Metakognitiv terapi mod panikangst

Hvis du nogensinde har oplevet panikangst, så ved du, at det er en yderst ubehagelig tilstand, som andre kan have svært ved at sætte sig ind i. Panikangst kan opstå ud af det blå, eller det kan trigges i bestemte situationer. Et panikanfald er et pludseligt og voldsomt angstanfald, hvor du kan opleve symptomer som at blive både svimmel, have voldsom hjertebanken og opleve vejrtrækningsbesvær. Nogle oplever også en uvirkelighedsfølelse og sløret syn eller andre symptomer. Et panikanfald er som regel kortvarigt, men du kan alligevel være påvirket af det i flere dage.

Et panikanfald kan opleves meget ubehageligt i sig selv, men bliver ofte gjort værre af de bekymringer, som er til stede undervejs. Dette er ofte bekymringer (som man imens panikanfaldet finder sted tror meget på) om f.eks. at få et hjerteanfald eller en blodprop. Dvs. at man kan være overbevist om at symptomerne er tegn på noget livstruende. Bekymringerne kan også være rettet mod at være bange for at besvime eller de kan være rettet mod, om andre tænker man er pinlig.

Når panikanfald er problematiske

Det er ret normalt, at man i løbet af sit liv oplever panikangst. Dvs. det er ikke nødvendigvis problematisk at have et enkelt panikanfald, men det kan blive problematiske i de tilfælde, hvor man efter et eller flere panikanfald bliver meget bekymret og bange for, at de skal opstå igen.

Dette kan lede en ind i en negativ bekymringsspiral, der vedligeholder angsten og mængden af panikanfald. En negativ bekymringsspiral sættes i gang, når man bekymrer sig meget om evt. nye panikanfald i fremtiden. Man bekymrer sig meget om det og overvåger sin krop for mulige symptomer. Når man overvåger sin krop for symptomer, så fylder disse symptomer mere, og angsten styrkes. Når angsten styrkes, så opleves symptomerne mere intenst og man bekymrer sig mere. Dette gør igen at angsten styrkes og symptomerne styrkes.

Overvågningen af symptomer gør, at symptomer (på helt normale kropsfunktioner) fylder mere og mis- eller overfortolkes og ovenstående negative bekymringsspiral sættes i gang. Frygten for et nyt panikanfald kan derfor lede til uhensigtsmæssige måder at cope på bekymringerne. Når man bruger bekymring og overvågning som strategi, så styrkes og vedligeholdes angsten.

En anden uhensigtsmæssig copingstrategi, som folk, der er bange for at få et nyt panikanfald, benytter sig af, er at undgå situationer. Det kan f.eks. være at køre bil, køre med offentlig transport, købe ind, være i sociale sammenhænge eller situationer der minder om situationer, hvor man tidligere har oplevet et panikanfald. Disse undgås enten, fordi man frygter at sætte gang i et nyt panikanfald eller fordi man frygter, at det vil være pinligt i den gældende situation.

Metakognitiv terapi bryder med den uhensigtsmæssige coping

Ved at bruge bekymring, overvågning af mulige symptomer og undgåelse som copingstrategi så vedligeholdes og styrkes angsten og ens livskvalitet begrænses. Disse uhensigtsmæssige strategier danner herved grobund for et komplekst system af uhensigtsmæssig coping og bekymringer, der skaber og vedligeholder angst samt øger risikoen for panikangst.

I metakognitiv terapi fokuserer vi terapien på disse udløsende og vedligeholdende faktorer i panikangst og arbejder målrettet på at eliminere dem.

Du er velkommen til at skrive til os på hello@mindcph.dk eller ringe på 31 11 13 15 for at drøfte, hvordan vi vil kunne hjælpe dig.

Vi kan både tilbyde fysiske individuelle forløb i vores rummelige lokaler i indre København eller online, som vi også har god erfaring med. Du kan læse mere om psykolog online her.

Læs mere om behandling af angst.

Læs evt. også om helbredsangst, socialangst eller generaliseret angst.