Søvn er i sin natur noget enkelt. Noget kroppen er bygget til. Men når søvnen begynder at glippe, føles det alt andet end enkelt. Og hos mange opstår en ny form for hyperopmærksomhed på søvnen, som i sig selv bliver en barriere.
Det starter som regel om aftenen – når tempoet sænkes, dagen ebber ud, og der pludselig er plads til stilhed. For nogen er det nok at se på klokken. Mærke mørket falde. Tage tandbørsten frem. Bare det at nærme sig sengen kan sætte gang i en indre spænding.
Her begynder forsøget på at tage styringen.
Du tracker din søvn. Måler den, vurderer den, analyserer den. Du indfører faste rutiner og ritualer – det samme tekrus, det samme tidspunkt, den samme app, samme vejrtrækning. Ikke nødvendigvis fordi det virker, men fordi du tør ikke lade være.
Du forsøger at optimere. Fjerne alt, der kan forstyrre. Undgår aftaler, skubber aktiviteter væk, trækker dig fra det, der ellers gav energi. Søvnen kommer først – men får stadig sværere ved at komme.
Det er forståeligt. Du vil gerne gøre noget. Gøre det rigtigt. Men søvn kan ikke kontrolleres på den måde. Den kan ikke præsteres eller tvinges frem. Og jo mere du prøver, jo mere vågen bliver du.
Det er her, de gode strategier mister deres effekt. Når de går fra at være hjælpsomme til at blive nødvendige. Fra støtte til pres. Fra ro til kontrol.
Hos mange er der en tæt sammenhæng mellem søvnproblemer og stress. Læs hvordan vi arbejder med
stress.