Når årets fattigste måned er passeret, er vi alle lullet tilbage i hverdagens trummerum.
Og det er fordi at ønsker og løfter ikke er en strategi. Så længe der ikke sker vedvarende handling mod forandring, er vi ved status quo.
Og det er svært at gennemføre forandringer, da det kræver en stor portion mod og tålmodighed og en evne til at håndtere den usikkerhed, der følger med forandring.
Og sig mig!
Har du nogensinde været så lykkelig, at du samtidig kunne mærke en knugende angst for at for at miste det, du har? At nogen eller noget pludselig tager det hele fra dig, og du står tilbage som et lille barn, der lige har tabt sin is på fortovet.. ?
Eller har du nogengange følelsen af, at du en dag vågner op og finder ud af, at det hele var en drøm, en løgn eller en illusion, og at du i virkeligheden overhovedet ikke fortjener lykken?
Eller, at du med en destruktiv handling eller fejltagelse kommer til at ødelægge det, du har og elsker?
Så velkommen i klubben.
Angst for at miste og fejle er nemlig en almindelig, normal og nyttig følelse, der minder os om, at behandle vores liv og dem, vi elsker på en ordentlig måde.
Men ofte ender din angst for miste eller fejle dog med at stå i vejen for forandring fordi du enten begrænser dig selv, siger nej tak til muligheder eller pakker dig ind i vat i din iver efter at beskytte dig og dine mod verdens onder.
Angsten for at fejle handlingslammer og gør, at du ikke tør leve livet, give slip og åbne for muligheder, hvor du ikke har 100% kontrol og kan forudsige resultatet.
Angsten for at fejle gør også, at du overspringshandler eller udskyder vigtige ting på ubestemt tid.
Angsten kan gøre, at du kommer til at behandle dig selv, dit liv og dine følelser som porcelæn, der let går i stykker. At du beskytter og begrænser så meget, at du aldrig nogensinde oplever den frustration og skuffelse, som det er at tabe en is på fortovet og du lærer derfor heller aldrig at håndtere det.
Det gør, at din selvtillid og dit selvværd daler, og du risikerer at ende som én stor undskyldning for dig selv.
Og det kommer desværre ikke at forandre sig, medmindre du begynder at handle anderledes. Næste år kan du så give dig selv de samme nytårsløfter, men resultatet forbliver uændret. For mange skyldes denne handlingslammelse præstationsangst eller generaliseret angst, hvor frygten for at fejle eller miste kontrollen kan bremse al udvikling.
Medmindre du identificerer de forhold, der står i mellem dig og dine ønsker - og effektivt ændrer dem, så sker der ingen forandringer på din selvtillid konto i 2018!
Bedste hilsener fra,