Den noterer, hvordan du klarer dig, fortæller dig, hvad du burde have sagt og gjort, og hvem der nok tænker noget om dig.
Den kalder det måske “selvbevidsthed” og præsenterer sig som din indsigtsfulde, uvildige rådgiver.
Og det er let at stole blindt på den for det er jo vores egne tanker og følelser, den (re)præsenterer.
Men vi tænker sjældent neutralt og eksakt. I stedet tolker og vurderer vi.
Alt, hvad vi ser, oplever og sanser, går igennem en bearbejdningsproces.
Derfor vil vidner til den samme hændelse kunne fortælle forskellige historier.
Derfor vil deltagere til et møde gå derfra med forskellige budskaber.
Derfor vil du også fejl tolke mange oplevelser og situationer, ofte uden at ane det.
Lad os se på et eksempel:
Du siger noget på et møde.
Ordene er ude, og i samme sekund begynder din hjerne at kommentere:
Var det klogt? For langt? For kort? Lød jeg nervøs?
Ingen andre tænker over det, men du mærker varmen i kinderne og gennemgår sætningen igen og igen, som en detektiv på jagt efter fejl.
Dette er en bearbejdningsproces og ikke en neutral gengivelse af situationen.
Det er en analyse, en fortolkning, der i princippet ikke er relateret til mødet, men som indhenter og bearbejder følelsesmæssigt materiale, der farver oplevelsen.
Måske ønsker din hjernerådgiver her blot, at du ikke skal dumme dig, og ved at stoppe op her og pinne denne situation ud, vende og dreje den og finde fejlen i det, tror den, at den hjælper dig.
Den genkender måske en gammel fornemmelse af skam og tror, du er på vej derhen igen.
Derfor sætter den alt ind for at beskytte dig, selvom der slet ikke er fare på færde.
Den tror, den hjælper dig med at forbedre dig, men i virkeligheden indhenter den data, der ikke er neutralt.
Den lagrer gamle hændelser, følelser og fortolkninger som data og genbruger dem, hver gang noget ligner.
En tidligere oplevelse af at blive afvist kan blive til et filter, som du ser nye situationer igennem.
Et misforstået blik, en kold kommentar, en fornemmelse af at have dummet dig bliver materiale i hjernens store “sådan er verden”-mappe.
Og næste gang du står i noget lignende, genkender den mønsteret og trækker en hurtig konklusion:
Pas på. Du klarer dig nok ikke godt nok her.
Jo flere gange du tror på den konklusion, jo stærkere bliver algoritmen og bliver et fejlagtigt mentalt autokorrektur-system.
Når først man opdager, hvordan hjernen arbejder, ser man også, hvor meget den manipulerer.
Vil du gøre dig fri af det, er første skridt at begynde at opdage det. At lægge mærke til, hvornår du bliver trukket ind i analysen, justeringen, vurderingen. Opdage hvornår du lytter til rådgiveren, som om den talte sandt.
Men det næste skridt er ikke at korrigere hjernen.
Det er heller kke at diskutere med den eller overbevise den om, at den tager fejl.
Men det er at lade være med at følge den.
At øve sig i at tænke mindre over det og i stedet træde mere ind i oplevelserne, som de er.
Uden filter. Uden forsøg på at skabe sikkerhed gennem tænkning.
Din hjerne vil dig det uden tvivl godt. Den forsøger at beskytte dig, forudse, forklare og optimere.
Den gør bare alt det ud fra systemer og data, som du overhovedet ikke har brug for.
Så næste gang din indre rådgiver går i gang med sine analyser, kan du måske bare tænke: “Tak for input, men jeg klarer mig uden"
Og netop det kan vi øve os i.
Ikke at slette eller bekæmpe tankerne, men at søge nye erfaringer, hvor vi ikke har lyttet til rådgivningen, men i stedet indhente nyt friskt og mindre forarbejdet data.
Vi hjælper med at opdatere og afvikle uhensigtsmæssige systemer hver dag i MIND CPH gennem vores forløb. Men vi arbejder også med det gennem at tale og skrive om det på vores forskellige kanaler.
Du kan fx også følge med på Instagram, Facebook, TikTok eller LinkedIn - eller du kan læse alle de mange artikler vi har på MIND LIVING.
Gode hilsner
//Erla
