Du står i Netto. Det er en helt almindelig tirsdag. Du har hakket oksekød i den ene hånd, en liter mælk i den anden! Halvvejs gennem den lange kø opdager du, at du har glemt ærterne! Nu overvejer du, om det overhovedet er værd at kæmpe sig tilbage til frysedisken – eller om du bare skal sige derhjemme, at de ikke havde flere.
Og så sker det.
Dit hjerte går fra nul til 180 på et splitsekund. Din vejrtrækning går amok. Sveden pibler frem. Pludselig føles Netto mere som en katastrofefilm end en dagligvarebutik.
Er det nu, jeg dør? Skal jeg kaste mig dramatisk henover køledisken, eller kan jeg i det mindste lige nå at betale først?
Men du er ikke ved at dø. Du har "bare" et panikanfald!
Et panikanfald er lidt som en røgalarm, der går i gang, bare fordi du har ristet en bolle lidt for længe. Ingen reel fare, men kroppen reagerer, som om du står midt i en brændende bygning.
Hænderne ryster, lydene bliver fjerne, og din hjerne sender katastrofetanker afsted i en rasende fart: Hvad nu hvis jeg besvimer? Hvad nu hvis nogen ser mig? Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ud herfra?
Det føles så virkeligt, at selv når det er overstået, sidder oplevelsen fast.
For nogle er et panikanfald en engangsoplevelse. For andre bliver det startskuddet til en ny bekymringskarriere: Hvad nu hvis det sker igen? Hvad hvis jeg mister kontrollen?
Og så begynder overvågningen. Mærke efter. Hele tiden.
Er mit hjerte ikke lidt hurtigt nu? Hvorfor sitrer mine hænder? Er min vejrtrækning for kort?
Du scanner konstant efter faresignaler, selv når du ligger trygt i din egen seng. Angst har en irriterende evne til at overbevise dig om, at hvis du bare er opmærksom nok, kan du forhindre næste katastrofe. Problemet? Jo mere du overvåger, jo mere finder du – og jo mere vokser angsten.
For mange starter der også en søgen efter svar. Var det hjertet? Hjernen? Noget alvorligt? Måske googler du symptomer i timevis eller booker en akut tid hos lægen. Svaret er ofte det samme: Du fejler ingenting fysisk. Det var angst.
Og det er præcis dét, der kan føles så frustrerende. For det føltes bestemt ikke som “ingenting”.
Og herfra tager undgåelsen over. Først er det Netto, du ikke tør gå i. Så er det måske bussen, biografen eller sociale arrangementer. Pludselig er din verden blevet meget mindre – og angsten meget større.
Den gode nyhed? Angst er ikke en livstidsdom, selvom den gerne vil overbevise dig om det.
Måske tænker du nu: "Jo tak, det lyder meget godt, men det føles ikke sådan for mig. Min angst er anderledes. Den sidder fast."
Og det giver mening. Når du har levet med angst længe, kan det føles som en del af dig – som om den har taget permanent ophold i dit nervesystem. Men det er netop dér, angsten snyder dig.
Med de rette redskaber kan du afkode angstens tricks og tage magten tilbage. Moderne terapiformer som metakognitiv terapi er effektive til at bryde med angst – så du kan handle ind uden frygt for, at din hjerne går i alarmberedskab ved synet af en kø.
For næste gang du står i Netto med oksekød i den ene hånd og mælk i den anden, er det ikke angsten, der skal bestemme, hvornår du går ud af butikken.
Vil du vide mere om, hvordan du kan håndtere panikanfald?
Så læs videre eller kontakt os for hjælp. Du behøver ikke gå alene med det.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 er på hello@mindcph.dk
Gode hilsner
Erla Heinesen Højsted, Psykolog MIND CPH
