Sådan tackler du bedst dine mål med metakognitive redskaber i det nye år

| Af Mind CPH4. januar |
Del artikel

Du behøver ikke nytår for at hanke op i dig selv eller gøre noget nyt.

Når det er sagt, får nytår mange af os til lige at overveje: ”Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?”

Det er ikke et spørgsmål, som jeg vil opfordre dig til at gruble lang tid over.

Det kan nemlig hurtigt lede til lange sammenligner med andre eller andre selvbebrejdelser. Ingen af de to ting fører til, at du får større gå-på-mod til at gøre noget nyt eller mere livsglæde og gejst.

Må jeg foreslå et alternativ?

I stedet for at gruble over, hvor du er nu, så prøv at spørge dig selv:

  • Hvad vil jeg gerne gøre mere af i det nye år?
  • Hvad vil jeg gerne gøre mindre af i det kommende år?

Og stille og roligt, så begynd at gøre mere af det, der gør dig glad, og mindre af det, som ikke gør.

En af de typiske ting, der spænder ben for nye vaner, er selvbebrejdelser (grublerier og bekymring), når man falder i (ja, NÅR ikke hvis!), og gør noget, der ikke er i overensstemmelse med sine mål.

Selvbebrejdelserne, der står i vejen, når man falder i, er den der type grublerier, hvor man på den ene side slår sig selv oveni hovedet over at være faldet i. Og på den anden side bekymrer sig over/konstaterer, at man ikke kan eller aldrig kommer til at lykkedes med den nye ting, som man forsøger at indføre.

Jo længere tid, du bruger på den type bekymrings- og gruble-aktivitet, des sværere er det at rejse sig op og blive ved med at handle på dit mål. For man er ikke supermotiveret efter at have slået sig selv mentalt oveni hovedet.

Tværtimod bliver man ofte mere nedtrykt og håbløs. Og tanken: Det kan da også være lige meget, sniger sig ind. Og man dropper det, som man er startet på.

Kan du genkende dette mønster hos dig selv?

Har du før startet på noget nyt (nye vaner eller nye projekter) og gået direkte i bekymringsfælden og nærmest sluttet med dit projekt inden du overhovedet fik givet dig selv en chance for at gennemføre det?

Hvis du kender det, er du langt fra den eneste.

MEN der er heldigvis andre måder at gå til det på end at hoppe i bekymringsfælden.

Vil du gerne rykke på nye vaner er det vigtigt, at du 1) handler på målet, 2) lægger mærke til triggertankerne, når du falder i og 3) udskyder at bekymre dig om det, og 4) vender tilbage til at handle på dine mål.

At indføre nye vaner tager tid. Om det er at implementere metakognitive strategier eller at gøre mere af det, som gør dig glad og mindre af det, som ikke gør dig glad.

Når man starter med at handle på sine mål, oplever mange, at få et boost. Lige indtil, at de kommer til at gøre noget, der ikke stemmer overens med målet. Her er det ofte, at man kommer til at tænke:

”Jamen, så kan det da også bare være lige meget.”

”Jeg kan ikke gøre det her.”

”Jeg er bare ikke gearet til det.”

”Andre kan, bare ikke mig”.

”Jeg er ikke god nok.”

Alle sammen en masse triggertanker, som man kan slå sig selv oveni hovedet med og bruge lang tid på at dvæle ved.

Og når du gør det, så bruger du tid på bekymringer og får mindre lyst og gejst til at handle.

Du når sjældent dine mål med en enten-eller-attitude, der går på: ”enten så gør jeg det 100 % og fejlfrit eller også så kan jeg lige så godt lade være”.

Når du ikke tillader plads til at fejle, så lærer du ikke dig selv, hvordan du kan rejse dig op igen og gå efter dine mål. Det er udfordrende at lære nye ting og at lære nogle nye vaner, og mange går slet ikke i gang, fordi de ikke har lyst til at fejle. Eller også så stopper de hurtigt med at handle, når de falder i.

Frem for en enten-eller-attitude, så prøv i stedet med en: at-kvaje-sig-er-en-del-af-processen-attitude. Her er man nemlig indstillet på at handle på sine mål, og ikke slå sig selv oveni i hovedet, når man kvajer sig, men i stedet rejse sig op og gå i gang igen. Med denne attitude sætter du dig selv op til succes på en meget mere langsigtet måde.

Døjer du med angst, stress eller depression? Føler du, at det er meget svært at komme i gang med de ting, som du gerne vil rykke på? Fylder handlingslammelse og er det svært at tage beslutninger. Vil du gerne have hjælp til at nå dine mål, og vil du en gang for alle gerne sætte en stopper for de uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, som du oplever saboterer igen og igen dig til at nå dine mål eller blive fri for stress, angst og depression?

Vi har skræddersyet et 6-ugers gruppeforløb rettet mod stress, angst og depression. Her er der fokus på at behandle eller forebygge stress, angst og depression OG træde ud af de specifikke tanke- og handlemønstre, der står i vejen for at nå dine mål.

Vil du hellere have et individuelt forløb, står vi også til rådighed der.

Vi kan også anbefale: 

Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed!  Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

Jagten på en Work Life Balance er som jagten på skattekisten for enden af regnbuen

Familie, karriere, sundhed, personlig udvikling, rigdom, bæredygtighed og [indsæt dit eget ønske] - Vi vil gerne det hele, og helst uden for mange strabadser. Drømmen om det enkle liv, der balanceret indeholder det hele er så fint udbasuneret på instagram og andre sociale medier. For at lykkes skal du blot kende de 7 tips, den hurtigste vej eller de 3 skjulte vaner. SÅ finder du den optimale balance.

Derfor forsvinder dine (corona)kilo næppe med en genåbning alene

Kender du det, lidt for mange dage i joggingbukser og lidt for meget hygge kan […]

4 råd til mere nærvær

  I dag skal vi fokusere på nærvær, og du får 4 konkrete råd til at […]

1 2 3 11

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram