Tilskud til psykolog

MIND CPH er en privat psykologpraksis og vi har ikke mulighed for at tage imod en henvisning fra lægen.

Vi tilbyder tilgengæld metakognitiv behandling af stress, angst og depression uden ventetid i vores populære metakognitive grupper til samme fordelagtige pris (325 pr. time), som ved lægehenvisning. 

På den måde kan du få metakognitiv psykologhjælp til sygesikringspriser uden at bruge en lægehenvisning. Du kan evt. gemme din lægehenvisning, hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for psykologsamtaler. Det er dog ikke aktuelt i langt de fleste tilfælde.

Vores metakognitive gruppeforløb er ikke traditionel gruppeterapi, hvor man sidder i rundkreds og udveksler tanker og følelser. De er strukturerede og effektive behandlingsforløb, hvor du arbejder målrettet med at nedregulere dine symptomer på stress, angst og depression.

Læs mere og tilmeld dig et gruppeforløb

Øvrige tilskudsmuligheder

Har du en sundhedsforsikring?

Mange arbejdspladser har tegnet en sundhedsforsikring, som giver mulighed for dækning af psykologhjælp til medarbejdere og deres familier. Du kan kontakte dit forsikringsselskab direkte, og du behøver ikke at orientere din arbejdsgiver om, hvad du bruger din forsikring til. Så undersøg om din egen privatforsikring, dit pensionsselskab eller din arbejdsplads er dækket af en sådan sundhedsordning.

Har du en indbo/familie forsikring, der dækker psykologsamtaler?

Undersøg om din indbo/familieforsikring giver mulighed for krisehjælp el. anden form for psykologbistand. Nogle forsikringsselskaber betaler også for psykologhjælp til krise i parforholdet/skilsmisseproblematik. Kontakt dit forsikringsselskab for nærmere information.

Er du ledig?

Vores metakognitive gruppeterapi kan bevilges af jobcentre under LAB (Lov om Aktiv Beskæftigelse § 32). Kontakt dit jobcenter for nærmere information.

Er du medlem af en fagforening?

Hvis du er medlem af en fagforening, kan du undersøge om du kan få tilskud til psykologbehandling af stress, udbrændthed, belastningsreaktioner eller andre arbejdsrelaterede problemstillinger. Forhør dig om mulighederne hos din fagforening.

 

Online booking

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Vores psykologer

Alle MIND CPHs dygtige psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

"Mit metakognitive forløb hos MIND CPH har været noget af en øjenåbner. Jeg har deltaget i gruppeforløb og også modtaget individuel terapi mod stress. Det har været markant anderledes at arbejde metakognitivt med min stress – Jeg ville ønske, jeg havde startet noget før. Det havde forkortet min sygemeldingsperiode væsentligt. De værktøjer, jeg har fået i forløbene, hjælper mig med at forstå og håndtere stress, og jeg kan overføre værktøjerne til andre af hverdagens udfordringer. "

Jane, 48 år, deltager på gruppeforløb og individuelt forløb mod stress

"Jeg har kun fået det bedre efter forløbet: Jeg er tilbage på arbejde, jeg er social igen og jeg har fået fornyet styrke. Jeg er blevet meget klogere på mine tanker og følelser. Jeg er ikke bange for de symptomer, der kan opstå – Jeg ser dem bare som en naturlig reaktion på de situationer, jeg befinder mig i."

Marie, 29 år, deltager på gruppeforløb mod stress

"I dag er mit forhold til træning helt anderledes. Jeg udøver ikke samme sygeligt kontrollerende adfærd og jeg træner sammen med andre igen. Da jeg startede hos MIND CPH kunne jeg ikke selv se, at det var dér, der skulle sættes ind. Jeg er stor fan af metakognitiv terapi, fordi den har lært mig, hvordan jeg aktivt kan ændre min tænkningsstil og adfærd. Uden forløbet hos MIND CPH var jeg aldrig nået til det sted, jeg er i dag og måske heller ikke blevet meget ældre. Jeg er uendeligt taknemmelig."

Jacob, 26 år, individuelt forløb mod orthoreksi

"Det gik pludselig op for mig, at jeg var røget i "tankefælden". Igen. Men jeg gik ikke i panik. Jeg besluttede, at dét gad jeg simpelthen ikke! Jeg gav slip på tankerne og flyttede mit fokus til noget andet. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kunne lære at tænke anderledes. Jeg har lært SÅ meget af jer. Tusind tak! "

Sanne, 54 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

"Mind CPHs kurser har virkelig hjulpet mig. Jeg er blevet god til at opdage, hvornår jeg sidder fast i spekulationer og grublerier. Jeg kan give slip på de negative tanker. De er bare tanker og jeg har lært at genvinde kontrollen over dem. TAK!"

Anne, 33 år, deltager på almindeligt gruppeforløb

"Tusind tak for et godt forløb – Det har været meget udfordrende inspirerende og lærerigt. I har vendt op og ned på mine metaoverbevisninger og på min forståelse af stress og bekymringer. Jeg har fået flere konkrete handlingsværktøjer på de seks uger, end på det sidste år hos almindelig psykolog. Tak for jeres imødekommenhed og fordi, I tog jer tid til at lytte."

