logo 1
/

Har jeg fundet den rette partner?

Slår tanken også nogle gange ned i dig, som et lyn fra en klar himmel og igangsætter en ukontrollerbar strøm af bekymringer om, hvorvidt du nu har fundet den rigtige partner eller ej?

Bekymringerne vælter ind over dig og efterfølges af en gennemspilning af flere mulige scenarier, hvor du tjekker fordele og ulemper ved din nuværende partner. Ofte ender du med at fokusere på mange af de negative oplevelser, som lige pludselig får en alt for stor betydning.

Eksempelvis når han bare sidder i sofaen og ser fjernsyn. Når der aldrig bliver hjulpet til med nogle af de hjemlige opgaver og I egentlig heller aldrig får talt om jeres fælles oplevelser længere. Hvad er så meningen med jeres parforhold?

Du spørger så dig selv om det er ting, du virkelig kan leve med? Og herefter begynder du at tvivle på forholdet, på dig selv og på jeres fremtid sammen.

Sådan nogle forestillinger kan være giftige for et parforhold.

Men du holder dine tanker for dig selv. Du har behov for at tænke det hele igennem, før du fortæller din partner om dine bekymringer og grublerier omkring jeres parforhold. Du vil gerne være helt sikker, før du træffer en endelig beslutning. Den rigtige beslutning.

Men at gå og tygge drøv på den slags tanker er ikke en god løsning.

Når du forsøger at rumme alle dine bekymringer selv, får du oplevelsen af, at alle dine tanker udelukkende er negative. Samtidig begynder du at rette dit fokus mod alle de ting i dit parforhold, som du finder frustrerende.

Du kommer igen til at fokusere alt for meget på de negative ting som at han f.eks. aldrig hjælper til, eller at hun altid kommer sent hjem fra arbejde. Dermed synes problemerne imellem jer også at vokse, uden at du kan gøre noget ved det.

Du bekræftes i dine bekymringer, og de bliver en selvopfyldende profeti: Forholdet er ikke godt for dig!

Din beslutning synes derfor ligetil til trods for, at I har været sammen længe og at et brud ikke nødvendigvis er det, du inderst inde ønsker dig.

For nogle kan disse intense tvivlstanker og følelsen af at være fanget i en overvældende situation føre til panikangst, hvor kroppen reagerer med hjertebanken, åndenød og en stærk følelse af ubehag.

***

I stedet for at gå med disse bekymringer alene og vente på at de æder dig og dit parforhold op så kunne du lære at forholde dig anderledes til dine bekymringer og samtidig rette dit fokus imod de vigtige ting i jeres parforhold. På den måde vil du kunne overkomme mange af de udfordringer I har og dermed vil du kunne nyde din partner i både de gode og de dårlige situationer.

Hvis du tror, at dette kan være en vej til et bedre parforhold, kan du booke din første session hos Mind Cph HER.

Gode hilsner,

Michael

 

MINDspiration 

Et nyhedsbrev med refleksioner og psykologiske perspektiver på mentale processer, arbejdsliv og relationer.

Vi deler refleksioner, faglige indsigter og erfaringer fra klinikken formidlet i et roligt og jordnært sprog.

Tilmeld dig, hvis det giver mening – og modtag en mail hver anden søndag.
Tilmeld MINDspiration
thumbnail MCTI small 25 26 transparentlogo

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617

Kontakt os

Tlf. 31 11 13 15
Mail: hello@mindcph.dk



Sessioner tilbydes på dansk og engelsk.

Følg os

Instagram blackSocial icons blackLinkedIN black
Mød psykologerneTjek ledige tider
chevron-down