/

4 råd til mere nærvær

I dag skal vi fokusere på nærvær, og du får 4 konkrete råd til at blive mere nærværende.

Måske har du lagt mærke til, at den nuværende situation i Danmark, har medvirket til, at du har sværere ved at være til stede og koncentrere dig om de ting, du er i gang med. Formentlig kan du nikke genkendende til, at du sidder lige dér med din familie, men du er et helt andet sted i tankerne, eller du har sat en serie på, som du faktisk ikke har fulgt med i.

Måske har du lagt mærke til, at du i disse tilfælde vender fokus ”indad” – det kan være på tanker, på følelser eller fornemmelser i din krop. Når din opmærksomhed peger indad, vil du ofte opleve, at du ikke er til stede, og du har måske svært ved at koncentrere dig om og engagere dig i, hvad der sker omkring dig.

MEN sådan behøver det ikke at være. Vi kan faktisk træne vores opmærksomhed, så vi i højere grad SELV bestemmer, hvad der kommer i fokus. Nedenfor giver jeg dig 4 råd, som kan hjælpe dig til mere nærvær.

4 råd til mere nærvær

1. Beslut dig for at lade tankerne være for en stund

Bekymringer og spekulationer spænder ben for vores nærvær, så beslut dig for at lade disse ligge for en stund. Tankerne må godt være der, men lad dem blot ”hænge” og passe sig selv. Vend tilbage til det, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne, og udskyd bekymringer og spekulationer til din bekymringstid.

2. Indfør bekymringstid

Når der dukker bekymringstanker op, kan du udskyde at tage dig af dem til et tidspunkt senere på dagen eller dagen efter. Du kan fx beslutte dig for at have bekymringstid hver dag kl. 17, hvor du kan tage bekymringstankerne op, hvis de fortsat er aktuelle. Forsøg at begrænse din bekymringstid til max 30 minutter.

3. Forsøg at vende fokus udad

Når du opdager, at du har vendt fokus indad på bekymringstanker og spekulationer, skal du forsøge at vende tilbage til dét, du var i gang med, da du blev forstyrret af tankerne.

Engager dig i dét du laver, og det der sker omkring dig.

Gør det helt konkret, og engager dig fx i:

- Hvad siger de faktisk i radioen?

- Hvem møder du på din gåtur? - Hvordan ser de ud?, Har de en hund med?

- Lyt til samtalen ved middagsbordet – Hvad bliver der sagt?, Hvordan smager maden?

Jo bedre du bliver til lade tankerne passe dig selv og udskyde dem til din bekymringstid, desto lettere vil det være for dig at vende dit fokus udad og være nærværende.

4. Gentagelse
Det kræver øvelse at ændre vaner, så det er meget normalt, at du oplever, at din opmærksomhed hurtigt peger indad igen, på dine bekymringstanker og kroplige fornemmelser. Når du bliver opmærksom på dette, forsøger du at gentage de ovenstående råd – lader tankerne passe sig selv og forsøger at vende tilbage til dét, du var i gang med. Og husk på, at øvelse gør mester!

Hvis du har brug for hjælp til at implementere disse råd i din hverdag, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15, mail, eller booke tid online.

Vi tilbyder samtaler online, så du kan starte dit forløb med det samme. Læs mere om onlineterapi.

Bedste hilsner,

MIND CPH

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down