Danskernes stressniveau

Stress udviklingen i Danmark

Stress bliver af mange kåret som vore dages største udfordring i forhold til såvel danskernes fysiske og mentale helbred og samfundsøkonomien i det hele taget.

Dagligt er tusinder af danskere sygemeldt med stress med store personlige og økonomiske konsekvenser.

Men samtidig med at vi ser en øget indsats og fokus på stress som problem, kan vi blot konstatere, at vi de seneste 30-40 år har set en massiv stigning i antallet af stressramte og dette tal er desværre stadig stigende.

Den oftest fremstillede forklaring på denne massive stigning er, at vi i langt højere grad end tidligere stilles overfor flere og flere komplekse krav og udfordringer, og at vi simpelthen ikke kan følge med presset. Men denne måde at gribe tingene an på, har tydeligvis ikke løst problemet. Tværtimod ser vi, at tallene eskalerer, og man kan kun frygte, hvor det ender om nogle år, hvis ikke vi bryder udviklingen.

Men for at kunne bryde den kedelige udvikling med øget stress og psykisk mistrivsel, så er det nødvendigt at sadle om og gøre noget andet end det, vi har gjort de sidste mange år.

En del af forklaringen på denne stigning kan selvfølgelig være at vi er stillet over for nye og store krav som vi evolutionært ikke er rustet til at håndtere. Men vi tillader os alligevel at problematisere denne forståelse. Og vi mener, at det er nødvendigt at se på, om det vi gør nu, faktisk er det bedste at gøre. Eller om vi i realiteten er med til at forværre problemet.

Nogle af problemerne ved at antage at nutidens menneske ikke er gearet til at tåle modstand er bl.a. at vi ender med at forsøge at styre omgivelserne, udviklingen og nedsætte pres og forventninger. Vi forsøger på en måde at skabe en skånekultur eller undgåelseskultur, hvor vi fortæller os selv og hinanden, at vi er ressourcefattige og ikke kan tåle særlig meget. Vi har fremstillet udviklingen og arbejdslivet som vores fjende og største trussel, og vi har skabet et billede af stress som værende udelukkende negativt og farligt. Og det bliver nødvendigt at overveje hvilke konsekvenser denne fremstilling har fået.

Øget bevidsthed om stress

Når vi taler så meget om stress, så øger vi hinandens bevidsthed om stress som et problem. Selvfølgelig skal vi tale om og løse et problem når det er der. Men en negativ sidekonsekvens ved den øgede bevidsthed er, at den skaber frygt og øger fokus og bekymringer i forhold til stress. Det kan bl.a. betyde, at vi konstant holder øje med om vi er stressede. Vi mærker efter hos os selv og hos andre. Vi forholder os ofte til spørgsmål som ”lever jeg på den rigtige måde?” "Har jeg det rigtige job?” ”Er jeg god nok, og kan jeg klare presset?” Og vi er kommet til at skabe et billede af nutidens menneske som ressourcefattigt og modstands-u-dygtigt.

I dag lever vi egentlig på en måde, hvor vi har det godt.

Derfor har vi fået mere tid til at se på os selv som individer. Vi ser indad og mærker efter og analyserer i alle mulige sammenhænge, samtidig med at verden omkring os taler mere til vores frygt end til det gode liv vi er i gang med at leve.

Fra alle steder bliver vi bombarderet med et nyhedsflow, der taler til frygten i os. Både digitalt og analogt. Reklamer fortæller, hvad der kan ske, hvis vi ikke køber det ene eller det andet produkt. Vi forsikrer os imod stort set alt.

Alt dette bevirker, at hjernen konstant er i en slags alarmberedskab – og dét skaber stress.

Idéen om at stress er farligt gør det mere farligt

Det viser sig, at det, at tro at stress er farligt, er af større betydning for, hvorvidt det bliver farligt end selve det at opleve stress.

Stress er som udgangspunkt ikke andet end vores systems respons på en trussel eller udfordring. Det være sig såvel en faktisk trussel som en forestillet trussel. Egentlig skal vi være glade for, at vi har denne stressrespons, da den i mange tilfælde gør os bedre til at håndtere en given trussel eller udfordring.

Den samme respons optræder også i positive udfordringer. Det være sig, når du vinder eller lykkes med noget, du har kæmpet for. Eller et pludseligt gensyn med en længe savnet ven. Denne respons har altså en funktion og den regulerer sig selv. Når faren er forbi falder systemet til ro. Efter et stykke tid aftager den gode stress også.

Men når det, vi mærker i kroppen, er forbundet med noget, som vi er blevet oplyst om er farligt, og måske endda også skamfuldt og som tegn på, at der er ting i livet vi ikke håndterer godt nok, så giver det anledning til øget bekymring og fastholdelse af ubehag. Når vi forstår en naturlig stressrespons som noget negativt, så kan det igangsætte en lang kæde af uro og bekymringer og tilhørende strategier til at nedregulere stress.

Selve denne vurdering og håndtering er desværre med til at vedlige holde og eskalere en negativ stressspiral og skaber en kronisk stresstilstand med fysiske og psykiske symptomer, en nedsat evne til at præstere fulgt op af tankemylder, koncentrationsbesvær og søvnproblemer samt en adfærd, der bliver mere passiv (eller aggressiv) og ukonstruktiv.

Derfor er det nødvendigt at ændre på den måde, vi håndterer problematikken og begynde at læne os mere op ad den nyere forskning og viden, vi har om stress og psykisk lidelse i det hele taget for at kunne forebyggelse og behandle mere effektivt.

Bag kampagnen:

Erla Heinesen Højsted Cand. Psych., autoriseret psykolog, MCT Institute™ registreret terapeut og chefpsykolog i MIND CPH

Ida Grøn Hanneborg Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Michael Portz Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Zinaida Mathiasen Psykolog, Cand.Psych. og konsulent hos MIND CPH

Maria Rasmussen Psykolog Cand.Psych og konsulent hos MIND CPH



Kilder:

https://www.b.dk/nationalt/tjek-arbejdsmiljoeet-saa-mange-bliver-mobbet-eller-har-stress-i-din-branche

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/

Statens institut for folkesundhed, 2006

Statens institut for folkesundhed, 2017

Jackson SE, Kirschbaum C, Steptoe A (2017) Hair cortisol and adiposity in a population-based sample of 2,527 men and women aged 54 to 87 years.

Hvad er stress?

Det kan være en udfordring at tale om og i særdeleshed at måle stress fordi der ikke findes en samlet definition af stress. Alligevel vil de fleste mene, at de godt ved, hvad stress er. Men når der ikke er en samlet specifik betegnelse, er der altså tale om et fænomen, som bliver beskrevet på mange forskellige måder.

Ikke desto mindre er stress et omfattende problem som har dybe personlige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge.

Typiske symptomer, som ofte bliver nævnt i forbindelse med stress, kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som kan variere fra person til person.

Eksempler på fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer kan bl.a. være:

  • Rastløshed, uro i kroppen, hovedpine, vægttab, hjertebanken, nedsat seksuel lyst, ondt i maven, spændinger i kroppen, hurtig vejrtrækning og lignende. Det kan også være at du føler dig ængstelig, trist, træt og har mindre lyst til ting, du normalt godt kan lide. Det kan være at det bliver sværere og sværere at koncentrere dig og hukommelse bliver dårligere og humøret kan være meget svingende.


  • Mange får også svært ved at sove ordentligt, har mindre overskud og får ikke særlig meget fra hånden. Det kan også være at man begynder at dulme ubehaget ved brug af stimulanser (f.eks. alkohol, hash, sukker), bliver mere aggressiv eller mere opgivende og trækker sig mere og mere fra sin omgangskreds og lignende.


  • Et vigtigt, men ofte overset tegn på uhensigtsmæssig stress er desuden et tydeligt og særdeles uhensigtsmæssigt tankemønster, der er forbundet med stress! Vi ser nemlig stort set altid en øget tendens til bekymring, overtænkning og fokus på trusler og farer.


Når man oplever stress, har man samtidig mange tanker om stress og dét, der stresser. Er man fx stresset pga. arbejdet har man typisk mange tanker om arbejdet og egne evner (og lyst) til at udføre det. Man grubler og bekymrer sig om, hvordan man skal kunne håndtere og løse situationen. Man har oftest også mange bekymringer om, hvordan og hvorfor kroppen og psyken reagerer. Mange oplever ubehagelige kropslige symptomer samt, at de kognitive funktioner bliver påvirkede – og det sætter gang i endnu flere bekymringer.

Forståeligt nok!

Man stiller måske sig selv spørgsmål som: Er dette rigtigt for mig? Er det tegn på, at jeg ikke kan tåle det liv jeg fører og hellere burde finde noget andet at lave osv. Det er muligt, at tankerne i starten opleves som konstruktive og nødvendige, men de fleste, der får stress, oplever på et tidspunkt, at deres tænkning føles ukontrollerbar. Og det kan være meget skræmmende. Man er ikke længere herre i eget hoved – så at sige.

De fleste får desuden sværere og sværere ved at lade tanker om arbejde blive på arbejdet (eller tanker om hjemmet blive i hjemmet). Man er ikke længere i stand til at nyde fritiden, familien eller de ting, man tidligere fandt glæde ved. Hele ens liv bliver korrumpereret af tanker og bekymringer og endeløse kampe for at komme op til overfladen igen, løse problemerne og overvinde stress.

Disse problemløsningsstrategier er dog ikke effektive. De medvirker istedet til, at man dvæler ved problemer og udfordringer i en sådan grad, at man bliver dårlig af det. Det er faktisk hele denne ikke-fleksible tankeproces, der er omdrejningspunktet i stresslidelsen. Istedet for at gøre dig rask, så vedligeholder den stress og forværrer den.

Hvorfor er dette et problem?

Jo fra metakognitiv forskning ved vi, at bekymringer om negative tanker, følelser eller kropsligt ubehag forstærker og vedligeholder disse! Når man fokuserer på det (som man jo gør, hvis man bekymrer sig om eller overvåger sine reaktioner meget nøje), så vedligeholder og styrker det ubehaget.

Vil man komme ud af et stressproblem er en sygemelding derfor ikke tilstrækkeligt. Det at komme ud af den stressede situation er ikke nok, hvis man fortsætter med de uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.

Mange tror ikke, at bekymringer og tanker i det hele taget er noget, som de kan lære at styre, men det kan man. Og det er muligt at komme tilbage på fuld styrke igen efter stress.

De fleste, der har stress, oplever at have udfordringer og krav, der føles uløselige og svære at leve op til. Det er denne tilstand, som vi oftest forstår som værende årsag til stress.

Men det er langt fra hele sandheden.

For ikke alle, der har store og komplekse krav eller forventninger bliver stressede. Der findes endda mennesker, der objektivt set ikke kan finde ydre årsager til, at deres stress er opstået. Her tyer vi så ofte til den anden side af forklaringen, hvor stress opstår hos de mennesker, der ikke besidder de nødvendige ressourcer, eller på anden vis har en svaghed, der gør, at de ikke tåler så mange udfordringer.

Denne forståelse af stress er særdeles simplistisk og reduktionistisk – og efterlader tusindvis af mennesker i et tomrum, hvor de ikke får den nødvendige hjælp til sin lidelse.

Skal vi kunne yde effektiv stressbehandling skal vi have fat i problemets rod. Men det kræver, at vi adskiller de “udefra kommende krav og forventninger”, dvs. de faktiske problemer fra “tankerne om problemerne”. Det kræver også, at vi går væk fra tanken om “manglende ressourcer og evner” og i stedet kigger på de “strategier, som vi bruger til at håndtere stress”.

Stress fordelt på alder og køn

Sammenligner man hvilke aldersgrupper, der har angivet, at de føler sig stressede, kan man se, at de yngre mænd og kvinder i højere grad end de ældre generationer angiver, at de føler sig stressede. Dvs. omfanget af oplevet stress kan ses som dalende med alderen. Der ses dog en lille stigning hos både mænd og kvinder, når de er over 75 år.

Der ses en stor forskel på, hvor mange mænd og kvinder der angiver, at de oplever stress. Fra tallene ses, at det især er yngre kvinder, der angiver at de føler sig stressede. Sammenligner man mænd og kvinder, angiver flere kvinder end mænd, at de føler sig stressede.

Kvinder

Mænd

Psykologernes bud:

Det er ikke så overraskende, at stressniveauet er højere i den yngre population. De yngre mennesker er udsat for et stort pres på mange fronter. De skal præstere på uddannelsen, definere deres karriere, deres identitet, finde den eneste ene og træffe vigtige valg for livet. Og de har ofte endnu ikke så mange redskaber at håndtere presset med. De mangler erfaringen og realismen.

De unge mennesker og kvinderne især, har ofte et idealiseret billede af hvordan tingene bør være. Det er selvfølgelig godt hjulpet på vej af fremstillingerne på de sociale medier, i dameblade på film osv., men også den generelle tendens i vores lykkefokuserede kultur, hvor vi alle skal være lykkelige og glade hele tiden. Og hvis ikke vi er det, ja så er der noget galt. Med os.

Det er dog alarmerende høje tal, vi ser. Mere end en tredjedel af alle kvinder i alderen 16-24 år er stressede og det tal holder sig markant over 20 % helt frem til, at kvinderne er i midt 40erne. Det er først ved 65+, at stressniveaet er på under 10%. Det viser, at der er noget, der ikke stemmer. På trods af alle indsatser de seneste år er stressniveauet ikke dalende, tværtimod.

Og det har meget at gøre med den måde, vi både forstår stress og den måde, vi forebygger og behandler tilstanden. De indsatser, vi har igangsat indtil videre, har ikke den ønskede effekt.

Tallene viser tydeligt, at der er en forskel mellem mænd og kvinder, når de angiver deres oplevede stress.

Man kan dog ikke bare ud fra tallene konkludere, at kvinder er mere stressede end mænd. Inden der drages konklusioner, skal vi nemlig skal huske på flere ting:

  • o At det kan være mere tabubelagt for mænd at tale om psykiske udfordringer, end det er for kvinder, pga. de kønsstereotyper, der findes om mænd, om at de skal være stærke, stoiske og udholdende. Dette kan gøre, at mænd i mindre grad end kvinder ønsker at angive, at de føler sig stressede. Samt at de i mindre grad end kvinder taler om deres følelser og udfordringer. Kvinder har også i højere grad en tendens til at tale åbent om deres udfordringer og søge hjælp hos andre. Ikke nødvendigvis hos professionelle, men i deres netværk og via mere social adfærd. Mænd, på den anden side, har en tendens til at trække sig, isolere sig mere og være tavse omkring problemerne.

  • Mænd selvmedicinerer med alkohol og stoffer i højere grad, end kvinder gør. Hvis de gør dette, er de evt. mindre klar over, at de har et problem med stress (eller andre psykiske udfordringer).

  • Mænd ser det måske i højere grad som uproblematisk af føle sig stresset i deres dagligdag og vil måske i stedet kalde sig hårdtarbejdende med 110 i timen. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er hele sandheden, at kvinder er mere stressede end mænd, men at tallene også kan skyldes, at mænd i mindre grad angiver, at de er stressede.

Det betyder, at det ikke nødvendigvis er hele sandheden at kvinder er mere stressede end mænd, men at tallene også kan skyldes, at mænd i mindre grad angiver, at de er stressede.

Samtidigt er en typisk overset og meget vigtigt faktor, når man udtaler sig om stress eller undersøger fænomenet, at der IKKE er en entydig definition på stress. Hverken i det danske sundhedssystem eller den forskning, der bliver bedrevet omkring stress. Når journalister, læger, forskere, embedsmænd og psykologer udtaler sig om stress, er det derfor ikke nødvendigvis den samme ting!

I metakognitiv terapi ser vi ofte, hvordan uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre spænder ben for folk og vedligeholder og styrker den stress, de oplever. Stress i sig selv er ikke nødvendigvis problematisk. Ligesom andre negative oplevelser i kroppen går den væk af sig selv, hvis man lader kroppen håndtere den uden at prøve at fjerne den med uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Det, der kan gøre stress problematisk, er, når man kommer til at vedligeholde den gennem bl.a. bekymringer om stressen og bekymringer over de udfordringer, man står over for. Bekymrer man sig om dette det meste af tiden, tror kroppen, at den forsat skal være i præstationsberedskab, og dette vedligeholder stressreaktionen.

Stress fordelt på køn

Undersøgelser viser at kvinder har en tendens til at være mere stresset end mænd. Den mest stressede aldersgruppe af kvinder, er 16-24år. Her er omkring 36% af kvinderne stresset, hvor der ses ca halvt så mange mænd i samme aldersgruppe, som oplever stress.

Psykologernes bud:

Man ser ofte den højere procent stressede kvinder, da xxx

Bag kampagnen:

Erla Heinesen Højsted Cand. Psych., autoriseret psykolog, MCT Institute™ registreret terapeut og chefpsykolog i MIND CPH

Ida Grøn Hanneborg Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Michael Portz Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Zinaida Mathiasen Psykolog, Cand.Psych. og konsulent hos MIND CPH

Maria Rasmussen Psykolog Cand.Psych og konsulent hos MIND CPH

Stress fordelt på uddannelse

Tabellerne viser, i hvilket omfang mennesker inden for forskellige uddannelsesniveauer angiver, at de oplever stress. Her ser vi bl.a. at personer med ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau i højere grad angiver, at de oplever stress end personer med højere uddannelser.

