/

Maja World (Kandidatstuderende)

cand.psyk.stud.

Jeg brænder for at skabe forandring sammen med og for dig, der lige nu oplever at dine udfordringer spænder ben for, at du kan trives og være til stede i livet.

Alle mennesker kan opleve perioder i livet, der er svære og udfordrende, hvor vi kan have brug for hjælp til at genvinde vores styrke og ressourcer, for at kunne trives. Det kan gøre, at vi udvikler uhensigtsmæssige strategier sådan at bekymringer, negative tanker og grublerier ofte kan stå i vejen for, at vi kan trives.

Det kan være du oplever ubehag, tankemylder eller mange bekymringer. Det kan også være, at du oplever angst, usikkerhed eller ikke føler dig god nok.

Uanset hvad du kommer med, vil jeg møde dig lige dér, hvor du er. For mig er det vigtigt at skabe et trygt, åbent og nysgerrigt rum, hvor vi sammen kan udforske, hvad der udfordrer dig, der hvor du er i dit liv. Jeg går til terapien og vores relation med empati, nysgerrighed og ydmyghed. Sammen kan vi undersøge nye måder at gå til vores tanker og følelser på og arbejde med, hvordan du kan få det bedre.

Jeg ønsker at hjælpe dig med at bryde de negative strategier, som kan fastholde os, og ønsker at hjælpe dig et sted hen, hvor du i højere grad oplever at kunne finde ro, overskud og mental fleksibilitet.

Sådan hjælper jeg dig

Jeg kan hjælpe dig, som oplever lettere angst- eller stresstilstande, ubehag, tankemylder, overtænkning og bekymringer og som ønsker at genvinde kontrollen over dette.
I et terapiforløb hos mig vil du blive præsenteret for konkrete redskaber og teknikker til at bryde med de negative tanke- og følelsesspiraler, således at tanker, følelser og bekymringer ikke behøver at overtage din hverdag.
Jeg hjælper dig med at styrke troen på dig selv og give slip på usikkerheden.
I terapien tilrettelægger jeg et forløb, der passer til dine individuelle behov og tilbyder et trygt og støttende rum, hvor vi sammen kan udforske sindet.

Det er vigtigt for mig at gå nysgerrigt og åbent til mennesker, hvilket også gør sig gældende i terapien. Terapien er dit rum, og jeg tror på, at vi sammen kan skabe forandring for dig ud fra de mål, som vi sammen sætter i terapien.

Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med min kandidat i Psykologi på Københavns Universitet, hvor jeg løbende udvikler mine kompetencer og viden indenfor psykologien. Jeg har en del erfaring med at have samtaleforløb, og er på studiet i gang med at specialisere mig indenfor det kliniske område, hvor jeg får kendskab til adskillige former for terapi.

Når jeg ikke er på studiet eller på arbejde, elsker jeg at investere tid i mine relationer, spille musik og dyrke sport.

For at kunne give dig den bedst mulige hjælp, får jeg løbende supervision og vejledning fra chefpsykolog og level-2 certificeret metakognitiv terapeut Erla Højsted.

Jeg ser frem til at møde dig.

Terapi

En individuel session hos mig koster dkr. 550. Et forløb varer typisk 6-12 sessioner. Du er velkommen i klinikken i Bredgade eller online.

Book en tid hos mig

Du kan ringe 31 11 13 15 – gratis og uforpligtende
Du kan ændre din tid eller booke en ny gennem vores onlinebooking.
Book en tid hos mig

Seneste indlæg på MIND blog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down