Solveig, 31 år, deltager på gruppeforløb mod stress

"Jeg synes, det er SÅ fedt at have genfundet kontrollen. Jeg har fået mit overskud tilbage, og jeg har genvundet min lyst til rent faktisk at have det godt. MIND CPH har lært mig, at jeg ikke behøves at gå og have det dårligt - Det er i virkeligheden meget nemmere at have det godt!"

Caroline, 37 år, deltager på gruppeforløb mod stress

"MIND CPH har lært mig kunsten effektivt at regulere mine tanker og bekymringer. Endda i et forum med ligesindede. Kan varmt anbefales."

Tom, 55 år, deltager på gruppeforløb mod stress

"Jeg synes, at gruppeforløbet har været meget lærerigt.  Jeg griber mine problemer an på en helt ny og mere kontruktiv måde end før. Mine bekymringer fylder ikke nær så meget længere og de tager ikke al min energi."

Eva, 23 år, deltager på gruppeforløb mod stress

Metakognitiv terapi hos MIND CPH

Vi tilbyder dig et skræddersyet metakognitivt forløb hos universitetsuddannede psykologer, som er specialiseret i metakognitiv terapi. Hos MIND CPH er du i centrum og vores terapi er tilrettelagt efter dine behov og udfordringer. Vi gør vores bedste for at skabe trygge rammer, du føler dig tilpas i, så vi kan hjælpe dig bedst muligt på vej.

Metakognitiv terapi er en ny og markant anderledes terapiform

Metakognitiv terapi er en nyere terapiretning med en veldokumenteret effekt, der egner sig særdeles til at arbejde med langt de fleste psykiske problemstillinger.

Metakognitiv terapi er effektiv, fordi den går til sagens kerne, og retter sig mod den særlige tænkningsstil, der forårsager de psykiske problemstillinger.

Metakognitiv terapi fokuserer på konstruktive fremadrettede handlemuligheder. Metakognitiv terapi går ikke op i problemerkendelse og fejlfinding: Man går ikke tilbage i barndommen og fortiden og ’bearbejder’ den, som man gør i mange andre terapiformer.

Ny forskning påpeger, at vores psyke er selvregulerende: Den ”passer sig selv” ligesom vores åndedræt. Man behøver derfor fx ikke at tænke positivt, bearbejde sine tanker eller tænke over sine værdier for at trives mentalt. Tværtimod: Alt peger på, at mennesker med psykiske problemstillinger tænker for meget.

Metakognitiv terapi optimerer din tænkningsstil

Metakognitiv terapi kan hurtigt og effektivt fjerne det uhensigtsmæssige tankemønster. Behandlingen er således primært fokuseret mod selve tankemønstret og kun i mindre grad tankeindholdet. I Metakognitiv terapi er man ikke særlig optaget af de konkrete tanker, vi tænker, men optaget af at begrænse den tid, vi bruger på at være hængt op i tanker, som gør os angste og bekymrede.

Målet med Metakognitiv terapi er at udvikle mental fleksibilitet, så du får kontrol over dine tankeprocesser og selv kan bestemme, hvor meget dine tanker og følelser skal fylde. Når du føler dig tryg og får tillid til dine egne mentale processer, vil symptomer på generaliseret angst og bekymringer forsvinde.

Ring til os på 31 11 13 15 og hør mere om, hvad metakognitiv terapi kan gøre for dig. Du kan også skrive på hello@mindcph.dk. Det er gratis og uforpligtende.

Følg os på facebook og instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.

Vi glæder os til at tage imod dig i vores moderne og hyggelige klinik.

Hos MIND CPH sætter vi altid dig først, og vi lægger stor vægt på kvalitet og service. Vi skaber omgivelser, som du kan føle dig tryg og godt tilpas i.

Vi har gratis wifi, te, kaffe, chokolade, magasiner og aviser i vores venteværelse. Hvis du er i god tid, kan vi varmt anbefale en kop kaffe hos Original Coffee, som ligger lige ved indgangen til vores klinik.

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og medlemmer af Dansk Psykologforening.

Vi tager altid afsæt i din unikke situation, og vi planlægger dit forløb sammen med dig.

Alle kan blive ramt af stress, angst, depression eller andre psykiske problemstillinger. Uanset, behøver din problemstilling ikke at overtage din tilværelse.

Vi skræddersyr dit terapiforløb, indfanger netop din problemstilling og giver dig værktøjer til at komme din problemstilling til livs.

Vi anvender metakognitiv terapi, som er en effektiv veldokumenteret terapiform mod flertallet af psykiske problemstillinger.

Få mere viden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.

Kontakt os

MIND CPH ApS

Bredgade 36B, 2.th.

1260 Kbh K.

CVR Nr. 37210617

Tlf. 31 11 13 15

Mail: hello@mindcph.dk