*Anden uddannelse dækker primært over uddannelse taget i udlandet.

Psykologernes bud:

Jo højere uddannelsesniveau des mindre angiver folk, at de oplever stress.

Hvis man ikke har taget grundskolen og står helt uden for uddannelsessystemet, er man udfordret både ift. mulige jobs, som ofte er lavt lønnede og er beskæftiget i brancher, der ofte er præget af højere stressniveau end andre brancher (f.eks. rengøring).

Det kan også være, at mennesker med lavt uddannelsesniveau i højere grad står udenfor arbejdsmarkedet. Og siden vi kan se at mennesker UDEN et arbjede ofte er mere stressede end mennesker der i arbejde, kan dette forklare noget af det forhøjede stressniveau.

Hertil skal tilføjes, at dem, der ingen uddannelse har, måske har haft andre udfordringer, der har forhindret dem i det. Dette kan være indlæringsvanskeligheder, familieproblemer, psykiske udfordringer m.m. Disse tal påpeger vigtigheden af, at så mange som muligt får en uddannelse. Og her er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis skal være en universitetsuddannelse, men alene det at have færdiggjort en grundskole har en tydelig sammenhæng med mindre oplevet stress.


Stress fordelt på typen af erhverv

Niveauet af angivet stress på tværs af brancher rangerer mellem 15,7 % som det laveste og 31,2 % som det højeste. Ser man på de forskellige branchetal kan man se, at hos mange ligger gennemsnittet omkring de 20-25 %, svarende til at ca. hver fjerde eller hver femte person angiver, at de oplever stress. Dette må siges at være et meget højt tal.

Transport

Offentlig

Hårdt fysisk arbejde

Kommunikation

Service

Institutioner

Andre

Psykologernes bud:

De erhverv, hvor folk oplever mest stress er bl.a. indenfor rengøring, sygehusvæsnet, daginstitutioner og døgninstitutioner har forskellige udfordringer, der kan påvirke stressniveauet. Bl.a. kan det være præget af lave lønninger, rutinepræget arbejde og tidspres for at lave opgaverne hurtigst muligt og inden for et bestemt tidsrum.

Disse ting kan være stressende, særligt hvis man hele tiden bekymrer sig om hvorvidt man kan nå tingene eller over at blive fyret, hvis man ikke er hurtig nok. De kan også være præget af rutineopgaver (der skal udføres korrekt), tidspres, akutte opgaver (der kræver man kaster, hvad man har i hænderne), omsorgsarbejde (der kan blive presset af tidspres pga. underbemanding). Disse udfordringer kan blive yderligere pressede at håndtere, hvis man samtidigt bekymrer sig, om man har gjort det godt nok og om de stress-reaktioner, der følger.

Dette er dog spekulationer og dybest set ved vi ikke, hvad årsagen til den høje forekomst er.

Måske er det også denne søgen efter forklaringer i de ydre generelle forhold, der gør det hele mere problematisk og svært at løse problemet med stress. Dybest set mangler vi viden om hvad der gør det for den enkelte. De vilkår som de forskellige brancher har, gælder i princippet alle medarbejdere. Men ikke alle bliver stressede. Så hvorfor er det, at ikke alle oplever stress, hvis det udelukkende handler om vilkår? Er det blot et spørgsmål om tid før vi alle bliver syge? Ja så er det et meget skræmmende scenarie og kan give anledning til mange bekymringer.

Men den vigtigste viden at tage med sig herfra er, at uanset branche så er der mindst en ud af fire medarbejdere, der oplever stress. Og det er alt for meget. Alle brancher er nødt til at se på de vilkår som deres medarbejdere arbejder under, men især er det vigtigt at skabe en tydelighed omkring de helt præcise forhold, der er stressskabende. Og dette kræver at vi inddrager evidensbaseret viden og formidler den tydeligt.

Hvad kan vi lære af det? Jo i hvert fald, at det vi gør i dag for at bryde den negative stressspiral ikke er tilstrækkeligt og at der derfor kaldes på nye perspektiver og større inddragelse af evidensbaseret viden om de forhold, der skaber og vedligeholder stress både hos den enkelte men også hvilke ydre omstændigheder skaber stress.

Måske handler det mindre om arbejdsbyrde og mere om helt specifikke faktorer såsom utydelighed, ikke-tilstrækkelig ledelse og generelt bare en uvidenhed om hvilke faktorer er stressskabende. En klarlæggelse af disse ville med vished være interessant for virksomhederne, da ingen er interesseret i med forsæt at gøre sine medarbejdere syge.

Stress fordelt på beskæftigelse

De mest iøjnefaldende tal her fortæller os, at mennesker udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet oplever et højere stressniveau end mennesker i beskæftigelse.

Det må om noget revolutionere den antagelse vi har om, at det hovedsageligt er arbejdet, der gør os syge af stress.

Psykologernes bud:

Når vi antager, at det vi skal gøre for at bryde stressproblematikken handler om at arbejde mindre og i behandling af stress skal tilbyde længere sygemeldinger, så kan det betyde, at vi ender med at skyde rigtig meget ved siden af. For størstedelen af mennesker med stress er faktisk allerede udenfor arbejdsmarkedet.

Disse tal understreger betydningen af, at vi er nødt til at inddrage flere vinkler og anden viden om stress og om det der fører til og vedligeholder stress.

Bag kampagnen:

Erla Heinesen Højsted Cand. Psych., autoriseret psykolog, MCT Institute™ registreret terapeut og chefpsykolog i MIND CPH

Ida Grøn Hanneborg Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Michael Portz Psykolog, Cand. Psych. og konsulent hos MIND CPH

Zinaida Mathiasen Psykolog, Cand.Psych. og konsulent hos MIND CPH

Maria Rasmussen Psykolog Cand.Psych og konsulent hos MIND CPH

Stress fordelt på regioner i Danmark

Når det gælder stress ser vi at det lader til at være hovedstadsområdet og Sjælland, der er hårdest ramt af stress. Dog er forskellen ikke så stor og det viser at på tværs af regioner så ser vi at mindst hver sjette dansker er ramt af stress.

006

Samfundsmæssige konsekvenser

Stress vurderes i dag at være en af vores samfunds største fjender – Både økonomisk, fysiologisk og psykologisk.

  • Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO så bliver stress blandt de største kilder til sygdom omkring år 2020.

  • Det estimeres at hvert 4. sygemelding skyldes stress. Dette svarer til ca. 35.000 sygemeldinger grundet stress, hver dag.

  • Hvert år koster det samfundet 14 milliarder kroner, i form af sygedage, tidlige dødfald og udgifter til det offentlige.

  • Ifølge en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2016, så har 15% af den danske befolkning været stresset inden for de seneste 14 dage.

  • Hvert år resulterer stress i ca. en million fraværsdage på arbejdsmarkedet.

  • Stress medfører desuden omfattende personlige omkostninger for den stressramte og de pårørende.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Stress kan medføre eller forværre mange fysiske lidelser, grundet ubalance i nervesystemet, hvilket blandt andet skaber en øgning i kroppens udskillelse af visse hormoner. Stress kan derudover også resultere i psykiske påvirkninger som aggresivitet, uro, rastløshed og meget andet. Vi har samlet nogle fakta som vi mener er interessante at belyse, når vi har med stress at gøre.

- 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bla forårsaget af stress.

- Halvdelen af alle depressioner og angstlidelser er forårsaget af ubehandlet stress.

- Størstedelen af folk der oplever stress, angiver at det udelukkende er et resultat af deres arbejde, hele 54,4%. Kun 4,9% angiver at privatlivet er den største grund til stress.

- Stress er med til at medføre høje niveauer at kortisol i kroppen. Kortisol er med til at mindske kroppens stofskifte og stress kan på den måde medføre til vægt problemer.

009

Info & kilder:

https://www.b.dk/nationalt/tjek-arbejdsmiljoeet-saa-mange-bliver-mobbet-eller-har-stress-i-din-branche

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/

Statens institut for folkesundhed, 2006

Statens institut for folkesundhed, 2017

Jackson SE, Kirschbaum C, Steptoe A (2017) Hair cortisol and adiposity in a population-based sample of 2,527 men and women aged 54 to 87 years.

Embed kode

Kopier nedenstående kode, ved at trykke på knappen. Herefter kan den indsættes