/

Marius vidste, at forældrene skulle skilles - længe før de fortalte ham det!

Oplevelsen af en skilsmisse vil være forskellig fra forældre til barn: Mange børn kan have en oplevelse af, at de ikke tør udtrykke de følelser de går med, fordi de er bange for at skabe mere splid i familien, eller gøre deres forældre kede af det. Men hvordan kan vi bedst muligt forstå vores barn under sådan en proces? Læs med her for konkrete råd.  

Processen i en skilsmisse kan være mangeartede, den kan derfor være med både god og mindre god kommunikation eller uenigheder. Men uanset, hvordan par med børn oplever at skilsmissen har været, er oplevelsen for barnet ikke en direkte spejling af forældrenes oplevelse. Mit opmærksomhedspunkt er derfor at komme på indersiden af barnet, inden vi som forældre får bevæget os for hurtigt videre. Lad os dykke lidt ned i, hvordan et eksempel for et barn kan være når forældrene går hvert til sit, og derefter gå i dybden med, hvordan vi kan hjælpe barnet bedst muligt: 

 

Marius 

Marius er 10 år. Han har det svært da forældrene skal skilles. Han har længe kunne fornemme at noget ikke er som det plejer. Stemningen i hjemmet er anderledes trykket og forældrene skænderier har taget til. Da forældrene fortæller ham at de skal sælge huset og skilles får han en knude i maven. Mor og Mama fortæller Marius at de har fundet hver deres lejlighed og Marius skal bo 7 dage hvert sted. Knuden i maven strammer til. Marius føler sig nemlig tættere knyttet til Mama, da mor tit har sene arbejdsdage og er fraværende. Han har ikke har lyst til at skulle undvære Mama i 7 dage, men han tør ikke sige det højt, da han er bange for at gøre mor ked af det. Da forældrene spørger Marius hvordan han har det, lukker han ned og siger at han er ok og at det nok skal gå. Inde i Marius kører tankerne i ring. Han bruger mange timer på at gruble over, om det er hans skyld, og om han kunne have gjort noget anderledes. Marius har svært ved at falde i søvn og han mærker knuden i maven vokse. Når Mor og Mama er i rummet, gør han alt for at skjule sit ubehag så de ikke opdager hvor skidt han i virkeligheden har det. 

 

Hvad er håbet og hvor kan vi sætte ind? 

Det er centralt at vi husker på at udviklingsprocessen i en skilsmisse opleves forskellig for de involverede partnere. Børn vil ofte balancere mellem to sider, hvor de prøver at gøre begge forældre glade på samme tid, og samtidig skubber deres triste følelser væk.   

Hvis børn forsøger at kompensere ved at skabe “god stemning” kan det fejlagtigt tolkes som et udtryk for, at de har det godt, men her i ligningen kan det omvendt være et udtryk for, at de belastes af den situation de er under. Børn kan derfor have en oplevelse af, at de ikke tør udtrykke de følelser de går med, fordi de er bange for at skabe mere splid i familien, eller gøre deres forældre kede af det. Denne undertrykkelse kan øge deres ubehag, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere det. 

Måske opfanger vi, at der ligger nogle andre følelser og skurer end dem barnet umiddelbart giver udtryk for. Når vi forsøger at sætte os ind i barnets perspektiv, (det vil sige komme på barnets inderside), må vi for en stund forlade vores eget perspektiv og vores egne oplevelser, og blot lytte til barnet. Det er ikke sikkert det lykkedes i første forsøg, så her må vi må væbne os med tålmodighed. Det kan være svært at tale om svære følelser med sit barn, men det er afgørende at vi gør det.  

En øvelse kan være at prøve at se os selv udefra - hvordan reagerer jeg? Hvilke signaler sender jeg til mit barn? Hvordan prøver jeg at forstå mit barn? Er der noget i min tilgang jeg bør ændre for bedre at kunne nærme sig mit barns forståelse? 

I ovenstående eksempel går min overvejelse på, at Marius ikke ved, hvordan han skal håndtere sine tanker og følelser. Han ligger i sin seng om aftenen, grubler og mærker ubehaget stige. Marius skifter mellem enten at undertrykke sine følelser eller blive opslugt af dem.  

Ved hjælp af metakognitiv terapi kan Marius lære at afkoble fra de svære følelser, men samtidigt anerkende, at de er der. De metakognitive værktøjer, kan hjælpe Marius med at reducere grubleriet og tilegne sig mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere ubehaget. Professionel hjælp i form af samtaleterapi til Marius kan derfor bidrage til at reducere grublerierne og hermed ubehaget. Et supplement kan være forældresamtaler, hvor forældrene guides i, hvordan de bedst muligt kan støtte Marius og hjælpe ham med at håndtere de svære følelser på en bedre måde. 

 

Dbh,
Sarah Højland, Psykolog

 

Få mere viden — skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.
Ja, tak – tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down