/

Sofie Boye Kromann

Psykolog, Cand. Psych. & konsulent

Jeg brænder for at skabe forandring for dig, der lige nu oplever, at du ikke er den udgave af dig selv, som du gerne vil være.

Måske du lider af angst og stress, har udfordringer med dit selvværd, dit kropsbillede eller bare ikke føler at du slår til. Måske du oplever, at selvdestruktive eller angstprovokerende tanker har negative konsekvenser for din måde at være sammen med andre mennesker på

Hvis du kan genkende dig selv i dette og drømmer om at frigøre dig fra sådanne tendenser, er du kommet til rette sted. Selvom det kan lyde som en udfordring, kan du med den rigtige hjælp opnå betydelige fremskridt på kort tid.

Uagtet hvad du bøvler med er det mit mål, at du, efter vores forløb, oplever en større kontrol over, hvor meget dine negative tanker fylder, da dette åbner vejen for en mere positiv selvopfattelse og en mere afslappet måde at være i verden på. Uanset om du har kæmpet med dine udfordringer i lang eller kort tid, og uanset om dit problem er diagnosticeret eller ej, kan du trygt stole på, at vi nok skal få terapien til at virke for dig. Jeg har efterhånden god erfaring med at hjælpe mennesker ud af angst, stress, tungsind og generelle tendenser til overtænkning.

Sådan hjælper jeg dig

Jeg hjælper dig med at slippe de negative tanker og bekymringer, så du lettere kan slappe af og være til stede i nuet.
Jeg hjælper dig af med din angst og usikkerhed, så du får modet og lysten til at være social, aktiv med studier, arbejde og fritidsliv
Jeg hjælper dig med at styrke troen på dig selv, få et bedre selvværd og modet og lysten til at møde livets udfordringer.

Jeg arbejder som metakognitiv psykolog, fordi jeg ville ønske, at mit yngre jeg vidste dét, jeg ved nu.

Det har været en stor hjælp for mig at opdage, at perfektionisme og selvkritik ikke er nødvendigt for at være den bedste udgave af mig selv – jeg præsterer lige så godt uden at overtænke alle mine træk, og jeg er oven i købet gladere. Jeg vil gerne bidrage til, at du får en tilsvarende opdagelse.

Jeg er uddannet psykolog (Cand.Psych) fra Københavns Universitet og er i gang med min specialisering i metakognitiv terapi hos MCT Institute™ (2-årig). Jeg er på vej mod autorisation og får løbende supervision og vejledning af chefpsykolog og level-2 certificeret metakognitiv terapeut, Erla Højsted.

OBS: Jeg er for nyligt startet i en Ph.d.-stilling på et projekt omhandlende digital mobning blandt unge. Derfor tager jeg kun et begrænset antal klienter og tilbyder kun samtaler én gang om ugen i eftermiddags/aftentimerne. Desværre kan jeg således ikke tilbyde samme fleksibilitet som mine kollegaer.

For at sikre at jeg har tider til mine nuværende klienter, er min online kalender ofte lukket – du er dog velkommen til at ringe eller skrive, hvis du ikke kan se en ledig tid online. Så finder vi ud af det.

Terapi og coaching

En individuel session hos mig koster dkr. 1200 (coaching dkr.1500). Et forløb varer typisk 6-12 sessioner. Du er velkommen i klinikken i Bredgade eller online.

Book en tid hos mig

Du kan ringe 31 11 13 15 – gratis og uforpligtende
Du kan ændre din tid eller booke en ny gennem vores onlinebooking.
Book en tid hos mig

Seneste indlæg på MIND blog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down