Når ferien giver plads til bekymringer: om at være forælder til en (måske) mistrivende teenager
I hverdagen går det hele stærkt. Der er skole, fritidsaktiviteter, madpakker, aftensmad og trætte hoveder. Vi er alle optagede af at få hverdagen til at hænge sammen, og tiden til refleksion er knap.
Men så kommer ferien. Tiden strækker sig lidt mere, og vi får overskud til at se os selv – og hinanden – lidt bedre i øjnene. Vi ønsker at nyde tiden sammen, og vi håber, at vores børn og unge får gode oplevelser, er sammen med venner, griner og lever livet.
Men nogle gange bliver vi bekymrede. For de unge bliver måske mest på værelset. De sover længe, falder i søvn med telefonen i hånden og sidder foran en skærm det meste af dagen. Det nager. For hvorfor er det sådan? Trives de ikke? Bliver de ikke inviteret med? Er der noget galt?
Teenagehjernen er stadig under ombygning
Forskning viser, at unges hjerner, særligt det område, der styrer følelser og planlægning, stadig er under udvikling helt op i starten af 20’erne. Det betyder, at mange unge naturligt har behov for mere søvn, trækker sig og reagerer mere følelsesladet. Det er altså ikke nødvendigvis tegn på mistrivsel, men et udtryk for en helt almindelig udviklingsfase.
Man kan føle sig magtesløs, når man fornemmer, at ens barn ikke trives, og samtidig er det svært at vurdere, om det faktisk er reel mistrivsel, eller om det bare er en skoletræt teenager, (med en hjerne under ombygning) der har brug for lidt ro og alenetid. For det kan jo være helt almindelig teenageadfærd: at trække sig, at have brug for alenehed, at virke sur, mut eller ugidelig. Ikke nødvendigvis noget, der skal fixes, og slet ikke med pres og forslag om aktiviteter, der (selvfølgelig) virker geniale i dine ører, men ikke i deres.
Alligevel er det vigtigt at være opmærksom. For nogle gange er der faktisk noget, de kæmper med.
Hvornår skal du være særligt opmærksom?
Det er helt normalt at have en doven dag eller være lidt ved siden af sig selv. Men hvis du oplever flere af disse tegn over længere tid, kan det være en god idé at række ud:
Et enkelt tegn behøver ikke betyde noget alvorligt – men gentagelser og varighed er værd at tage alvorligt.
Et godt råd er: Træk vejret. Træd et skridt tilbage. Opfør dig helt almindeligt. Inviter dit barn til mad, spil, eller en tur. Vær tilgængelig, når de er det – og det er ofte sent om aftenen. Måske kommer de listende og spørger forsigtigt om noget. Og her er det vigtigt: Læg det, du har i hænderne, og vær der. Giv dig tid. Hyg dig med dit barn. Tal med det. Kort sagt: vær glad for det samvær, du får, også selvom det kommer ubelejligt.
Teenagere er følsomme. De kan nemt føle sig kritiseret eller afvist – også når det ikke er din intention. Så hvis du ægte er bekymret, så spørg. Ikke påtrængende, men nysgerrigt. Tilbyd din tilstedeværelse – ikke som overvågning, men som tryghed.
Om bekymringer og metakognitivt perspektiv
Som forældre har vi en tendens til at havne i tankesløjfer: "Hvad hvis der er noget galt? Hvad hvis hun føler sig udenfor?" og de tanker kan blive ved med at snurre. Metakognitiv terapi arbejder med netop det: at give slip på behovet for at løse eller forstå alle tanker. Nogle gange er det vigtigere bare at være til stede. Uden forklaringer, uden løsninger – bare ro.
Og husk: Der er altid støtte at hente. Hos os har vi fået verdens sødeste unge psykolog, Olivia, i huset. Måske har din teenager brug for én at tale med – så er det en mulighed. Måske har du som forælder brug for at vende dine tanker med en professionel psykolog – så er det også en mulighed.
Vi skal ikke løse alt. Vi skal være til stede. Og vi skal huske, at meget af det, vi ser som bekymringer, ofte er helt normal ungdomsadfærd. Men det gør det ikke mindre vigtigt at være der – med åbenhed, tålmodighed og kærlighed.
Gode hilsner
