mind cph | gruppeterapi
børn 10-14 år

Metakognitiv gruppeterapi til børn med angst eller depression

LÆR AT SLIPPE ANGST & DEPRESSION PÅ 6 UGER

Metakognitiv gruppeterapi til børn er en effektiv terapiform, der giver vedvarende resultater. Metakognitiv gruppeterapi til børn med angst eller depression er til dig, der ønsker hjælp til dit barn samt klare anvisninger til, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn.

Har du i en periode været bekymret for dit barn, og lagt mærke til:

  • At dit barn bekymrer sig mere end normalt?
  • At tanker om mulige trusler og farer fylder meget i dit barns bevidsthed?
  • At dit barn reagerer følelsesmæssigt og  er ked af det, trist, indesluttet, irritabel eller på anden måde udadreagerende?
  • At dit barn helst ikke vil være alene, og at der er ting i hverdagen, som dit barn helst undgår eller ikke tør kaste sig ud i?
  • At dit barn klager over fysiske problemer fx hovedpine eller ondt i maven?
  • At dit barn har svært ved at falde i søvn eller vågner midt om natten?

Hvis du nikker genkendende til spørgsmålene ovenfor, er det sandsynligt, at dit barn kan få god hjælp med metakognitiv gruppeterapi.

Gruppeterapien varetages af Ida Grøn Hanneborg. Ida er uddannet psykolog Cand. Psych. og har stor erfaring med at have børn i metakognitive terapiforløb. Ida er yderst kompetent og kan formidle komplekse psykologiske fænomener på en måde så både børn og voksne kan være med.

Et metakognitivt behandlingsforløb vil gøre det muligt for jer at få livskvaliteten tilbage og vende tilbage til en hverdag med trivsel og udvikling og “nøjes” med almindelige konflikter, skænderier og udfordringer på niveau med dem i alle andre børnefamilier.

Børnegrupper hos MIND CPH

Børnegrupperne sammensættes af 4-6 børn i alderen 10-14 år. Forløbet består af 1 forældresession og 5 behandlingssessioner med børnene.

Når børn er i behandling, er det vigtigt at forældrene er med på sidelinjen. I vil blive introduceret til metakognitiv terapi og få vejledning i, hvordan I kan hjælpe barnet under og efter forløbet. Et forløb starter derfor altid med en forældresession.

Behandlingsforløbet består af yderligere 5 sessioner, hvor børnene lærer en ny måde at forholde sig til tanker og bekymringer samt lærer at håndtere uvante situationer og udfordringer på en ny måde. Vi øver konkrete teknikker og strategier, sådan at børnene bliver i stand til selv at håndtere tanker og symptomer, når de befinder sig ude i verden.

Når barnet først har lært at anvende de metakognitive metoder, vil barnet kunne bruge dem på alle de udfordringer, som han eller hun vil møde gennem livet. På den måde vil dit barn fremadrettet kunne håndtere svære tanker og situationer uden at blive angst eller deprimeret af dem.

Du er velkommen til at kontakte os på 31 11 13 15 eller hello@mindcph.dk for yderligere information.

I Metakognitiv gruppeterapi til børn lærer dit barn:

  • Hvordan det bedst og hurtigst overvinder de mekanismer, der skaber og vedligeholder angst og depression.
  • Hvordan det får kontrol over bekymringer og grublerier.
  • Hvordan det slipper af med ubehagelige kropslige fornemmelser.
  • Hvordan det kan vælge at ignorere negative tanker og følelser.
  • Hvordan det kan komme ud af undgåelsesstrategier og gøre nøjagtig de ting, du har lyst til.
  • Hvordan det kan leve et liv fri for angst og depression.

Læs mere om metakognitiv terapi til børn & unge

Metakognitiv terapi

Hos MIND CPH praktiserer vi metakognitiv terapi. Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform med veldokumenteret effekt. Metakognitiv terapi er særdeles effektiv, fordi den går direkte til sagens kerne og eliminerer den tænkningsstil, der skaber og vedligeholder psykisk mistrivsel. Metakognitiv terapi lærer dig at forholde dig til dine tanker og følelser på ny.

Hvis du har spørgsmål omkring metakognitiv terapi er du velkommen til at ringe til os på 31 11 13 15, skrive til os på hello@mindcph.dk og læse vores FAQ

Hvornår?

Fredag 5. januar 2018 klokken 13.30-15.00. Derefter følgende fredage: 12.1, 19.1, 26.1, 2.2 og sidste gang 9.2. Alle dage klokken 13.30-15.00

OBS: Første gang fredag den 5.1-18 er et forældremøde

Hvor?

I vores hyggelige lokaler på Bredgade 36E st. 1260 Kbh K. Se kort.

Pris?

4595,- kr, som betales ved tilmelding. Eller i rater: 1.085 kr ved tilmelding, derefter 6 x 585 kr, som bliver trukket automatisk på dagen, hvor forløbet afholdes.

Følg os på facebook og instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev. Vi deler inspiration til et liv fri for stress, bekymring og grublerier.

Kontakt os

MIND CPH ApS

Bredgade 36E st.

1260 Kbh K.

CVR Nr. 37210617

Tlf. 31 11 13 15

Mail: hello@mindcph.dk