Når nervøsitet bliver negativt - MIND CPH

| |
| Af Michael Baastrup Portz11. maj |
Del artikel

Har du prøvet at være indkaldt til en samtale hos din chef og oplevet med det samme, at nervøsiteten buldrer frem?

I tankerne gennemgår du straks enhver mulig grund til hvorfor, du er blevet indkaldt!

Gad vide om jeg har begået en fejl! Er der en kunde, der har klaget over mig? Bliver jeg fyret – eller omplaceret?

Undervejs fylder nervøsiteten mere og mere.

Og bekymringerne bliver ikke færre, tværtimod!

Du ved sikkert præcis, hvordan det føles, når nervøsiteten skyller hen over dig. Du mærker blodet pumpe, du får ondt i maven, du begynder at svede og du skifter imellem at være iskold og brændende varm.

Og dette er blot ganske få ud af mange kropslige ubehageligheder ved nervøsitet.

Du synes selvfølgelig på ingen måde, at nervøsiteten gør noget godt for dig, din samtale med chefen eller for din evne til at præstere. For hvordan skal den hjælpe dig, når den fylder så meget og føles så ubehagelig?

Det er jo mere som om, at nervøsiteten bidrager til endnu flere bekymringer. For der må jo være en grund til, at du bliver så påvirket!

Ikke?

Men det er altså ikke sådan det hænger sammen.

Og desværre bliver ubehagelighederne særligt udtalte, når du er bange for nervøsiteten og for alt i verden gerne vil undgå den.

Har du et nervøst forhold til nervøsitet?

Sådan har mange mennesker et nervøst forhold til deres nervøsitet. Den føles hverken rar eller behjælpelig, men derimod som noget, man for alt i verden vil undgå.

Og hvem gider være en af dem, der går med nerverne uden på tøjet!?

***

Men det, der rent faktisk sker når du mærker din nervøsitet, er hverken farligt eller unormalt.

Tværtimod!

Det der sker er, at der bliver udløst en stress respons i kroppen, fordi du står overfor en mulig svær og udfordrende situation, hvor du f.eks. tænker: ”Kan jeg leve op til kravene?”.  

Der frigives mængder af hormoner i kroppen, herunder adrenalin, som bl.a. gør, at du bliver hurtigere, skarpere og faktisk bedre til at klare dig i pressede situationer.

Reaktion stammer helt tilbage fra urmennesket og er den såkaldte ”fight or flight” respons, og er en kropslig respons, der gør dig bedre i stand til at kæmpe eller flygte.

Nervøsitet er således ikke alene en negativ følelse, men noget, der igangsættes når vi mennesker står overfor situationer, der kræver, at vi handler hurtigt eller løser et komplekst problem.

Det, der i stedet gør nervøsitet til noget negativt, er ofte den måde vi forstår nervøsiteten på. Nemlig som noget farligt, ubehageligt og noget man gerne vil lukke ude og helst helt undgå.

Men hvad nu hvis, du kunne lære ikke at frygte din nervøsitet? Måske du endda kunne lære den at kende på en anden måde og samtidig anvende din nervøsitet til noget positivt?

Så ville du faktisk ikke blive særlig negativt påvirket af den.

Og det er hjælpsomt i mange situationer. Ikke blot her, hvor chefen indkalder til et møde. Det gælder i alle former for situationer, hvor du enten præstere eller performe både i arbejdsmæssige sammenhænge, i private, sociale sammenhænge.

Kontakt os gerne, hvis du ønsker at få styr på dine nerver på den gode måde – og blive bedre til at præstere.

Vi kan hjælpe dig til at forstå din nervøsitet på en ny måde, hvor du også bliver fri for de bekymringer, som en negativ forståelse af nervøsitet fører med sig.

Gode hilsner

Michael Baastrup Portz, Psykolog i Mind Cph

PS: Du kan nu booke en tid direkte online.

Vi kan også anbefale: 

Stigende priser og eskalerende bekymring

Hver dag overstrømmes nyhedsbilledet af historier fra krigen i Ukraine. Krigens konsekvenser trækker tråde langt […]

Få styr på de tanker (og følelser), der forstyrrer.

Først klapsalver og trommehvirvel. Derefter stilhed!  Du står på scenen. Skarpt skinnende spotlights blænder dine øjne […]

Bliv bikiniklar i metakognitiv forstand

Hos MIND CPH definerer vi begrebet ’’bikiniklar’’ som en eftertragtet sindstilstand, hvor man kan gå […]

Egenomsorg - hvordan gør jeg?

Efter en sindssygt hård uge med pres fra chefen, umulige deadlines og kollegaer, der ikke rigtig […]

4 råd til at komme GODT igennem eksamensperioden

Du har sikkert fået dem før og i alverdens afskygninger; de GODE råd til hvordan du […]

Hvordan løser du dine problemer?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan du forsøger at løse dine problemer? Forsøger du […]

Hvorfor vil du sammenligne dig med andre?

Kender du typen, der har det helt rigtige tøj, er på de helt rigtige ferier, […]

Hvor længe vil du sidde på hegnet?

Hvor længe vil du sidde på hegnet?  Kender du det, at der er noget du […]

Sådan passer du på dit mentale helbred

I tider som disse, hvor alting er vendt på hovedet, oplever mange afmagt, nervøsitet og […]

Når modet svigter. Sådan frarøver bekymring og tvivl dit mod

Kender du det? Du skal noget, som du glæder dig overordentligt meget til, men samtidig […]

Hvordan ville dit liv se ud uden bekymringer og tankemylder?

Husker du, hvordan det var ikke hele tiden at være optaget af dine negative tanker? […]

1 2 3 9

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram