Mit liv (ligesom dit formentlig) kører rimelig presset, og jeg er dybt afhængig af min mands indsats og velkørende unger. Der er på ingen måde nogen, der træder ind i vores lille familie og siger:

Hej, jeg kan se, I kæmper - har I ikke brug for en hjælpende hånd?

Den fantasi har jeg opgivet for længst.

Men anyway!

Jeg satte mig i morges foran computeren, for endelig havde jeg en blok i min kalender reserveret til at skrive.

Men det der skete, når jeg satte mig godt til rette i sofaen med skærmen på mine knæ og nybrygget kaffe på bordet var desværre:

Blank skærm!

Men det var ikke et teknisk problem, for min Mac fungerede udmærket!

Det var min mentale skærm, der var gået i sort!

I starten tog jeg det roligt, surfede lidt på nettet efter inspiration, greb ud efter nogle støvede hjælp-dig-selv-magasiner og sagde til mig selv, at det nok skulle gå alt sammen!

Men jeg havde bare ikke hele dagen, og snart kunne jeg høre de øvrige opgaver kalde!

I takt med at tiden gik, følte jeg mig mere og mere presset.

Og der kom stadig ikke et eneste ord ud gennem mine fingre!

***

Når jeg (som i morges) støder på et problem, har jeg en tendens til at gå i fixer-mode. Jeg tror, jeg kan - og skal fixe det! Og helst med det samme. Jeg har nok en infantil forestilling om, at hvis bare jeg kan løse problemet, så skal det hele nok blive godt. Og så kommer følelsen af overskud, når jeg er færdig.

Det hjælper også nogle gange, hvis det er et konkret praktisk eller teknisk problem. Men gang på gang opdager jeg, at jo mere jeg prøver at fixe, jo mindre er mit overskud!

Desuden er min liste af problemer uendelig lang – og hvis jeg først åbner for problem-posen, så vælter det ud med ting og sager, som jeg også lige burde fixe.

Og så er jeg skak mat! For jeg har ikke en levende chance for at fixe det hele!

Så i stedet for at gøre flere forsøg på at fixe det, tager jeg en mental time-out.

For ser du, når du bliver overvældet af problemer, du ikke kan løse (eller ikke bør løse), gælder det om at tage et mentalt skridt tilbage og holde op med at forsøge at strukturere og kontrollere tankerne for at få styr på det!.

Så jeg tog min egen medicin, tog en mental pause - og løb i stedet for en tur!

Løb virker for mig, fordi det faciliterer den proces, hvor jeg giver slip på mine tanker og bekymringer (og min fixertrang).

Og dét giver overskud.

Så når du føler dig trængt op i en krog, så træd til side og lad tankerne regulere sig selv.

Måske lettere sagt end gjort?

Prøv det alligevel - det giver dig overskud til at løse dine opgaver (og problemer).

Gode hilsner

Erla Højsted, chefpsykolog i MIND CPH

Hvis det lyder tiltalende - men svært - så står vi klar til at hjælpe dig. Ring til os på 31 11 13 15 eller skriv en mail til hello@mindcph.dk.

Illustration: Anita Tiderman