I denne artikel gennemgår hvad der, efter vores mange års erfaring, ofte er årsagen til at traditionel stressbehandling ikke er effektivt, og hvad man kan gøre i stedet.
Men lad os starte med en klassisk stress-case.
Mød Kim, en typisk dansk mand, der er blevet ramt af stress.
Kim sidder i min sofa og læser op af en stak papirer, som hans kone har skrevet til ham.
Han er beklemt ved situationen, men det lykkes ham alligevel at stamme sig igennem de første sætninger.
Kim har aldrig tidligere været hos en psykolog, og det er tydeligvis ikke rart for ham.
Kim fortæller, at han længe har været presset på arbejdet, og nu er ”gået ned med flaget”.
Samtidig har hans kone sat ham stolen for døren.
Hvis du har prøvet at være ramt af stress, så ved du nøjagtigt, hvad Kim gennemlever lige nu.
Det er ikke blot voldsomt ubehageligt at have stress. De kropslige og psykiske symptomer ledsages som regel af en knugende bekymring for, om du nogensinde kommer op til overfladen igen. Samtidig kan du læse overalt om, hvordan du er i akut fare, fordi stress overopheder, nedsmelter og udbrænder dit nervesystem.
Så nu er du ikke blot bekymret over de ting, der stresser dig, men også bekymret over selve det forhold, at du har ”farlig” stress.
Du begynder at tvivle på dig selv og dine evner til at håndtere livet - og du føler dig sårbar, udsat, bange og alene. Disse negative tanker og følelser gør at man alt i alt fremstår som en særdeles skrabet version af sig selv, hvilket kan være en voldsomt ubehagelig og skræmmende oplevelse.
Det store spørgsmål er så, hvad skal man gøre i denne meget svære situation?
Den mest udbredte stressbehandling i form at samtaleterapi handler i store træk om at beskytte os mod for store krav. Om at nedsætte mængden af ”stressorer”, som den stressramte udsættes for.
Men det er desværre en behandling, der kan tage rigtig lang tid – og i mange tilfælde ikke er realistisk og tilmed har store omkostninger.
For hvad hvis det er familien eller børnene, der stresser dig - skal du så afskrive børnene og opgive din familie? Eller hvad hvis det er jobbet og karrieren, der stresser? skal du så trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet eller sige farvel til en stilling, som også stimulerer og motiverer dig?
Mange stressramte som modtager den form for stressbehandling, der handler om at reducere kravene og ”beskytte sig selv” genvinder aldrig deres fulde funktions- og aktivitetsniveau.
De udvikler i stedet en undgåelsesadfærd, der betyder, at de holder op med at gøre ting - og tilegner sig et negativt selvbillede der fortæller dem, at de er sårbare og en fiasko.
Helt konkret vil mange stressramte ofte få at vide at de skal:
Det lyder meget logisk, ikke? Men sådan fungerer tingene det desværre ikke.
For meget tyder på, at den traditionelle stressbehandling i form af samtaleterapi, der ofte ledsages af overstående råd, ikke virker.
Dette kan ses ved, at der fortsat bruges flere og flere ressourcer på både forebyggelse og behandling af stress, mens antallet af stressramte vokser alligevel. Så noget må være galt.
En af årsagerne er, at selvom overstående råd lyder logiske, så bidrager de ikke nødvendigvis til at mindske stress. Og det ved vi godt, da vi har en stor viden om, hvordan hjernen fungerer.
Overordnet er der fire årsager som kan hjælpe til at forklare hvorfor overstående råd ikke er særligt effektive.
Vi ved i dag, at stress skal behandles ved bl.a. at nedruste hjernens alarmberedskab. Men når stresseksperter og andre siger til en stressramt, at tilstanden er så farlig, at den eneste løsning er at lukke ned for det hele – ja så gør man rent faktisk det modsatte.
Man opruster hjernens alarmberedskab. Man trigger flere bekymringer og øger angstniveauet, og følelsen af magtesløshed kan for mange føre til en depression. Det er også derfor disse to tilstande ofte kan forveksles eller følges ad. Vi er sociale væsner og har sjældent godt af at isolere os. Selv ikke hvis hensigten er god.
For det andet ved vi, at det man tror om sig selv og sin tilstand har afgørende betydning for, hvordan den udarter sig. Derfor kan det have negative konsekvenser hvis man som stressramt får at vide, at man er stresset og at ”man ikke kan gøre noget ved det.” Dette kan blive en selvopfyldende profeti.
Den slags beskeder gør, at man har en større risiko for at give op, lukke håbløsheden ind, trække dynen over hovedet og lade livet passere – hvilket giver nye bekymringer og i realiteten forværrer tilstanden.
For det tredje, så fjerner beskyttelsesstrategierne, som overstående råd er, ikke bekymringerne ej heller årsagerne til, at man har det skidt.
Chefen er stadig urimelig, arbejdsopgaverne er stadig omfattende og familielivets pres forsvinder ikke, uanset hvor meget man løber fra det.
Det kan naturligvis give ro og trøst på den korte bane – men det har desværre samme effekt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det varmer et kort øjeblik, men efter kort tid trænger kulden sig på igen – nu blot med fornyet styrke. På denne måde behandler man blot symptomerne på stress ved at drosle ned og isolere sig – og ikke selve årsagen til at man er stresset.
Man forsøger at stabilisere og regulere det fysiske udtryk i stress. Man angriber således ikke kilden til stress, men forsøger derimod at reducere de små udløbere i stedet for at gå direkte til kernen af problemet. Det sørgelige er, at det er en meget langvarig behandling – og for de flestes vedkommende effektløs. For symptombehandling er blot symptombehandling og lindrer kun midlertidigt.
En sidste negativ effekt ved klassisk stressbehandling er, at den kan tære på forholdet til omverdenen.
Hvis en person har været ramt af stress længe, og der ikke sker nogle forbedringer, samtidig med at man isolerer sig, så kan det sætte ens omgivelsers tålmodighed og hensyntagen på prøve. Og jo længere tid der går, jo større bliver presset om, at nu må det snart være forbi.
Mange stressramte risikerer midt i al deres elendigheden at stå over for en fyring, en skilsmisse eller at ens venner vender en ryggen. Og så risikerer man at vinke farvel til selvforsørgelse, en givende karriere og et kærligt familieliv.
Tilbage sidder den stressramte med fortvivlelsen over de store menneskelige og økonomiske omkostninger - og er endnu ikke blevet rask.
Derfor er det en uhensigtsmæssig copingstrategi. Den forværrer helingsprocessen og problemløsningsevnen, og den forlænger frem for at afkorte sygdomsforløbet og stiller i sidste ende den stressramte endnu dårligere.
Heldigvis har vi nu en effektiv psykologisk behandlingsmetode, der tager fat ved problemets rod og kan nedruste hjernens alarmberedskab uden brug af psykofarmaka og skærmningstaktikker.
Metakognitiv terapi er langt mere effektiv end traditionel samtaleterapi og lidelser som stress, angst og depression behandles effektivt – også når det drejer sig om svære tilfælde.
Kernen i metakognitiv terapi er at lære at styre sine negative tanker, som medvirker til at gøre en ængstelig, deprimeret eller stresset. Vi fokuserer ikke i så høj grad på, hvorfor du er stresset, men går direkte ind og identificerer de tanker og tankemønstre, som gør dig stresset, deprimeret eller ængstlig og lærer dig at tage kontrol over dem. Alle mennesker har negative tanker, men forskellen er hvor meget de fylder og hvor meget energi man skal bruge på dem.
Vi har desuden skræddersyet et stressforløb, hvor du lærer nye måder at håndtere stress og at bryde den negative stressspiral. Du får et gennemarbejdet struktureret forløb, der giver dig konkrete anvisninger og redskaber til hvad du kan gøre for at blive din stress kvit – for evigt.
Hvis du tidligere har været i psykologisk behandling for stress, angst eller depression og ikke har opnået tilstrækkelige gode resultater, er vores stressforløb et anbefalelsesværdigt behandlingsforløb.
Et stressgruppeforløb koster 3.750, - kr. (kan betales i rater) og du får 6x2 timer til en pris, der ligger under egenbetalingsdelen, hvis du har en henvisning til psykolog via din egen læge.
