Nej, vel…?
Så læs med her.
Hvad nu, hvis det viste sig, at en af grundene til at dit selvværd ikke bliver bedre, er valget af den strategi du bruger, når du vil ”fikse” det?
Ja, du vil gerne løse problemet ved at finde svaret på dine spørgsmål. Så intentionen er altså at få løst det.
Så langt, så godt.
Men hvad nu, hvis det er selve måden du forsøger at løse problemet på, som er det virkelige problem?
Lad os tage et eksempel. Der sker noget i dit liv, som på en eller anden måde støjer og du bliver ramt af tanken: ”Er jeg god nok?”.
Ret hurtigt kan du mærke ubehaget, i maven, over igen ikke at føle dig tilstrækkelig. Usikkerheden sniger sig ind på dig, og du må på en eller anden måde få løst det her.
Du går i gang med at gruble over, hvorfor du tænker på om du er god nok, og hvor den tanke stammer fra.
Samtidig prøver du også, at få grublet dig frem til, hvad du kunne have gjort anderledes og måske bør gøre anderledes til næste gang.
Undervejs, i denne proces, forstærkes utilstrækkeligheden og usikkerheden. Du er begyndt at tvivle på om du egentlig burde have gjort A eller B. Du bliver ked af det og trist og når frem til konklusionen om, at du endnu engang har fejlet.
Du får endnu et bevis på, at du ikke er god nok.
Ovenstående er et eksempel på den tilgang, mange anvender, i ønsket om et bedre selvværd. Løsningen må ligge inde i mig, så derfor bør jeg gruble mig frem til svaret.
Måske du opnår mere viden om, hvad du gjorde forkert, men har det hjulpet dig til at få et bedre selvværd?
Sikkert ikke.
Men hvad nu, hvis et bedre selvværd gemte sig i en simpel ændring af strategi?
Har du prøvet at lade være med at grave i tidligere handlinger? At lade være med kritisk at gennemgå situationer med det formål at opdage allerede begåede fejl, til fremtidig forandring.
Har du prøvet i stedet at lade disse oplevelser ligge? Uden at gøre noget ved dem?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du kunne lade alle dine grublerier være?
Og dermed undgå de negative effekter af grublen, såsom lavt selvværd.
Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at få bedre selvværd, så send mig en mail på michael@mindcph.dk.
Jeg tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi.
Mvh
Michael Portz, psykolog
MIND CPH