Sådan kan et mentalt post-mortem ødelægge din jobsamtale ǀ MIND CPH

Dine armhuler er stadig fugtige og dine kinder varme og rosa farvede. Du står udenfor din forhåbentlig kommende arbejdsplads og fumler med din telefon. Du skal lige rapportere hjem!

De var søde, og du kan godt se dig selv arbejde derinde!

Du nyder et kort øjeblik lettelsens suk flyde gennem din krop. Men pludselig slår det dig, at din skæbne er overladt til ansættelsesudvalget.

GISP

!!!

Og her starter dit mentale post-mortem, der kan ødelægge din jobsamtale!

Du starter en analyse af samtalen, som du gennemgår minutiøst og detaljeret:

”Gad vide hvorfor de ikke spurgte ind til mine fritidsinteresser”? Handler det mon om, at stillingen allerede er besat? Var samtalen ren proforma? Har de allerede hyret en anden? Hvor var jeg bare latterlig at tro noget!

Og du slår dig selv i hovedet med de ting, du sagde - og de ting du ikke sagde.

Inden du overhovedet er nået hjem, har du talt dig selv så meget ned, at du har neutraliseret den egentlig gode oplevelse.

Du har nullifieret den og du har så vendt en positiv oplevelse til en negativ.

Og dit problem er nu:

Hvordan skal du nogensinde få en stilling? Hvordan skal du klare dig som arbejdsløs. Hvordan skal du kunne betale dine regninger? Kan du overhovedet finde ud af at være i arbejde, når du ikke engang kan håndtere en jobsamtale?

Du er nu overbevist om, at samtalen var en fiasko.

DU var en fiasko.

Og du har ikke en levende chance for at få det job.

Genkender du processen?

***

I realiteten er der hverken sket til eller fra. Selve samtalen blev ikke en anden. Det er din opfattelse af den, der ændrede sig, og dit humør fik et dyk nedad.

Den proces jeg beskriver her, kalder vi også ruminering eller grublerier.

Den slags grublerier kan i bedste fald gøre dig i dårligt humør og i værste fald føre til en depression eller anden psykisk lidelse.

Denne gang var det et jobinterview, men samme proces kan ske efter en date,

efter en eksamen,

eller bare i forlængelse af en almindelig dag på jobbet.

Vi gør det hele tiden. Efterbearbejder og vurderer. Men den slags efter bearbejdning gør ikke dagen eller hændelsen bedre - tværtimod. For det du leder efter – og derved også får øje på – er dine fejl og mangler, og du bliver optaget af, hvor dumt du fremstår for andre mennesker. Og kan du forestille dig din selvtillid efterfølgende?

Det er selve den tankeproces, der gør dig dårlig og giver dit selvværd et dyk.

I metakognitiv terapi lærer du at stoppe den slags ruminering, der gør dig trist og i dårligt humør. Du lærer at forholde dig anderledes til dine tankeprocesser, sådan at du både kan forebygge psykisk lidelse, og samtidig også slippe stress, angst og depression.

Metakognitiv gruppeterapi er ligeså effektivt som individuel terapi ved stress, angst og depression. Ved at tilmelde dig gruppeterapi, sparer du ikke blot penge. Du opdager også, at dine udfordringer slet ikke er unikke, men at alle i gruppen har de samme udfordringer og er på samme ‘mission’. Det er nemlig det samme usunde tankemønster på tværs af gruppedeltagerne, som opretholder psykiske symptomer og således samme usunde tankemønster, som alle i gruppen skal overvinde.

Ses vi?

Erla Højsted, psykolog i Mind Cph