Sådan blev Svends tvivl og skepsis om metakognitiv gruppeterapi vendt til en aha-oplevelse!

 

Svend var meget i tvivl og skeptisk inden han startede i gruppeterapi og han troede, at han var nødt til at være helt sikker på, at det ville virke for ham, inden han begyndte.

Han blev dog overrasket på flere måder undervejs.

Dét har jeg lavet et interview med ham om.

(Psst: nederst i bloggen kan du læse mine 2 bedste tips om, hvordan du får mest muligt ud af dit forløb selv om du er i tvivl).

 

INTERVIEW: Svends oplevelser med tvivl, skepsis og aha-oplevelser med metakognitiv gruppeterapi

 

Jeg overvejede metakognitiv terapi fordi jeg gerne ville have nogle redskaber mod angst

Det var fordi jeg har været meget angstpræget i mange år, mere eller mindre. Så jeg har prøvet forskellige former for psykologhjælp osv. Men jeg synes aldrig, at jeg sådan blev gladere 100 %. Så har jeg været hos en psykolog et par gange, men da jeg havde haft nogle anfald to dage i træk som var rimelig voldsomme, så kunne min familie og jeg se, at det var blevet rigtig slemt, og at vi måtte prøve noget andet end det vi har prøvet før.

 

Jeg var rigtig meget i tvivl og har haft oplevelser hos andre psykologer, der ikke hjalp noget

I starten stolede jeg ikke rigtig på det. Jeg synes, at jeg havde prøvet så meget forskelligt. Alle havde sagt til mig: Svend, du bliver nødt til at søge hjælp. Og jeg synes jo ikke, at jeg havde lavet andet end at søge hjælp. Jeg har været til 6-7 psykologer og betalt og betalt. Men synes jo ikke, at jeg rigtig kom videre. For vi sad ligesom bare og snakkede om, hvor synd det var for mig.

Selvom det lød meget fornuftigt med MIND CPH, så var jeg bare skeptisk. Jeg tænkte: Ja, det lyder jo meget godt, men det kommer der nok ikke noget ud af.

Jeg tænkte bare, at alle psykologer bare snakker med en og så tjener de bare penge. Man lyder bare sød, og så får man bare penge. Jeg tænkte ikke rigtig, at der var noget seriøst i det. Indtil jeg kom til MIND CPH, så fik jeg et andet syn på det.

 

Tidligere kunne jeg ikke rigtig gøre noget mod min angst

Jeg prøvede at glemme det. At skubbe det væk. Jo, mere jeg prøvede at glemme det des mere kom jeg i tanke om det. Så det hjalp aldrig. Så når angsten og vreden kom, så gav jeg bare op. Så var jeg bare ked af det og sur.

 

Mit største håb med at deltage i gruppeforløbet var at få musikglæden tilbage

Når alt kommer til alt, var det, det jeg ønskede. Og så, at blive mere glad og overskudsagtig. Men jeg vil gerne få glæden ved musikken tilbage og glæden ved andre tilbage. Jeg vil gerne være glad med min familie og venner. At have overskud til at leve. Og ikke stresse om alt muligt.

 

Mine største aha-oplevelser var de andre deltagere og de redskaber jeg lærte

Jeg lagde mærke til, at der var forskellige aldre, og når jeg hørte de andre præsentere hvad deres problem var, så gik det mere op for mig end det gjorde i forvejen, at lige meget hvor gammel man er, så er følelserne de samme. De har ikke nogen alder. De er udødelige. Ligegyldigt om du er ung eller gammel så føler vi det samme. Men når jeg hørte dem tale, så følte jeg, at vi var ens. Det føltes faktisk bare rigtig rart. Fordi jeg kunne måske bare følte mig ung, dum og uerfaren, og så gik det bare op for mig, at selv når man er ældre, så kan man bare føle det samme. Så det beroligede mig.

Og så fik jeg aha-følelse når jeg prøvede strategierne af, når jeg prøvede at lade tankerne hænge og ikke gøre noget med dem. De første gange jeg prøvede, var det mega angst-provokerende. Jeg sad første gang og var rimelig utilpas, men så valgte jeg at blive, og så mærkede jeg, at efter 2-5 minutter så var angsten overstået, fordi jeg lod den hænge. Og det syntes jeg var vildt og virkelig syret. At det bare hjalp at lade den hænge og passe sig selv. At jeg kunne gøre det på den måde.

