Jalousi og Julefrokost. Den tid kan være anstrengende for parforholdet ǀ MIND CPH

| |
| Af Ida Grøn Hanneborg7. december |
Del artikel

Julefrokostsæsonen er over os, og måske er det også den tid på året, hvor man er mest tilbøjelig til at tænke over, hvorvidt ens partner kunne finde på at være sammen med en anden.

Hvad, hvis han får for meget at drikke og glemmer, hvad han har herhjemme?

Hvad nu, hvis hun er tiltrukket af en af sine kollegaer?

Hvad nu, hvis hun har mere tilfælles med ham fra jobbet?

Har hun det sjovere med sin kollega end med mig?

Glæder han sig ikke lovligt meget til på fredag?

Kunne han finde på det?

Disse tanker er alle helt naturlige. De dukker op, når vi bliver konfronteret med begivenheder eller mennesker, der - indbildt eller reelt - kan true vores parforhold.

Det, at tanker som disse dukker op, beretter i og for sig blot om, at vi værdsætter vores parforhold og ikke vil undvære det.

Tankerne er således ikke problematiske. Det er til gengæld problematisk, hvis vi føler behov for at forholde os til dem, undersøge dem, afklare dem, reagere på dem eller på anden vis "fjerne" dem.

Idet man dvæler ved tankerne og undersøger, hvad de betyder eller hvad de kan bringe med sig, bevæger man sig ind en bekymringsproces. Den kan lyde sådan her:

Hvad nu, hvis han er mig utro?

Holder han nok af mig til at sige fra?

Er jeg utilstrækkelig?

Kunne han finde på at skjule det fra mig?

Ville jeg kunne tilgive det?

Ville det blive enden på vores forhold?

Ender jeg alene?

Når bekymringerne bliver til jalousi

Bekymringsprocessen optager mere og mere tid. Undervejs bliver tankerne selvkritiske. Man forsøger at afdække ens partners bevæggrunde for at være sammen med en anden og får i den forbindelse påmindet sig selv om situationer, hvor man har haft en konflikt med sin partner eller er gået skævt af hinanden.

Hvorfor sagde han sådan den dag?

Hvor meget betyder jeg egentligt for ham?

Hertil har vi en tendens til at fejlsøge os selv - altid med sikker gevinst:

Ja, jeg ser ikke ud, som jeg ønsker, nej, jeg er ikke god nok

og jeg ... (udfyld med grim tanke om dig selv).

***

Undersøgelsen af vores partners bevæggrunde er et forsøg på at tankelæse ham/hende.

Vi er ikke i stand til at tankelæse, men dét afholder os ikke fra at forsøge. Vi kan heller ikke se ind i fremtiden, men dét afholder os heller ikke fra at forsøge.

Undervejs i bekymringsprocessen er det almindeligt at gennemspille, hvad fremtiden kan bringe.

Hvad nu, hvis hun forelsker sig i en anden?

Hvor efterlader det mig?

Hvordan har man det, når man er i denne bekymringsproces?

Som regel er man ked af det, frustreret, fortvivlet og tit også vred.

Forestillingen af fare (i dette tilfælde utroskab) sætter kroppen i alarmberedskab: Kroppen modtager besked om at være på vagt og klargøre sig på konfrontation med en trussel.

Kroppen reagerer ofte med søvnbesvær, sug i maven, hjertebanken, utilpashed og rastløshed.

Ens adfærd afspejler dette ved, at man bliver fraværende, trækker sig socialt og måske drikker et par glas rødvin for at dulme følelserne. Man kan reagere ved at være "kølig" overfor ens partner, eller "klyngende" og grådlabil, eller man kan få en "kort lunte" og fremstå opfarende og irritabel. Der findes mange forskellige reaktioner og kombinationer af reaktioner.

Følelserne og kroppens tilstand kan i sig selv føre flere bekymringer med sig, for, hvis jeg har det SÅ rædsomt, så må der virkelig være noget om sagen!

Hvad er han ude på?!

Mange forsøger at håndtere ubehaget ved at konfrontere det: Man kan udspørge sin partner, forbyde ham at tage afsted, tjekke hans Facebook eller telefon og på anden vis forsøge at af- eller bekræfte ens bekymringstanker.

Disse handlinger er oftest forbundet med skam. Det er skamfuldt ikke at kunne berolige sig selv og være nødsaget til at kontrollere, udspørge og tjekke.

Når vi er nået helt herind i bekymringsprocessen, så kan vi vel kalde det jalousi.

Det vil han måske kalde det, hvis han opdager det.

At være jaloux er netop dybt sammenvævet med bekymringsprocessen.

Jalousi er som udgangspunkt en medfødt, sund biologisk overlevelsesmekaniske, som sikrer at vi er opmærksomme på ikke at blive forladt og derved miste den nærhed og omsorg, som vi behøver.

Denne i sit udgangspunkt sunde mekanisme kan blive provokeret gennem oplevelser af svigt. Måske har man i tidligere parforhold oplevet utroskab eller svigt.

Dette kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker bevæger sig ind i bekymringsprocessen, mens andre får de førstnævnte tanker uden at reagere på dem.

En anden forklaring er, som nævnt, at man har en antagelse om, at man kan "fjerne" tankerne ved at tænke over dem, undersøge dem og på forskellig vis forsøge at af-eller bekræfte dem.

Men svære tanker forsvinder ikke, mens vi undersøger dem.

Tværtimod.

Jo mere jeg beskæftiger mig med de svære tanker, jo mere fylder de og påvirker mine følelser og min krop, og jo større er sandsynligheden for at jeg reagerer med jaloux adfærd.

Adfærd drevet af jalousi er en belastning for parforholdet. Jalousien medfører mange direkte konfrontationer eller åbne skænderier, ofte begrundet i den jaloux partners kontrollerede adfærd. Dertil belastes forholdet af, at den anden partner lægger stærke bånd på sin adfærd og det, han/hun føler, gør eller siger, for at undgå at fremprovokere jalousien. Partnerens forsøg på at tilpasse sig og undgå at provokere jalousien, kan give en midlertidig lindring, men ingenlunde fjerne bekymringsprocessen, som skaber og vedligeholder jalousien.

Hos Mind Cph er vi erfarne i at behandle jalousi og bekymring. Vi står klar til at hjælpe dig med at afkoble dig dine svære tanker og derved passe på dig selv og dit parforhold.

Venlig hilsen

Ida Grøn Hanneborg, Psykolog i Mind Cph

Vi kan også anbefale: 

Når modet svigter. Sådan frarøver bekymring og tvivl dit mod

Kender du det? Du skal noget, som du glæder dig overordentligt meget til, men samtidig […]

Hvordan ville dit liv se ud uden bekymringer og tankemylder?

Husker du, hvordan det var ikke hele tiden at være optaget af dine negative tanker? […]

Når coronakrisen rammer psyken

Hvordan har du det for tiden? Som du plejer? Let frustreret over tingene, men ellers […]

1 2 3 9

ONLINE BOOKING

Bestil din tid online i dag. Det er nemt og enkelt og du vælger selv din psykolog.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 31 11 13 15 eller på mail hello@mindcph.dk

Det er gratis og uforpligtende.

Mød psykologerne

Alle MIND CPHs psykologer er universitetsuddannede og specialiseret i metakognitiv terapi.

envelopemap-markerlink linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram