Forestil dig Jesper. Han er ikke en ung knægt med hele verden foran sine fødder, men en mand, der har set ting, oplevet livets op- og nedture, og som ved, at ansvar som regninger, familie og arbejde ikke bare forsvinder, hvis man ignorerer dem. Han er handlekraftig. Han tager fat. Han har styr på tingene – eller forsøger i det mindste at have det.
Men alligevel ...
Alligevel ligger han der kl. 03:17 og stirrer op i loftet, mens hjernen kører i højeste gear.
"Hvad nu hvis dit..." "Hvad nu hvis dat..."
Hver evig eneste aften kommer bekymringerne snigende. Ikke som paniske, åndeløse angstanfald, men mere som en konstant, summende uro i kroppen. Den slags uro, der gør, at skuldrene altid sidder lidt for højt, hovedpuden føles som en mursten, og kaffen brygges stærkere for hver dag, der går.
For nogle kan denne vedvarende bekymring og uro være tegn på generaliseret angst, hvor tankerne aldrig helt slipper, uanset hvor meget man prøver at kontrollere dem.
For mange – og især mænd som Jesper, der er vant til at tage ansvar – føles bekymringer som en nødvendighed. Hvis ikke han tænker over alt og forbereder sig på kriser, hvem gør så? Han ser sig selv som ham, der skal forudse problemerne, have en løsning klar og holde sammen på tingene.
Det er ikke angst, siger han til sig selv. Det er bare ... at være voksen.
Men her er problemet:
Bekymringer er ikke problemløsning
De føles måske som problemløsning, men i virkeligheden sidder hjernen fast i en endeløs krisebrainstorm uden konklusion. Man løser ikke noget ved at køre den samme katastrofetanke på repeat.
Man slider bare sig selv ned.
Uanset hvor rationel og kontrolleret man forsøger at være, reagerer kroppen stadig på bekymringerne. Søvnen bliver dårligere. Hjertet banker lidt hurtigere. Man bider måske tænderne hårdere sammen, mens man læser mails, eller opdager, at man har spændt skuldrene så længe, at de er blevet permanente betonklodser.
Maven siger også fra! Tingene ryger hurtigere igennem systemet – så elevatorer, vigtige møder og andre lukkede rum føles ubehagelige. For maven er ikke til at stole på.
Og så er der den mere usynlige stress. Ikke den, hvor man råber eller smækker med døre, men den, der sniger sig ind og gør, at man har mindre overskud, trækker sig fra andre og begynder at sige: "Jeg har bare travlt" i stedet for at indrømme, at man faktisk har brug for en pause.
Så hvad gør man, når hjernen ikke vil holde kæft, og bekymringerne føles som en uundgåelig del af voksenlivet? Her er et par ting, der faktisk virker:
Hvis du skal bekymre dig – fint. Men giv det en fast tid. 10 minutter. Skriv det ned, sig det højt, gør hvad du vil. Når tiden er gået, stopper du. Bekymringer uden grænser æder din tid og din energi.
Nogle ting kan du handle på, andre kan du ikke. Hvis du kan gøre noget – så gør det. Hvis ikke? Så er det en frygt – og frygt skal ikke styre din dag.
Bekymringer, der ikke bliver fanget op og tænkt videre på, falmer. De føles lokkende, men hvis du ikke investerer energi i dem, mister de magten over dig. Den vigtigste investering, du kan foretage, er at træne dig selv i ikke at forfølge en tanke videre – uanset hvor presserende den føles.
Ofte er vi langt hårdere ved os selv end ved andre. Hvis en god ven kom til dig med den bekymring, du har, hvad ville du sige? Sandsynligvis noget langt mere konstruktivt end det, du siger til dig selv.
Dette er den sværeste. Især for en mand, der er vant til at tage kontrol. Men sandheden er, at uanset hvor meget du tænker, planlægger og forudser, kan du aldrig eliminere usikkerhed. Og det er okay.
Bekymringer kan føles som en nødvendighed, men de er sjældent andet end støj. En måde at forsøge at kontrollere det ukontrollerbare. Men her er det vigtigste: Du må gerne lægge det fra dig.
Det gør dig ikke mindre handlekraftig. Det gør dig ikke mindre ansvarlig. Det gør dig bare friere.
Og måske – hvis du begynder at træne det – kan du en dag ligge i din seng kl. 03:17, kigge op i loftet og tænke:
"Ved du hvad? Det her tager jeg i morgen."
Og så lukke øjnene. Og sove.
For første gang i lang tid.
Vil du have vores hjælp til at nå dertil?
Ring eller skriv. Vi står klar ved din side – du skal bare række ud.
PS: Vi har mange års erfaring i at behandle og forebygge stress, angst og bekymringer - og er rigtig gode til det. Hvis du har den mindste mistanke til at dit liv kunne være bedre og lettere, hvis du slap for alle dine bekymringer - så tøv ikke med at kontakte os!
Du kan også starte med at downloade en gratis guide til færre bekymringer herunder.
Kh Erla
