Du ligger i sengen og snoozer, men tankerne er allerede i klasselokalet. Den første dag efter ferien føles som at stå foran et bjerg og bare tanken om at skulle op ad det giver ondt i maven.
Hvis du lige nu sidder med nervøsitet, bekymringer eller angst over at være startet i skole igen, er du langt fra alene. Mange oplever, at overgangen fra ferie til hverdag kan være svær – særligt hvis sommeren har givet plads til ro, afslapning og færre sociale krav.
Når vi skifter fra ferie-mode til skole-mode, sker der meget på én gang:
· Dagen får faste rammer og tidsplaner, vi skal overholde.
· Vi møder mange mennesker hver dag og føler måske, at vi skal præstere både fagligt og socialt.
· Vi får mindre søvn og færre pauser, end vi havde i ferien.
Og oveni det hele kan der være situationer, som virkelig kan trigge nervøsiteten:
· At skulle holde en fremlæggelse foran hele klassen.
· At sætte sig ved siden af en, man ikke kender så godt.
· At blive udspurgt af læreren uden at være forberedt.
· At frygte at man får dårlige karakterer.
· At komme ind i et lokale, hvor undervisningen allerede er startet.
Alt det kan sætte kroppens alarmsystem i gang. Det betyder ikke, at der er noget “galt” med dig – men at din krop reagerer på forandringen.
Måske kender du det: En enkelt bekymring, som “Hvad nu hvis jeg ikke kan svare på lærerens spørgsmål?”, kan hurtigt blive til en hel række af “hvad nu hvis”-tanker. Pludselig føles det, som om de kører i ring, og du ikke kan stoppe dem.
I metakognitiv terapi kalder vi det triggere, når bestemte tanker eller situationer sætter bekymringer i gang. Det er ikke selve tanken, der skaber problemerne, men den tid og opmærksomhed, vi bruger på at analysere og forsøge at finde svar på den.
Måske kender du det også fra andre situationer i livet, hvor bekymringerne har det med at overtage.
1. Se tankerne som skyer
Forestil dig, at dine tanker er skyer, der driver forbi. Du kan se dem – men du behøver ikke følge efter dem eller finde ud af, hvor de er på vej hen.
2. Lav korte tjek-ind tider med dig selv
Hvis der er bekymringer, du føler, du skal tænke på, så sæt 10 minutter af senere på dagen, hvor du giver dem plads. Resten af tiden kan du øve dig i at lade dem ligge.
3. Fokuser på nuet
Når angsten fylder, er den ofte rettet mod fremtiden: “Hvad nu hvis…?”. Prøv at rette opmærksomheden mod det, du laver lige nu – også selvom det bare er at binde dine sko, gå op ad trappen til klasseværelset eller tage en bid af din madpakke.
Det er helt normalt at være nervøs for skolestart, og det siger ikke noget om, at du er svag eller ikke kan klare det. Angst og bekymringer siger mere om, at dit alarmsystem lige nu er følsomt og det kan ændres ved at lære dit bekymringsmønster at kende og vide hvordan du bekymrer dig mindre.
Hos MIND CPH møder vi mange gymnasieelever, der oplever præcis det samme som dig. Det kan være en lettelse at tale med nogen, der forstår, hvad du går igennem, og som kan give dig redskaber til at håndtere det.
Og husk: Det er okay, at det føles svært. Du behøver ikke kravle op ad hele bjerget på én gang. Start med små skridt, og vær tålmodig med dig selv – du er allerede i gang <3
De bedste hilsner
