Socialfobi eller "blot" en social katastrofe? ǀ MIND CPH

| |
| Af Erla Højsted11. december |
Del artikel

Du er på vej til møde og du kan allerede mærke de små kildrende perler af sved trænge igennem din lyserøde tætsiddende skjorte.

Febrilsk åbner du vinduet i bilen velvidende, at den pulserende varme intet har med temperaturen i bilen at gøre.

Du fortryder bittert dit tøjvalg og du ved allerede nu, at din skjorte har en plet under hver armhule, der mest af alt minder om et enormt gul/brunt kort over Grønland.

Meget utjekket!

Du har brugt størstedelen af den foregående uge på at forberede og planlægge dit møde, du har memoreret de få sætninger, du forventes at bidrage med og du har nøje studeret mødelokalets faciliteter - flugt veje inklusiv.

På dagen ankommer du en time for tidligt for at sikre dig vinduespladsen på bagerste række.

Dine ben dingler som overkogte nudler i takt med dine høje hæles klakkende ekko henover korridoren forbi receptionen.

Du studerer gulvbrædder for at undgå øjenkontakt, du trykker dine arme ind mod kroppen for at mindske grønlandskortets synlighed, og du har målrettet fokus på den udvalgte vinduesplads med fri passage til toiletterne.

Dine kinder har den samme bourgognerøde farve som dine læber.

Sikkert på din plads åbner du din I-Phone og lader som om, at du er vanvittigt optaget. Du risikerer ikke, at nogen taler til dig. Du er nødt til at være parat med alle dine sanser, hvis du skal klare dig igennem mødet.

Dit hjerte buldrer. Du er varm og nu højbourgognerød i ansigtet og det eneste du fokuserer på, er de teknikker du lærte til fødselsforberedelse på Frederiksberg Hospital.

Træk vejret ind imens du tæller 7 og pust ud på 11.

(Det skulle tilsyneladende også kunne bryde panikkens kredsløb).

Da mødet endelig starter sidder du som en pind, stift fokuseret på dit åndedræt og du forsøger ihærdigt at holde sammen på dig selv imens du indadtil remser de indstuderede fraser.

Du registrerer ikke særlig meget af det der bliver talt om på mødet.

Er det socialfobi?

Du behøver ikke at lide af socialfobi for at genkende scenariet. Men hvis du gør, så ved du også, at dette er nogle af vilkårene for social deltagelse, når man har socialfobi.

Op til et event kan du bruge dage (nogen gange uger) på at gennemtænke og forestille dig tænkelige og u-tænkelige worse-case-scenarier.

Og det gælder ikke kun arbejdsrelaterede møder. Selv små uskyldige middage kan være mindst ligeså udfordrende som en nyvalgt politikers første tale fra folketingets talerstol.

Under selve eventet kæmper du for at minimere og skjule symptomerne på din sociale falliterklæring, men hver gang fejler du. Og bagefter kan du rekonstruere forløbet med en FBI-agents præcision.

Måske du på et tidspunkt i dit liv prøver at overbevise dig selv om, at du bare er en type, der ikke er til sociale aktiviteter.

Og i så fald er det fint  nok! Vi behøver ikke alle være fest-aber.

Blot forholder det sig som regel ikke sådan. Tværtimod piner det dig, at du er en social katastrofe.

Du går glip af mange glædelige begivenheder, fordi du enten takker nej på forhånd eller må forlade stedet, da angsten og panikken føles helt ude af kontrol på trods af dine mange forberedelser og sikkerhedsstrategier.

Men ser du, du har grebet det helt forkert an!

Det du tror hjælper dig har modsat effekt. Alle dine forberedelser og sikkerhedsstrategier hjælper dig ikke til at tøjle symptomerne, snarere modsat vedligeholder de symptomerne og gør dig i sidste ende til en social katastrofe.

Ja, det lyder måske underligt – men faktisk giver alle dine fejlslagne forsøg på kontrol bagslag for din socialfobi.

Og i stedet sidder du i socialfobi-saksen.

***

Vil du ud af saksen?

I Mind Cph bruger vi effektive metoder til socialfobi behandling og vi kan tilbyde dig tid hos en psykolog helt uden ventetid. Du behøver ikke længere føle dig som en social katastrofe.

Læs mere om social angst.

Du er også altid velkommen til at kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig på hello@mindcph.dk eller ring på 31 11 13 15

Gode hilsner

Erla Højsted, psykolog i Mind Cph

Vi kan også anbefale: 

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed!  Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

Når modet svigter. Sådan frarøver bekymring og tvivl dit mod

Kender du det? Du skal noget, som du glæder dig overordentligt meget til, men samtidig […]

Hvordan ville dit liv se ud uden bekymringer og tankemylder?

Husker du, hvordan det var ikke hele tiden at være optaget af dine negative tanker? […]

1 2 3 9

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram