Metakognitiv terapi mod PTSD
PTSD er en lidelse, som kan forekomme hos meget få efter en traumatisk begivenhed. Eksempler på traumatiske begivenheder kan være naturkatastrofer, overfald eller lignende, hvor man enten har følt ens liv var truet eller intens frygt eller hjælpeløshed. Der vil oftest være tale om traumatiske begivenheder, hvor man har følt ens liv er truet. Langt de fleste, der oplever voldsomme traumatiske begivenheder, vil ikke udvikle PTSD. Når det er sagt, er det ikke unormalt efter sådan en begivenhed midlertidigt at opleve symptomer, der minder om.
Symptomer på PTSD
Symptomer på PTSD kan f.eks. være, at man føler sig frakoblet eller adskilt fra ens omgivelser, har gentagne billeder eller flash-backs fra situationen, mareridt og mange tanker og bekymringer om begivenheden. Det kan også være at man føler angst, vrede og har har søvnbesvær. Adfærden kan også påvirkes i og med at man forsøger at undgå tanker, situationer, ting eller personer, der minder om traumet.
For de fleste vil symptomerne gå i sig selv efter en periode, hvorfor terapi ikke er nødvendigt, da psyken oftest selvregulerer efter traumatiske begivenheder, så man får det godt igen af sig selv.
Hos nogle få vedvarer symptomerne dog. Hvis de bliver ved i over en måned efter en (oftest meget) traumatisk hændelse og forårsager meget lidelse og funktionsnedsættelse i dagligdagen kan det være et tegn på Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD).
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om professionel hjælp kunne være noget for dig.
Metakognitiv terapi mod PTSD
Metakognitiv terapi er en effektiv og skånsom form for behandling af PTSD, da den ikke kræver, at man dvæler ved og bearbejder traumet ved at fortælle i detaljer herom. Det betyder, at du i et metakognitivt terapiforløb ikke behøver at skulle fortælle uddybende og detaljeret om den traumatiske begivenhed. Den bruger du i forvejen meget tid på at tænke over. I metakognitiv terapi lærer du konkrete redskaber til at kunne håndtere symptomerne på en anden måde, da du får redskaber til at kontrollere din opmærksomhed. Således at flashbacks og andre PTSD-symptomer ikke bliver så invaderende i din hverdag. Du bliver således udstyret med konkrete og effektive strategier til at lade traumet og dets symptomer fylde mindre i hverdagen og give din psyke tid og ro til at genopbygge sig selv.
Hos MIND CPH tilbyder vi individuelle forløb i vores hyggelige og rummelige lokaler i indre København. Vi har også god erfaring med individuelle forløb online. Du kan læse mere om, hvordan psykolog online fungerer her.
Læs mere om behandling af angst.