/

   •Hvornår mon de andre opdager, at jeg nok ikke er lige så dygtig som dem?
   •Det var bare tilfældigt, at jeg klarede mig så godt i den afsluttende eksamen på kurset – det var jo også en overbærende censor
   •Jeg er nødt til at arbejde mere, så de andre ikke gennemskuer mig
   •Min chef roser mig kun, fordi hun er nødt til det

Ovenstående er et brudstykke af de tanker, som Birgitte* hver dag bruger meget tid på.

Birgitte arbejder som revisor, og hun har været ansat i samme virksomhed i mange år. Hun er en vellidt medarbejder, og har altid fået ros for sit arbejde. Hvis du spurgte Birgittes chef og kollegaer, ville de alle være enige i, at Birgitte er en kompetent og uundværlig medarbejder. Men sådan oplever Birgitte det ikke selv. Hun er derimod meget kritisk overfor sig selv og hvad hun kan, og hun føler sig som en bedrager, der fejlagtigt og pga. held har opnået den succes, som hun har i dag. Det skyldes imposter syndromet, eller bedragersyndromet, som det kan oversættes til på dansk.

Hvad er imposter syndrom?

Imposter syndrom er ikke en egentlig diagnose, men snarere en betegnelse for en række træk, hvor man kort sagt opfatter sig selv som en bedrager, og frygter at andre snart vil gennemskue en. Den følelse kan vi alle sammen få indimellem, men for mennesker, der oplever imposter syndrom, fylder det en stor del af hverdagen. Imposter syndrom omhandler følelsen af ikke at være dygtig nok samt en frygt for, at andre snart vil opdage dette. Det afgørende er dog, at mennesker, der lider af imposter syndrom ER meget kompetente og dygtige, men de tror ikke selv på det. De kommer derfor til at føle sig som bedragere, der har svært ved at leve op til det billede, som andre har af dem. Den usikkerhed omkring og tvivl på egne evner, som mennesker med imposter syndrom oplever, stemmer dog ikke overens med deres egentlige færdigheder, og der er således tale om en ”urimelig” kritik af og usikkerhed omkring egne kompetencer. Mennesker med imposter syndrom ER nemlig dygtige, men de tvivler kontant på deres egne færdigheder og føler derfor, at de snyder sig til andres anerkendelse og ros samt til stillinger, som de ikke føler, at de er kompetente til.

Det er ligeledes typisk, at personer, der oplever imposter syndrom, er overbeviste om, at de snart vil blive gennemskuet, og at de derfor snart bliver fyret eller overflyttet til en lettere opgave, og dette skaber selvsagt endnu mere ubehag hos personen med imposter syndrom.

Imposter syndrom skabes og vedligeholdes bl.a. af udtalte bekymringer om ikke at være dygtig nok, og at andre snart vil finde ud af dette.

Lad os se nærmere på, hvordan Birgitte oplever imposter syndrome:

Forleden dag kom Birgittes chef forbi hendes skrivebord, og fortalte om den positive tilbagemelding, som netop var tikket ind fra en tilfreds kunde. Birgittes chef havde delt tilbagemeldingen på firmaets intranet, men det var Birgitte ikke meget for.

Hun havde svært ved at koncentrere sig resten af dagen, fordi der kørte en masse tanker rundt i hovedet på hende. Hun kunne jo ikke blive ved med at leve op til den illusion, som chefen skabte om hende. Hendes bekymringer omhandlede bl.a.:

”Tænk hvis det bare var tilfældigt, at jeg havde fået løst opgaven på en god måde?”, ” Hvad hvis det ikke lykkes næste gang?”, ”Der var jo også den sag i vinters, hvor jeg havde lavet en fejl”, ” Jeg fik sikkert bare ros, fordi min chef har medlidenhed med mig”, ”Hvornår finder de andre ud af, at jeg ikke er lige så dygtig, som de tror?”.

Birgitte oplevede, at usikkerheden og ubehaget blot steg i takt med, at hun brugte flere og flere timer i selskab med alle disse negative tanker.

Samtidig måtte Birgitte blive på kontoret flere timer ekstra for at nå at blive færdig med sit arbejde, fordi al denne tænkning havde taget så meget tid fra hendes egentlige arbejdsopgaver.

Birgitte oplever overtænkningen som ukontrollerbar. Hun er, gennem mange års bekymringer og tankespind omkring egne evner og usikkerheder, blevet overbevist om, at det blot er et tilfælde, at hun har fået den stilling, som hun har.

Birgitte har en opfattelse af, at hun hele tiden har en maske på. En maske som hun frygter snart vil falde, og så vil hendes kollegaer opdage, at hun ikke er lige så kompetent, som de tror.

Birgitte er så vant til at have det på denne måde, at hun er overbevist om, at ”hun bare ikke er særligt dygtig, men på en eller anden måde får overbevist andre om, at hun er”. Hvad Birgitte ikke er klar over er, at hendes usikkerhed og tvivl skyldes imposter syndromet, og at det er bekymringer og alle timerne brugt på at fejlsøge, der spiller hende et puds.

De får hende til at overfokusere på småfejl og alle de ting hun ikke kan, hvilket overskygger den enorme erfaring og viden, som Birgitte FAKTISK HAR.

Objektivt set, er Birgitte yderst kvalificeret til sit job, og leverer et godt stykke arbejde. Det er Birgittes tvivl, overbekymring og fejlsøgning, der kommer til at fylde så meget, at hun ikke tror på den ros og anerkendelse, hun får.

Birgittes følelse af hele tiden at være nødt til at bære maske, for at andre ikke gennemskuer hende, har stor betydning for en lang række områder i forbindelse med Birgittes liv.

Eksempelvis kan de mange timers bekymring gøre det svært for Birgitte at koncentrere sig om arbejdet. Det betyder, at hun i perioder arbejder ekstra meget for at nå at gøre sine ting færdige, fordi overtænkningen omkring egne evner og fremtidig ”afsløring” i mangel på samme, tager Birgittes fokus.

Derudover forsøger Birgitte også at holde sig lidt for sig selv socialt – hun er nemlig bekymret for, at hendes kollegaer vil gennemskue hendes svage sider, eller forestillede svage sider, hvis de lærer hende for godt at kende.

Alt i alt tager disse bekymringer og overfokusering meget tid fra Birgitte, og det påvirker samtidig hendes humør i negativ retning.

Kan du genkende dig selv i Birgittes historie, og føler du også, at det er umuligt at slippe bekymringerne om ikke at være god nok?

Så er du langt fra den eneste!

Den gode nyhed er, at vi i MIND CPH ofte hjælper mennesker med imposter syndrom, så de igen kan udleve deres fulde potentiale.

Hos MIND CPH får du hjælp til at lægge bekymringerne og fejlsøgningen på hylden, så du ikke behøver at bruge energi på at holde en unødig facade oppe, men derimod kan handle og gøre brug af alle de kompetencer, som du har.

Du kan læse mere og bestille tid her.

Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig til et liv fri fra imposter syndromet og de udtalte bekymringer og overtænkning, som det medfører.

Bedste hilsner,
MIND CPH

*Birgitte er en fiktiv person, men vi hjælper ofte mennesker i klinikken, som oplever imposter syndrom og som har lignende bekymringer og udfordringer.

Der er ikke så meget typisk over vores supervisionsforløb. 
Du kan komme enkelte gang og få sparring på konkrete problemstillinger eller du kan indgå i et kortere eller længere supervisionsforløb.