Eksamensangst

Metakognitiv terapi mod eksamensangst

Bliv fri for eksamensangst OG bliv dygtigere til at gå til eksamen!

Ønsker du en eksamensperiode uden angst? Det kan vi hjælpe dig med! Og du kan oven i købet lære, hvordan du optimerer din eksamensforberedelse samt din præstation under selve eksamen.

Oplever du, at så snart semesteret påbegynder, så melder tanken sig om, hvordan eksamen vil gå?

Har du haft en ubehagelig eksamensoplevelse, og kan du ikke ryste den af dig?

Forhindrer din eksamensangst dig i at deltage i og glæde dig over din studietid?

Hvis du genkender ovenstående, har du sikkert erfaringer med, at eksamensangst er en tung læsemakker. Eksamensangst forringer din nattesøvn, dit humør, din energi, dit selvværd og ikke mindst din arbejdsindsats.

Den gode nyhed er, at eksamensangst er en tendens, der er aktiv hos dig lige nu, men den kan udslukkes.

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er en naturlig, normal og nærmest uundgåelig reaktion, som kan være meget ubehagelig og pinefuld. Eksamensangst er en reel angstreaktion, og eksamensangst kan opleves lige så faretruende som at balancere på en klippekant eller stå foran en truende person eller et farligt dyr.

Eksamensangst kan både foregå før en eksamen og under en eksamen. Angst for eksamenen eller angst for at få meget angst til eksamen kan påvirke både ens livsglæde og ens koncentration til at læse op til og forberede sig til eksamen, mens uhåndterlig eksamensangst kan påvirke ens eksamensresultater.

Eksamensangst er igangsat og vedligeholdt af et stort og kringlet net af tanker og dertilhørende negative tanker og kropslige symptomer, som ikke kan fjernes eller styres af fornuften. Nettet vil blandt andet involvere tanker omkring usikkerhed og mindreværd, som uundgåeligt vil vække følelser af tristhed, angst, modløshed, frustration mv. Kroppen vil ofte reagere med nervøsitet, nedsat humør, hovedpine, muskelsmerter, mavepine, kvalme, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og gråd.

Problematisk eksamensangst

Når man har eksamensangst oplever man det ofte som om, at det er den fysiske angstfornemmelse, der er problemet. Dette er en meget typisk misforståelse. Men det er IKKE angstfølelsen, der er et problem. Det er måden, som man reagerer på angsten og måden man forsøger at deale med den, der er problemet.

Det der adskiller dem der har eksamensangst fra dem, som ikke har det, er de strategier, som de benytter sig af. Folk uden eksamensangst kan godt opleve fysiske angstsymptomer inden eller under en eksamen, men de reagerer ikke på dem på samme måde som folk med eksamensangst. De ser det f.eks. som en normal reaktion, der gør dem mere årvågne inde til eksamen.

Dem med eksamensangst gør noget helt andet end dem uden!

Fordi de tror, at angsten er farlig (f.eks. for deres præstation) og/eller, at tankerne om eksamen (og angsten) er ukontrollerbare, og/eller at det er nyttigt at bekymre sig om eksamen eller angsten (fordi så er man bedre forberedt), så forsøger dem med problematisk eksamensangst sig med en masse uhensigtsmæssige strategier til at håndtere angsten med.

Typiske uhensigtsmæssige strategier, som de bruger, er f.eks. at forsøge at skubbe angsten væk og/eller at bruge meget tid på at bekymre sig inden eksamen (tid man kunne have brugt på at forberede sig eller nyde sit liv) og under eksamen (hvilket fjerner ens koncentration uhensigtsmæssigt væk fra selve eksamen og over på angstreaktionen). Andre forsøger inden eksamen at undgå tanker om eksamenen (f.eks. via overspringshandlinger) hvilket gør det sværere at forberede sig til eksamen. Disse strategier er alle uhensigtsmæssige, da de vedligeholder og styrker eksamensangsten.

Metakognitiv terapi mod eksamensangst

MIND CPHs psykologer kan nemt og effektivt hjælpe dig af med din eksamensangst. Vi lærer dig at forholde dig ubekymret til eksamen. Du lærer at stoppe op og iagttage tanker og symptomer relateret til eksamen uden at respondere på dem. Eksamensangst kræver nemlig din aktive tolkning af svære tanker og symptomer. Herved oplever du, at det i højere grad er frygten for, at du ikke kan holde til det eller vil klare dig dårligt, end tankerne og symptomerne i sig selv, der er problematisk. Når denne tolkning eller rettere bekymring er indstillet, vil intensiteten af dine symptomer dale og den uhensigtsmæssige adfærd blive overflødig.

Hos MIND CPH tilbyder vi individuelle forløb, som både kan foregår i vores hyggelige klinik i indre København eller online. Vi tilbyder også gruppeterapi mod angst, som har vist sig ligeså effektiv.

Du er meget velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk og booke en tid eller høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med eksamensangst.

Er du plaget af flere former for angst kan disse sagtens behandles samtidigt. Du kan lære mere om angst og metakognitiv terapi her.

Metakognitiv terapi hos MIND CPH

Hos MIND CPH har vi specialiseret os i metakognitiv terapi. Vi tilbyder både behandling og forebyggelse af både svære og lettere psykiske lidelser.

Vi bruger også metakognitiv terapi til behandling af andre problemstillinger som fx jalousi, lavt selvværd, parforholdsproblemer og behandling af nyere lidelser som f.eks. orthoreksi og dysmorfofobi.

Metakognitiv terapi kan desuden med fordel anvendes til at forbedre mental sundhed og har konkrete og effektive værkstøjer til at slippe overtænkning og øge dit nærvær og din livsglæde.

Vi tilbyder både individuel terapi, coaching og gruppeterapi. Vi tilbyder også fleksible løsninger til erhvervslivet.

Hvad kan et metakognitivt forløb?

Du får specifik indsigt i de mekanismer, der vedligeholder dine symptomer og dit ubehag, og du får værktøjer til hurtigt at overvinde dem.

Du får konkrete anvisninger til at genvinde kontrollen over dine tankeprocesser og lærer, hvordan du slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser.

Du lærer, at håndtere negative følelser og tanker på en hensigtsmæssig måde.

Du lærer at slippe undgåelsesadfærd, så du kan komme i gang med at gøre præcis de ting, du har lyst til.

Du lærer, at det er helt normalt at have problemer og udfordringer, men du lærer hvordan du ikke behøver at bukke under for dem.

Du er velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15, hvis du ønsker metakognitiv terapi eller har spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig.
Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.
Velkommen til vores lyse rummelige lokaler, hvor du sammen med en af vores psykologer afdækker og eliminerer de forhold, der hindrer dig i at leve op til dit fulde potentiale.
envelopemap-marker linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram