Dødsangst

Metakognitiv terapi mod dødsangst

Lige meget hvor meget bekymringer om døden fylder, og lige meget hvor meget tid vi bruger på at gruble over det, så er døden eksistentielt vilkår i vores liv, som ingen af os kommer uden om.

Det er normalt at have tanker om døden, og det er også normalt at være bange for døden indimellem. Tanker om døden kan fylde mere i perioder og slet ikke i andre. Perioder, hvor tanker om døden fylder mere, kan være, hvis du oplever at miste nogen, eller at du selv eller nogle du kender er i et alvorligt sygdomsforløb.

Dvs. det er normalt, når man bliver konfronteret med døden, at man gør sig nogle tanker om den. Og det er også normalt ud af det blå på en normal dag at lige stoppe op og gøre sig nogle tanker om døden. Det er heller ikke unormalt at være bange for døden, og frygt for døden behøver ikke at være et tegn på dødsangst.

Faktisk kan man bruge tanker om døden. Bevidstheden om, at vi en dag skal dø, kan bruges til at leve livet mere fuldt ud. Bevidstheden om at livet skal leves, mens man har det, kan gøre at man husker at nyde det, og prioritere de ting, som er vigtige for en. At man får tilbragt tid med dem man holder af, satset på det, som man brænder for. Noget som de fleste af os af og til har gavn af at blive mindet om.

Men for nogle er bekymringer og angst for døden et stort problem. Hvorvidt bekymringer om døden og angst for døden er problematiske, kommer an på, hvor meget de fylder i din hverdag. Prøv at spørge dig selv, hvor meget tid du bruger på at gruble over døden og hvor meget angsten går ud over din livskvalitet?

Er du meget bekymret for døden, kan det have den uheldige virkning, at du glemmer at leve – eller lever for ikke at dø. For det er svært at få mest muligt ud af sit liv, hvis ens opmærksomhed hovedsageligt er rettet mod bekymringer om døden og angsten herfor. Det fjerner din opmærksomhed fra her-og-nu (hvor du lever) til bekymringer om døden, hvilket gør en mindre tilstedeværende i dit liv og med dem, som du holder af.

Dette gælder uanset om du i læsende stund er sund og rask, eller om du er kronisk syg. Når bekymringer om døden fylder meget, og giver angst i hverdagen i en sådan grad, at det forstyrrer din livskvalitet, så kan der være god hjælp at hente med metakognitiv terapi.

Symptomer på dødsangst

Symptomer på dødsangst er mange bekymringer om døden koblet med angstsymptomer. Angstsymptomer kan være meget forskellig fra person til person og i forskellig intensitet. Eksempler på angstsymptomer er: hurtigt åndedræt, galoperende hjertebanken, sved, svimmelhed, rysten, kvælningsfornemmelse, snurren i hænder eller fødder, flimren for øjnene, knugen/ondt i maven, tørhed i munden eller lignende symptomer på angst.

Metakognitiv behandling af dødsangst

Dødsangst kan se ud på forskellige måder alt efter, hvordan dine specifikke bekymringer ser ud. Er du sund og rask, men fylder døden meget hos dig i en sådan grad, at du føler at det er hæmmende for det liv, som du gerne vil leve? Eller lever du med en kronisk sygdom med døden tæt på dig, hvor bekymringer og angst for døden står i vejen for at få det bedste ud af din værdifulde tid?

Uanset om du er i den ene eller anden situation, så kan vi hjælpe dig med metakognitiv terapi med konkrete redskaber og strategier til at håndtere bekymringerne, der forårsager dødsangsten. Målet er, at du lærer at kontrollere dine bekymringer om døden, så din energi i stedet kan blive brugt på at leve dit liv.

Vi tilbyder både individuelle forløb og gruppeterapi, som begge er effektive. MIND CPH ligger centralt placeret i indre København og er lige ved siden af Kgs. Nytorv og Marmorkirkens metrostationer.

Vi har også god erfaring med individuel terapi online. Du kan læse mere om, hvordan online psykolog fungerer her.

Læs mere om behandling af angst.

Dødsangst kan også opstå i forbindelse med andre angstlidelser som panikangst, generaliseret angst eller helbredsangst.

Metakognitiv terapi hos MIND CPH

Hos MIND CPH har vi specialiseret os i metakognitiv terapi. Vi tilbyder både behandling og forebyggelse af både svære og lettere psykiske lidelser.

Vi bruger også metakognitiv terapi til behandling af andre problemstillinger som fx jalousi, lavt selvværd, parforholdsproblemer og behandling af nyere lidelser som f.eks. orthoreksi og dysmorfofobi.

Metakognitiv terapi kan desuden med fordel anvendes til at forbedre mental sundhed og har konkrete og effektive værkstøjer til at slippe overtænkning og øge dit nærvær og din livsglæde.

Vi tilbyder både individuel terapi, coaching og gruppeterapi. Vi tilbyder også fleksible løsninger til erhvervslivet.

Hvad kan et metakognitivt forløb?

Du får specifik indsigt i de mekanismer, der vedligeholder dine symptomer og dit ubehag, og du får værktøjer til hurtigt at overvinde dem.

Du får konkrete anvisninger til at genvinde kontrollen over dine tankeprocesser og lærer, hvordan du slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser.

Du lærer, at håndtere negative følelser og tanker på en hensigtsmæssig måde.

Du lærer at slippe undgåelsesadfærd, så du kan komme i gang med at gøre præcis de ting, du har lyst til.

Du lærer, at det er helt normalt at have problemer og udfordringer, men du lærer hvordan du ikke behøver at bukke under for dem.

Du er velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15, hvis du ønsker metakognitiv terapi eller har spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig.
Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.
Velkommen til vores lyse rummelige lokaler, hvor du sammen med en af vores psykologer afdækker og eliminerer de forhold, der hindrer dig i at leve op til dit fulde potentiale.
envelopemap-marker linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram