Hvorfor Gift ved første blik er dømt til at mislykkes

Ligesom mange andre, synes jeg, Gift ved første blik er et underholdende program og følger hjertens gerne med hver torsdag!

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at ud fra et metakognitivt perspektiv, så er det et koncept, der er dømt til at mislykkes.

Godt og underholdende TV: Ja, helt sikkert!

Gode præmisser for pardannelse, intimitet, nærvær, tilstedeværelse og nysgerrighed på hinanden: Ikke just…

Er det dårligt at matche folk op?

Ét er at matche folk med nogen, de muligvis ville kunne blive interesserede i.

Så langt så godt.

Det er lidt i stil med en ven, der introducerer to venner for hinanden, fordi man tænker, de vil kunne lide hinanden.

Og man må sige, at deltagerne i programmet møder nogle som de ellers ikke ville have mødt.

Det er ikke den del af programmet, der er helt off set med metakognitive briller.

(Selvom man selvfølgelig kan diskutere, hvor gode de match egentligt er…)

Hvorfor er præmisserne så helt off i Gift ved første blik?

Ét er at matche folk, noget helt andet er måden programmet er bygget op.

Her bliver deltagerne gang på gang ”inviteret” til at overtænke relationen til hinanden: Til at bekymre sig om fremtiden, hele tiden mærke efter, hvad de føler for hinanden og bekymre sig om deres følelser samt, hvordan det  går.

Godt TV?

Ja, bestemt!

Men den måde, deltagerne konstant opfordres til at overtænke relationen, kan have en rigtig negativ effekt!

Overtænkning af dine relationer kan have negativ effekt ift.:

• At lære en ny person at kende:

Når du er oppe i dit eget hoved og i dine bekymringer, så er du ikke tilstede i relationen, og du kan heller ikke lytte aktivt og nysgerrigt. Det gør det svært at lære nogen at kende. Herudover, hvis du hele tiden beskæftiger dig med din tvivl, vil den blot vokse. (Prøv at se programmet i aften og registrer, hver gang deltagerne bekymrer sig).

• At have positive oplevelser sammen:

Når du er oppe i sit eget hoved hele tiden, så kan du ikke være tilstede og nærværende. Og det er netop, når du er tilstedeværende, at du får mulighed for at opleve samhørighed med andre og nyde oplevelser med dem.

Det oplever du ikke, hvis du hele tiden bekymrer dig om, hvorvidt I har det: ”sjovt nok”, ”lærer hinanden godt nok at kende”, ”føler nok for hinanden”. Noget som deltagerne konstant spørges ind til. Det er altså sværere at være tilstede og nærværende i relationen og lære hinanden at kende under de præmisser.

• Ens humør:

Bekymringer kan sænke dit humør og øge stress, angst og tristhed. Alle fire ting besværliggør at lære en anden person at kende. Dårligt humør og grublerier giver desuden anledning til misforståelser, hvilket kan give anledning til flere bekymringer, mere dårligt humør og flere misforståelser. Hos hvilke deltagere genkender du dette mønster?

• Ens selvbillede:

Bekymringer om at være god nok (som man ser hos flere af deltagerne) øger et negativt selvbillede, hvilket gør det sværere at føle sig god nok, være afslappet i en relation m.m. Når deltagerne spørges meget ind til dette, inviteres de til at bekymre sig om det. Det kan gøre deres selvbillede mere negativt og sværere bare at være sig selv.

Det kan du måske også se hos flere af deltagerne?

Bliver det til et match, er det på trods af de dårlige præmisser, der fodrer overtænkning

Dvs. måden deltagerne bliver fulgt på og spurgt ind omkring, hvad de tænker og føler undervejs fordrer nogle negative processer, der kan have en meget negativ virkning på et match.

Præmisserne for programmet (den konstante spørgen ind til, hvordan det går, hvad de tænker og føler), gør at matchene nærmest er dømt til at fejle.

For det er meget svært at være sig selv og tilstedeværende, nysgerrig på den anden og nærværende under de præmisser. Når man overtænker relationen, er den sværere at være i, og det er sværere at lære nogen at kende.

Skulle det ende med et match er det på trods af disse præmisser i Gift ved første blik og bestemt ikke på grund af dem.

Hvor ser man eksempler på, hvordan de uhensigtsmæssige præmisser påvirker deltagerne?

Anja og Dennis giver direkte udtryk for, at de synes det er hårdt at blive fulgt på den måde, de gør. At det er svært bare at slappe af i relationen, når de hele tiden skal over-forholde sig til den og til dem, der følger dem.

Flere af deltagerne kæmper med tanker om ikke at være gode nok eller forkerte (f.eks. Frederik, matchet med Maja). Sådan en følelse forstærkes og vedligeholdes af bekymringer om, hvad den anden synes, og om ikke at føle sig god nok.

Hvilke eksempler har du lagt mærke til?

Gode præmisser for at møde nye mennesker (og styrke ens nuværende relationer):

• Ikke at bekymre sig om, hvad andre tænker om én.
• Ikke bruge meget tid på negative tanker om én selv.
• Ikke overanalysere sine følelser hele tiden. Det er normalt, at følelser svinger, og det er normalt, at man ikke nødvendigvis føler det samme for en person hele tiden. (Eller det store inden for 5 uger som i tilfældet med deltagerne). Det er et stort bekymringspres at lægge ovenpå at skulle overveje hele tiden, om man vil blive sammen).
• Ikke bekymre sig så meget om, hvad der skal ske med relationen i fremtiden. Det fjerner fokus fra nu og her og det at være i relationen, man lytter dårligere og oplever dårligere humør.

Kort sagt i stedet kan man vælge, at:

• Lade bekymringerne ligge om hvad man føler og bare være i relationen, så man får mulighed for at opleve om det er noget for en, i stedet for at bekymre sig om det.
• Rette opmærksomheden mod det man har gang i, og den person man er sammen med. Det gør en nærværende og tilstedeværende og det er her, man oplever samhørighed og glæde. Herfra har man mere overskud til at lytte aktivt og ikke bare reagere på de bekymringer man får undervejs. Det gør det nemmere at træde ud af negative mønstre.

”Kan man lade være med at overtænke sine relationer og møder med andre?!”

Sådan er der mange, der tænker! Mange synes, at det er svært IKKE at bekymre sig, overanalysere hvad andre tænker, stoppe op i selvkritiske tanker og i stedet bare være tilstede og nærværende i relationen.

Oplever du at overtænke dine relationer og møder med andre, så det ender med at spænde ben for at være i mødet?

Så vil jeg bare sige, at det kan lyde svært at lade være, men at det kan læres.

Med metakognitive redskaber vil du opleve, at det ikke er så svært, som du måske tror, at bryde de mønstre. Det kræver øvelse og tålmodighed at bryde vaner, men jeg er sikker på, at også DU kan lære det.

Vi tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi, så der er noget for alle, der kunne tænke sig at lære metakognitive redskaber.

Vil du gerne høre nærmere?

Du er altid velkommen til at kontakte os på hello@mindcph.dk eller 31 11 13 15 med spørgsmål.