angst. Mennesker, der derimod kan lade tankerne være, udvikler sjældnere angst, og de kan komme igennem svære krisetider uden at være fraværende som far, mor eller kæreste og uden stress-relaterede sygemeldinger.

Uanset om dine bekymringer er relateret til den usikre verdenssituation, vi lige nu står i, eller til noget helt andet, gør abstrakte bekymringer og panikprægede foranstaltninger intet godt – hverken nu eller for din fremtid. Så hvis du oplever, at det er svært at få et pusterum fra bekymringerne, kan det være en god idé at søge hjælp. At få hjælp til at lægge bekymringerne på hylden betyder ikke at praktiske strategier for hvordan vi håndterer de stigende priser skal parkeres. Det betyder bare, at du udvikler et mere konstruktivt forhold til uvished.

Vi må ikke glemme at passe på vores mentale sundhed – det kan godt betale sig at investere i en optimering af vores tankehåndtering, så vi er sikre på at komme igennem den nuværende – og fremtidige kriser uden stress, angst og udtærede relationer.

Hos MIND CPH får du med metakognitiv terapi hjælp til at slippe de svære tanker, følelser og indskydelser som uvished og krisetid indebærer.

Gode hilsner

Sofie,
Psykolog MIND CPH