Familie, karriere, sundhed, personlig udvikling, rigdom, bæredygtighed og [indsæt dit eget ønske] - Vi vil gerne det hele, og helst uden for mange strabadser. Drømmen om det enkle liv, der balanceret indeholder det hele er så fint udbasuneret på instagram og andre sociale medier. For at lykkes skal du blot kende de 7 tips, den hurtigste vej eller de 3 skjulte vaner. SÅ finder du den optimale balance.
Sofie Boye Kromann
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, som, på ét eller flere områder i livet, oplever angst, usikkerhed eller ubehag og ikke føler dig god nok. Det kan også være, at din angst og usikkerhed står i vejen for, at du kan være den udgave af dig selv, som du gerne vil.
Jeg vil gerne hjælpe dig til at blive mere sikker på dig selv, styrke dit selvværd og vise dig hvordan du slipper for angst, bekymringer og negative tanker, og derved får større tillid til dig selv og bliver mere fri til at leve det liv, som du gerne vil leve.
Mange mennesker oplever, at overtænkning, grublerier og bekymringer tynger deres selvværd, deres præstationer og deres tro på sig selv. Kan du kende dig i det, og drømmer du om at blive kvit med sådanne tendenser, er du kommet til det rigtige sted. Det kan måske lyde lettere sagt end gjort, men med den rette hjælp, kan du på kort tid rykke dig rigtig langt.
- Jeg vil hjælpe dig med at slippe de negative tanker og bekymringer, så du lettere kan slappe af og være til stede i nuet.
- Jeg vil hjælpe dig af med din angst og usikkerhed, så du får modet og lysten til at være social, aktiv med studier, arbejde og fritidsliv .
- Jeg vil hjælpe dig med at styrke troen på dig selv og få et bedre selvværd og modet og lysten til at møde livets udfordringer.
Jeg brænder for at gøre en reel forskel for mennesker og hvad end du lider af angst og stress, har udfordringer med dit selvværd, dit kropsbillede eller bare ikke har det godt lige nu, tager jeg altid udgangspunkt i din unikke situation. Jeg bestræber mig på at skabe et trygt og afslappet rum, hvor vi sammen undersøger nye måder at behandle tanker og følelser på og helt konkret arbejder på, at du får det bedre.
Det er vigtigt for mig, at du i vores forløb opdager, hvad du selv kan gøre for at skabe en vedvarende positiv forandring i dit liv og lærer strategier, som du også i fremtiden har glæde af.
Jeg har god erfaring med at behandle både angst, stress, tungsind, kropsdysmorfi, en følelse af ikke at slå til og generelle tendenser til overtænkning. Uagtet om du har bøvlet med det længe eller kort tid og om dit besvær er diagnosticeret eller ej, kan du slappe helt af og lade det være op til mig, at få terapien til at virke for dig.
Jeg arbejder som metakognitiv psykolog, fordi jeg ville ønske, at mit yngre jeg vidste dét, jeg ved nu. Det har været en stor hjælp for mig at opdage, at perfektionisme og selvkritik ikke er nødvendigt for at være den bedste udgave af mig selv – jeg præsterer lige så godt uden at overtænke alle mine træk, og jeg er oven i købet gladere. Jeg vil gerne bidrage til, at du får en tilsvarende opdagelse.
Jeg er uddannet psykolog (Cand.Psych) fra Københavns Universitet og er i gang med min specialisering i metakognitiv terapi hos MCT Institute™ (2-årig). Jeg er på vej mod autorisation og får løbende supervision og vejledning af chefpsykolog og level-2 certificeret metakognitiv terapeut, Erla Højsted.
Jeg tilbyder individuel terapi. Terapien kan foregå fysisk her i klinikken eller online.
En session hos mig koster 1200 kr.