At når der kommer en tanke, så kommer der en ny tanke. Det var også rart at tænke på. At lade tankerne være, og så bare lade naturen gå sin gang, og så kommer der en ny tanke. At hjernen er bygget til at skifte tanker ud af sig selv. Og det skal vi lade den gøre. Vi skal ikke forhindre den i det. Det har jeg lært. Det har gjort, at jeg har vænnet mig til, at tanker bare er tanker. Det er vores handlinger, der er afgørende for, hvad der skal ske. Tankerne er sig selv.

 

Det gav faktisk også noget helt særligt at være i en gruppe

At jeg ikke var alene. Udover psykologerne. Det gjorde, at det var rart, at jeg ikke behøvede være den, der talte hele tiden. Er man alene, så er det mig der skal tale hele tiden. At man både kunne tale, men også bare lytte. Man skulle ikke være på hele tiden. For meget af det nogen af de andre sagde, var som taget ud fra min mund. Det var bare præcis sådan, som jeg også havde det.

Jeg tror også. Bare det der med at sidde og lytte og høre, hvad andre havde at sige, det var rart. At jeg bare kunne lytte, og få nogle svar for mig selv uden at skulle sidde og dele, hvordan jeg havde det. Det var nok, at jeg selv vidste det. Det gav aha-oplevelse gennem det, de andre fik svar på fra psykologerne. Så jeg kunne også få behandling uden at sige en lyd. Det var virkelig dejligt.

 

Der er flere grunde til, at jeg gerne vil anbefale det til andre

Jeg vil klart anbefale det. Jeg kan virkelig anbefale det til mange, fordi der er mange, der har brug for det. Om de så vælger gruppe eller ej, må være op til den enkelte. Men det (gruppen) kræver ikke særlig meget. Vi var der kun seks gange. Så ved jeg ikke om nogen har brug for mere. Jeg tror, der er mange, der kunne have gavn af det.

Jeg tror personligt, at man ikke behøver at have voldsom angst for at det hjælper en. Det kan også være, at det er noget dagligdags noget, der bare har generet en over længere tid. Jeg tror virkelig at det er godt for mennesker at lære at lade deres tanker være, i stedet for at være stressede over økonomi, arbejde, børn eller familieliv eller sådan noget andet, så tror jeg virkelig, at der er mange, der har behov for det, for at kunne kontrollere tingene (tiden brugt på tanker).

Fordi jeg synes, jeg har fået et klarere syn i mit eget sind, jeg kan tænke klarere, jeg kan tænke tingene igennem, jeg bliver ikke hængende i mine dårlige tanker. Jeg kan anbefale det til at overskue tingene lettere.

En stor tak til Svend: musiker og tidligere deltager
på vores metakognitivt gruppeforløb
mod angst, stress og depression

Okay, hvordan får du det bedste ud af et metakognitivt (gruppe)forløb?

Nu har du læst Svends interview om tvivl, skepsis og hans aha-oplevelser undervejs i forløbet.

Men hvordan får du det bedste ud af et forløb?

 

Det vigtigste er at:

 

  1. Du er villig til at afprøve redskaberne, som du lærer, i din hverdag. Det kræver nemlig, at man øver sig for at kunne lære at bruge dem. Man kan nemlig ikke tænke sig til det, men bliver nødt til at prøve dem af, løbende over forløbet.

 

2. Du ved at tvivl og skepsis er helt normalt i starten, og at det ikke står i vejen for at opnå gode resultater.

 

Dvs. det vigtige er ikke om man er sikker, men om man er villig til at eksperimentere med de redskaber, som man lærer. At du giver dig selv lov til at prøve de nye redskaber af.

På den måde får du en masse oplevelser med at prøve redskaberne af, og det er gennem at prøve dem af en masse, at du lærer at bruge dem og får dem solidt implementeret i din dagligdag.

 

Overvejer du et metakognitivt gruppeforløb mod angst, stress og depression? Tjek vores næste grupper ud her.

 

Hvis du har nogle spørgsmål, så vil vi rigtig gerne svare på dem! Du kan bare ringe til 31 11 13 15 eller skrive til hello@mindcph.dk

Bedste hilsner,

Zinaida Riisfeldt

Metakognitiv psykolog og konsulent hos MIND CPH

 

PS: Vil du gerne læse mere om det her emne? Så prøv at tjekke de her blogs ud: