Selvstændige psykologer til MIND CPH

Selvstændige psykologer til MIND CPH

Vi søger også studentermedhjælper, du kan læse mere om stillingen her.

MIND CPH søger psykologer med start hurtigst muligt.

Vi søger psykologer, der har interesse i og meget gerne erfaring med metakognitiv terapi og som har lyst til at indgå i vores team af dedikerede og dygtige psykologer. 

Om stillingen 

MIND CPH er et konsulenthus og alle psykologer er selvstændige psykologer med eget CVR.nr.. 

Din primære funktion vil være at udøve individuel terapi. Vi arbejder fortrinsvis med metakognitiv terapi, og vi forventer derfor, at du enten allerede kan det, eller er villig til at lære det, og således kan tilbyde terapi baseret på metakognitiv terapi og metode. 

Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor supervision og sparring er en vigtig del af at være en del af huset. Vi er glade for hinanden og vores arbejdsplads og vi foretrækker dig, der også ønsker at deltage og bidrage til det kollegiale fællesskab. 

Vi forventer 

At du har nogle år på bagen som psykolog, Cand. Psych. og er autoriseret. Vi forventer at du er fleksibel og kan arbejde minimum en eftermiddag/aften om ugen og/eller en weekend-dag. 

Vi søger både psykologer, der ønsker at være i privatpraksis ved siden af anden ansættelse og psykologer, der gerne vil tage springet ud i livet som fuldtids selvstændig. 

Arbejdsområder 

Vi arbejder med behandling af stress, angst og depressioner. Vi har ikke overenskomst med sygesikringen. Vi er heller ikke del af noget netværk, men vi har samarbejdsaftaler med private og offentlige arbejdspladser 

Vi arbejder både indenfor klinisk psykologi og indenfor det erhvervspsykologiske område. Derfor søger vi også psykologer, der har erfaring med erhvervspsykologi.

Vi arbejder mest med voksne, men vi hører også gerne fra dig, der ønsker at specialisere dig på børne & unge området. 

Online terapi er en del af vores arbejdsområde og hvis du er flydende på engelsk er det en stor fordel, da vi også har en del engelsktalende klienter. 

Din person 

Som person er du positiv, åben og engageret i dine arbejdsopgaver. 

Du er fleksibel og du er villig til både at lære og at lære fra dig. Vi værner om vores faglighed og vi gør hinanden dygtigere. 

Vi tilbyder 

En dejlig klinik centralt placeret i København K og et team af dedikerede, dygtige og rare psykologer samt en velfungerende, hjælpsom administration bestående af en office manager og to studentermedhjælpere. 

Vi gør vores ypperste for at tilbyde et højt serviceniveau både til vores klienter og øvrige besøgende samt internt. 

Vi værdsætter en god stemning og en loyal og kollegial kultur. 

Vi har fast regelmæssig supervision og der er altid mulighed for yderligere sparring.  

Vi mødes desuden ca. hver tredje måned til MIND dag, hvor vi drøfter emner, der relaterer sig til bl.a. markedsføring, content udvikling og optimering af klinikken. Disse dage spiser vi sammen fra vores lokale stamsted.  

Vi har hvert år desuden både julefest og sommerfest. Derudover har vi både planlagte og spontane sammenkomster som fredagsbar, kurser og andre arrangementer i klinikken.

Din ansøgning 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer og interesser, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og dit CV til hello@mindcph.dk, med ”PSYKOLOG” i emnefeltet. 

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Chefpsykolog Erla Højsted på 5387 0606 alle hverdage. Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest.

Følg os på Facebook og Instagram – Vi poster om livet på klinikken og deler inspiration, redskaber og strategier til et liv fri for bekymringer og grublerier.
Velkommen til vores lyse rummelige lokaler, hvor du sammen med en af vores psykologer afdækker og eliminerer de forhold, der hindrer dig i at leve op til dit fulde potentiale.
envelopemap-marker linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram