Jeg er leder. Jeg kan IKKE gå ned med stress.

Pling….

Der tikker en mail ind, der dog lander blødt oveni de øvrige 1127 ulæste mails i Simons indbakke, samtidig med at telefonen ringer og Signe fra kantinen banker på hans lukkede kontordør.

Han har været tilbage i 4 dage. 4 dage!! Og han har allerede røde øjne og er en tikkende (humør)bombe.

Simon sidder midt i misèren på sit kontor og tager sig for hovedet. Han tager en dyb indånding, og lige en til, men er stadig ved at gå ud af sit ellers så gode skind. Han har længe gået med en knugende følelse af, at dette ikke kommer gå. Han er alt for presset og føler, at han er lige ved at krakelere. Lige om lidt så mister han kontrollen.
Sommerferien har IKKE fikset hans tilstand, som han ellers så inderligt havde håbet.

Det er nu så slemt, at han næsten ikke tør åbne indbakken. Han bliver irriteret på medarbejderne, når de velkommer ham tilbage eller spørger ham om noget, og han føler sig mere og mere klemt i det hjørne, hvor han forsøger at gemme sig.
Imens han sidder på sin pind og lader som om, at han arbejder, øges mængden af uløste opgaver og presset stiger ham over ørene. Hver gang han prøver at tage sig sammen, sker der noget, der får ham ud af det igen. Og så sidder han endnu engang og surfer meningsløst på nettet efter ferier, lejligheder, sommerhuse, cykeludstyr, aktiekurser, følger med i amerikansk politik og scroller på twitter og LinkedIn….

Det er altsammen overspringshandlinger. Det er han 100% klar over. Men han han magter ikke at ændre på det.

Det er enten overspringshandlinger eller også uendelige grublerier, der om natten bliver til forvirrende fængslende tankemylder.

Han ved godt den er meget gal. Men han aner ikke sine levende råd.

For pokker! Jeg er leder. Jeg kan ikke gå ned med stress!

***

Hallo!

Hallo Simon!!

Simon?

Er du der??

Lige pludselig kommer Simon tilbage til virkeligheden og foran ham står Signe. Hun ser foruroliget ud. Hendes lange næse stikker ud og for ham ser det ud som, at hendes øjne følger med.

Er du ok? Spørger hun, og uden at blinke snerrer Simon, at det skal hun da ikke blande sig i – og hvorfor er hun bare kommet ind, når hans dør er lukket? Kan hun ikke se, at han er optaget…..

Sh**t nu er den helt gal med mig…! tænker Simon indvendigt. Hvad f**en foregår der?

Det samme tænker Signe.

Simon var ellers den sødeste chef den første tid. Virkelig ambitiøs og én man kunne komme til med alting, og hun kan bare ikke genkende denne skiftevis bitre, frustrerede mand og hun bliver helt bange.

Og hvordan siger man det til chefen, at de snakker om ham på kontoret? At de synes han skal søge hjælp? At de synes han virker stresset?

Simon ved også, at de snakker om ham. Han kan se det på deres nysgerrige undersøgende blikke og han afskyr pauserne, møderne, frokosten. Han har lyst til at trække stikket. Men alligevel holder hans stolthed ham på kontoret, hvor han “lader som om”.

Hver eneste dag er en kamp for overlevelse.
For ikke at miste ansigt.
For ikke at tabe det hele.

For han er leder og han kan ikke gå ned med stress. Derfra er der ingen vej tilbage. Det vil være enden på hans karrieredrømme og starten på hans sociale deroute.

Tror han.

Lederstress

For ledere, der rammes af stress føles ulykken ofte ekstra stor.

Historien om Simon er ikke taget fra en særlig kollektion. Det er snarere en basisvare. Den, der ALTID er på lager. Vi hører mange af denne slags historier i MINDCPH. Vi får den både fra Signe’rne og fra Simon’erne, for når en chef bliver stresset lider både han selv og hele hans organisation.

Det er dog en udbredt misforståelse, at stress er en karrieremæssig, social og personlig dødsdom. At når man har stress, så kan man ikke komme tilbage. At det er de store forandringer, der skal til og den eneste vej ud er gennem en sygemelding og derefter et stille liv uden krav og pres.

Og desværre er det netop denne misforståelse, der får mange ledere til at afholde sig fra at søge hjælp.

Den misforståelse bygger på en forældet stressforståelse og manglende viden om, at der findes effektiv behandling, som hverken kræver sygemelding eller en større livsomlægning.

I stedet kan man ret enkelt afdække og kortlægge de mekanismer, der fastholder og vedligeholder stress, og som kan føre til både angst og alvorlige depressioner. Mekanismerne er hverken biologiske, eller et resultat af en defekt hjerne, og de kan relativt enkelt omprogrammeres. Det kan desuden gøres effektivt og uden en sygemelding.

Er du nysgerrig på hvad metakognitiv terapi kan, så er du altid velkommen til at ringe til os og høre hvordan vi kan hjælpe dig. Vi svarer telefonerne hver hverdag mellem 8.30 og 16. Du ringer blot 31 11 13 15 og du kan også altid skrive en mail til os på hello@mindcph.dk.

Vil du gerne lære metakognitiv terapi sammen med andre ? Vi starter løbende nye grupper og du kan læse mere om vores populære gruppeforløb her.

Som noget nyt tilbyder vi også forløb til studerende på en videregående uddannelse. Læs mere om: Mental trivsel og high performance i studietiden

Velkommen tilbage til hverdagen 🙂

Bedste hilsner

Erla Højsted