Psykolog online
Det er enkelt og nemt at få psykologhjælp online. Hvis du ikke har mulighed for at møde op på vores klinik eller blot foretrækker at sidde derhjemme i dine egne private omgivelser så er en online psykolog et effektivt alternativ. Du behøver ikke at spekulere på transport eller parkeringsplads, men du må dog sørge for egne forfriskninger. Vi gør stadig hvad vi kan for at skabe en varm og tryg atmosfære, hvor du er i fokus.
Sessioner med en psykolog online har vist sig lige så effektive som fysiske sessioner. De foregår på samme måde, som hvis du sad overfor din psykolog i klinikken, og det er muligt at gennemføre de samme øvelser, ligesom at du bliver udrustet med de samme redskaber, som du ville i en fysisk session med din psykolog.
If you prefer therapy in English, do not hesitate to contact us, we have good experience in metacognitive therapy in English. You can read more here.

Hvordan foregår en samtale med en psykolog online?
Sessionerne foregår som video-konferencer, hvor du kan se og høre din online psykolog, og din psykolog kan se og høre dig.
Til vores psykologhjælp online bruger vi en sikker platform, der hedder whereby.com.
Du kan bruge din computer, tablet eller smartphone. Vi har erfaret at Safari web-browseren ofte ikke fungerer så godt og vi anbefaler dig at bruge fx Chrome eller Firefox i stedet.
Hvis du bruger din smartphone eller en tablet, kan du desuden downloade whereby appen
Sådan bestiller du tid hos en psykolog online
Du kan bestille en tid gennem vores online booking system eller ved at skrive til os på hello@mindcph.dk. Du kan også ringe på 31 11 13 15 i tidsrummet 8.30-16.00 alle hverdage.
Når du har bestilt en tid hos en psykolog online, vil du få tilsendt en bekræftelsesmail. I bekræftelsesmailen kan du finde et link til den online psykolog, som du har en aftale med. Lidt før din session starter skal du blot følge linket, som leder dig hen til den online platform, hvor mødet foregår. Her skal du blot indtaste dit fornavn og bruge ”banke på” funktionen. Herefter vil psykologen kunne se, at du har anmodet om at deltage i video-mødet og vil lukke dig ind i et sikkert rum, og sessionen kan gå i gang.
Skulle der forekomme tekniske problemer, som heldigvis sjældent sker, så vil psykologen ringe direkte til dig, så I kan finde en løsning.
Du kan se hvordan en session hos en psykolog online foregår i optagelsen nedenfor.
Er det sikkert at se en psykolog online?
Vi bruger online platformen Whereby.com, som er en sikker og beskyttet side, hvor du og psykologen trygt kan mødes. Denne platform kræver ikke, at du skal afgive nogle informationer eller logge ind – du skal blot klikke på linket tilhørende din online psykolog, som du har modtaget i en bekræftelsesmail.
Denne platform hverken indsamler, gemmer eller videreformidler data, og kommunikationen (dvs. video og lyd) er kun synlig for dem, der er i rummet. Videokonferencerummet er privat, og det er kun dig og psykologen, der har adgang til det. Ligeledes er rummet altid låst– således er der ikke er nogen, der kan deltage, uden at psykologen først har givet sin godkendelse.
Alle kan benytte en psykolog online. Du kan også benytte muligheden for at se din psykolog online ved behov, hvis du har et forløb hvor du normalt går til dine sessioner på klinikken. Du kan også tage et fuldt forløb som et online-forløb.
Du er meget velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 og høre mere om psykologhjælp online. Du kan også skrive til os på hello@mindcph.dk.
Det er gratis og uforpligtende.