Sådan kan der nemt gå vokseværk i en bekymring

Det er en stegende varm sommerdag.

Jeg er på vej hjem fra arbejde, lidt sent på den (som så ofte før), og jeg synes ikke rigtig, at jeg har tid til at købe de nye danske jordbær, den iskolde koldskål eller kammerjunkerne, som jeg havde lovet mine unger. Men jeg ved, at skuffelsen vil være stor, hvis jeg ikke leverer varen.

Så jeg står der ved bilen. I den stegende hede varme og læsser varer ind min lille sorte bil, da der kommer en anden fortravlet og utålmodig bilist, der vil ind på pladsen ved siden af mig.

Jeg mærker bilistens øjne svide i min nakke, og jeg lukker hastigt døren og træder til side, så bilen kan komme ind.

Men jeg kunne akkurat det samme have sat mig ind i bilen (med jordbær på taget) og have kørt min vej.

Denne hændelse mindede mig om en lignende historie fra mange år siden på Kreta (inden smart-phone æraen), hvor vi efter en strandtur pakker bilen og skal køre. Vel op ad skrænten vil jeg fange den fantastiske udsigt….

Men sh*t…..!!

Mit kamera er borte.

Jeg har lagt det på taget - og vi er sørme kørt fra det.

Vi iiiiiler tilbage. Men desværre er et kvarter lang tid for et forladt kamera at vente på sin (rette) ejer. Og vi kunne blot grine ad, at nogen nu kunne more sig over vores halvnøgne feriebilleder.

Så hvad har biltag-parkerede jordbær med bekymringer og stress at gøre?

Jo, ser du.

Dengang tænkte jeg ikke:

”Åh nej, har jeg nu for meget om ørene, siden jeg er så åndsvag at glemme mit kamera på taget"… !?
”Hvorfor glemmer jeg ting"?
”Er der noget galt med mig"?

Men jeg skal ærligt indrømme, at den slags katastrofetanker slog mig, da jeg stod og kiggede på mine ensomme efterladte jordbær på taget af min bil.

Og så til pointen
Mange af de stressramte klienter, vi ser i klinikken fortæller, at for dem startede det med, at de begyndte at lægge mærke til, at de glemte ting. At de begik dumme fejl.
For dem blev de dumme forglemmelser tegn på, at der var noget rivende galt, og de begyndte at frygte stress.

Og forståeligt nok. For det er blevet en slags almengyldig stress-fortælling, at når man glemmer ting, opfører sig klodset og dumt, så er det sandsynligvis tegn på, at der er noget galt med det mentale helbred. Så det er helt logisk og indlysende, at man begynder at bekymre sig om det.

Og når hovedet er fyldt med bekymringer og stress-tanker, så er man mere fraværende og glemsom.

....... Men det kan man altså også være selv på en meget fri og afslappende badeferie på Kreta.

Det er jeg selv da et levende bevis på!

Spotlight-effekt
Det der sker, når først man har fået øje på en bekymring om en adfærd, vi forbinder med noget mistænkeligt og unormalt er, at man også vil være på vagt overfor det – og egentlig også på udkig efter det. Der sker en slags spotlight effekt, hvor visse forhold bliver ekstra belyst og forstørret og uden, at vi er klar over det, virker problemet endnu mere tilstedeværende – og ikke mindst truende.

Det er fuldstændig det samme, som hvis du nu havde overvejet at købe en rød cykel fordi du synes, at røde cykler er frække. I gadebilledet lægger du nu mærke til de mange røde cykler - og du opdager, at du ikke er den eneste i verden, der tænker, at røde cykler er fede….

Men er der reelt kommet flere røde cykler på markedet? – eller er det bare dig, der lægger mærke til de røde cykler….??

****

Tilbage til mig. Jeg har vist altid været en smule distræt. Og i realiteten overser og glemmer vi alle ting indimellem. Men fordi det nu er så meget fremme – (og selvfølgelig fordi stress er det, jeg arbejder allermest med) så lægger jeg mærke til sådanne hændelser.

Men er det så et problem?
Ikke nødvendigvis. Men for nogen sker det, at når først en bekymring er plantet, så hægter der sig flere på….

”Hvorfor glemmer jeg ting? bliver til ”Er det stress”? som bliver til ”Hvad med økonomien, hvis jeg skal sygemeldes”? og til ”Skal jeg gå fra hus og hjem”? osv.
Alle tænkelige scenarier køres igennem og ubehaget blot vokser.

Og når de nu derudover lægger mærke til flere og flere mistænkelige ting ved sig selv, så stiger bekymringen endnu mere.

På denne måde kommer nogle til at eskalere den bekymring, der handlede om, at have glemt en sag. Og der går nemt vokseværk i bekymringen, der ryger ud over alle proportioner. Og til sidst kan det gå hen og blive meget ubehageligt.

***
Hvis du selv døjer med bekymringer og stress eller kender en der gør. Så har jeg tre gode nyheder til dig:

• For det første, så er vi er topspecialiserede i at skrue ned for bekymringer og stress.
• For det andet holder vi åbent hele sommeren.
• For det tredje kører vi grupper, hvor du sammen med en af vores psykologer og de øvrige gruppedeltagere kan lære at styre dine bekymringer og undgå, at de fører dig et sted hen, hvor du får angst, stress eller depression.

Et 6-ugers gruppeforløb, giver en indføring i alle de metakognitive principper, lærer at bruge dem og implementere dem i dit liv, så du kan forebygge og behandle både stress angst og depression.

Rigtig god dag,

Erla Højsted,
Chefpsykolog