Vi siger, at tiden heler alle sår, og at hvis der bare går nok år, så forsvinder følelsen.
Men selvom de fleste kan genkende det, så er det ikke altid at det sker. I hvert fald ikke i det tempo vi kunne ønske os.

Psykisk sår kan godt sætte sig som ar på sjælen, men arrets forløb er ikke som de fysiske, der gradvis bliver mindre tydelige med tiden.
I stedet kan det uforvaret dukke op igen, næsten lige så voldsomt, som når det oprindelig skete.

***

Vi bærer ikke alle vores erfaringer, følelser og tanker i vores bevidste bevidsthed.
Tværtimod er langt det meste “parkeret” i et slags indre fjernlager, som er et sted, vi ikke behøver at kigge på til daglig. Kun det, der føles relevant lige nu, ligger fremme.

Hvorfor får mange det svært i julen?

Men højtider som julen har en særlig evne til at åbne døren på klem til fjernlageret.
Et billede, en duft, et ritual, en bestemt dato… og pludselig står gamle minder i døren og banker på.

Det kan føles som et lille sus.
Det kan føles som et slag lige i solar plexus, der slår revner i arret.

Vi kan godt bliver forskrækkede og ubehageligt til mode når det sker. Men det er ufarligt og det er normalt. For det er sådan vores psyke fungerer.

Når det sker skal du altså ikke blive bange og du skal ikke gøre noget særligt.

Når minder banker på, behøver du ikke gøre noget

Du skal ikke “løse” det. Du skal lade det være.

Mange har misforstået, hvad heling egentlig er og hvordan det foregår
Vi tror ofte, at ubehag betyder, at der er noget galt, at der er noget vi skal bearbejde, forstå, rydde op i, eller gennemleve igen.
Men det ubehag vi oplever, er blot en følelse, men det kan godt fungere som en mental trigger. Den gør vi bedst i at lade få fred, på samme måde som vi ville lade et sår – eller et ar – få fred.

Når der klør i et ar eller et sår er det ikke nødvendigvis tegn på sygdom. Det er tegn på heling. Og derfor skal vi lade det få fred, uanset hvor ondt det kan gøre.

Det kan godt være svært, men det kan man øve sig på.

Tricket ligner noget man træner i kampsport:

Evnen til at stå stille, når slaget kommer.
Ikke slå igen.
Ikke flygte.
Ikke overreagere.

Og jo bedre du bliver til at modtage uden at reagere, jo friere bliver du.
For triggers forsvinder, når vi ikke holder dem fast med vores fokus.

En lille øvelse til de kommende dage
Når et minde, en følelse eller en gammel scene dukker op så prøv dette:

1. Stop op og stå stille et øjeblik.
Mærk at det er en trigger, ikke en “sandhed”.

2. Lad triggeren være, som om du ser en hånd bevæge sig mod dig uden at du blinker.

3. Gør ingenting.
Ikke problemløs, ikke analysér, ikke forklar. Bare stå mentalt stille.

Det kan virke svært og det kan virke unaturligt, men hvis du gør det vil du opleve, at følelsen glider tilbage til fjernlageret.
For det er sådan psyken er skruet sammen: Den bærer kun aktivt på det, vi bliver ved med at tænke på.
Alt andet siver tilbage til fjernlageret af sig selv.

Og netop derfor er julen ikke kun en tid, hvor gamle ting dukker frem.
Det er også en tid, hvor du kan træne frihed.

En frihed, der begynder med én sætning:

Det er bare et minde.
Jeg må gerne lade det være.

God jul