/

"Let there be muzak" ............ !

Muzakken hjælper dig at acceptere ventetiden i telefonkøen eller i venteværelset. Muzakken er også designet til at fremme din købelyst i butikken og helt oprindeligt var den udviklet som en finurlig måde at få arbejdere til at arbejde hurtigere. Det lyder ikke særligt rart vel? Men muzakken er der – og muzak (og musik i hele taget) har, hvad end vi kan lide det eller ej, en indflydelse på vores tempo, humør og adfærd.

Hvilken musik spiller du når du træner? Hvilken musik spiller du, når du skal geare ned? Hvilken musik spiller du, når du gør rent, eller gør dig klar til fest? Hvilken musik spiller du, når du er frustreret eller savner din eks?

Måske din musiksmag er varieret, måske du lytter til podcast – eller måske du spiller de samme fire sange til alt? Måske du overlader det hele til radioen, så du ikke skal tage stilling til andet end hvilken kanal du tænder for?

Men UANSET om det er baggrundsmusik, taleradio eller selvvalgt forgrundsmusik, så gør tonerne noget ved os.

Anledningen til, at jeg skriver om muzak, musik, radio og podcasts er, at lyden høj grad minder om den baggrundsstøj, der mere eller mindre konstant kører på vores indre højtaler. Den højtaler som kun vi selv kan høre. Den højtaler, der ofte, uden at vi ved det, manipulerer med vores humør og adfærd.

Den højtaler jeg taler om spiller melodier som: ”Har jeg husket det hele til påskemiddagen? Håber ikke gæsterne lægger mærke til, at jeg ikke nåede at pudse vinduet på badeværelset? Bare jeg ikke bliver forkølet op til rejsen”.

Den spiller også mørkere toner: ”Hold k*ft en idiot du er! Tag dig sammen og få det gjort! Hvis ikke du gør det nu, så kan du opgive alt! Din fiasko!” 

Den kan også hjælpe med at putte andre idioter i bås eller frikende dig: "Jeg gjorde det fordi..! Det er også fordi de andre altid trigger mig!

Den spiller ligeledes afsnit om andre menneskers tanker. ”Hvis jeg siger det til mødet, så kommer de til at tro jeg er fattesvag” Hvorfor kiggede min kollega sådan? Hvad mon de tænker, hvis jeg har denne skjorte på?

Den kan også sagtens spille lindrende eller peppende musik: ”Tænk på det positive. Måske ingen opdagede det. Du gjorde det så godt som du kunne. Håber det går godt. Bare bliv ved. Det skal nok gå!”.

Den kan også demotivere: ”Det kan altså ikke betale sig at gøre det. Ingen lægger alligevel mærke til, at du gør dig umage. Du er så lille og ubetydelig en fisk i firmaet, at din indsats er uvigtig!”

Ligesom på Spotify er der en spilleliste til alle livets situationer. Der er også en dybere liste, der forholder sig til sandheden om dig. Om du er god nok og om dine do’s and don’ts.

Hvis du tænker efter, så er jeg sikker på, at du kan spotte hvilke mentale spillelister du spiller, når du skal til fest, til møde, skal rejse, skal være sammen med dine nære og kære, hvad du spiller, når du er trist og hvad du spiller, når du skal peppe dig selv op.

Noget gør du sikkert bevidst – andet gør du mere ubevidst.

Men der er en vigtig forskel på muzakken og på de selvvalgte kanaler og spillelister.

Nogle af vores indre lister er nemlig som muzak. De er der bare. Vi vælger dem ikke. De kører blot i baggrunden. Det er vores hjernes konstante flow af kognitioner, der spiller.
Denne muzak er vilkårlig, ikke specielt negativ og ikke specielt positiv. Den er der bare. Indimellem kan der komme guldkorn andre gange knivstik. Men i det store hele registrerer vi det ikke og husker det heller ikke.

Men der er også lyd på vores indre højtaler, som vi tager for at være muzak, men som i realiteten er vores egen selvproducerede podcast.

Vi genkender den podcast ved at den kredser om et emne. Det være sig vores værdi som mennesker, vores præstationer, vores helbred eller vores relation til andre.
Vi genkender den også ved at den påvirker vores humør.
Vi kan også spotte den på dens mest fremtrædende feature. Nemlig at den kan trække vores fokus indad. Den gør os distræt, selvfokuseret og indadvendt. Den kræver vores opmærksomhed.

Baggrundsmuzakken holder ikke fast i vores fokus på den måde. Den drager ikke og er ubetydelig. Når muzakken spiller, kan vi stadig koncentrere os fuldt om situationen foran os.
Det kan vi ikke fuldt ud når lyden er egenproduceret.

Den kæmpestore gevinst ved at genkende de egenproducerede afsnit og adskille dem fra muzakken er, at vi kan stoppe med at afspille den tankestrøm, der ikke er hjælpsom. Vi kan stoppe med at spille den tankestrøm, der trækker os ned, gør os i dårligt humør og hindrer konstruktiv adfærd.

Det er ikke raketvidenskab – men selvfølgelig skal der et par greb til at spotte tankestrømmen, finde volume-knappen og afbryde sendetiden. Og så skal der også et par greb til for at lade muzakken spille i fred, uden at vi tager os af den.

Har du spillelister du vil af med? Har du kanaler du er træt af at lytte til, men ikke kan slukke for? Så har vi kompetente teknikere i MINDCPH, der kan hjælpe dig med at finde de spillelister du ikke længere ønsker at spille og vise dig hvordan, du får færre og bedre spillelister.

Giv os blot et kald!

Gode hilsner

Erla Heinesen Højsted

 

Få mere viden — skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne.
Ja, tak – tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration, information og gode råd til at få bugt med grublerierne og bekymringerne

Ja tak, tilmeld mig nyhedsbrevet

Find os

MIND CPH ApS
Bredgade 36B, 2.th.
1260 Kbh K.
CVR Nr. 37210617
Vi er medlem af:

Følg os

© MIND CPH 2023
chevron-down